Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

The Simpsons tur til Danmark booster interessen fra omverden

Efter animationsfigurerne i The Simpsons besøgte Danmark i et af de nyeste afsnit, har der været mange positive reaktioner og interesse for landet på blandt andet Twitter. Det har en positiv effekt, og kan give folk lyst til at rejse til Danmark, siger VisitDenmark.

Figurerne fra The Simpsons byder gæster velkommen foran Fox Studios i Los Angeles, Californien.
Figurerne fra The Simpsons byder gæster velkommen foran Fox Studios i Los Angeles, Californien.

Den populære amerikanske familie The Simpsons har i sæson 29 lagt vejen forbi Danmark. Bedstefar Simpsons har brug for dyr medicin, og her er Danmarks velfærdsgoder og det danske sundhedsvæsen det rette sted at søge hen.

Det har skabt positive reaktioner på sociale medier blandt andet Twitter. Her viser folk fra andre lande interesse for det lille land efter at have set Simpsons-afsnittet.

Hos VisitDenmark er man positive over, at Danmark bliver omtalt i en populær TV-serie som »The Simpsons«.

»Danmark er et lille land og kendskabet er ikke stort. Derfor er al opmærksomhed, som i dette tilfælde en tegneserie kan skabe, positivt. Det kan vække nysgerrighed og gøre, at man søger mere information om Danmark. Det kan give folk lyst til at rejse til Danmark,« siger Anja Hartung Sfyrla, der er chef for forretningsudvikling i VisitDenmark.

Selvom TV-serien er kendt for nogle gange at gå til stregen, mener Anja Hartung Sfyrla, at det alligevel har en positiv effekt.

»At serien går til stregen, er jo grunden til at mange ser det. Jeg går ud fra, at folk i dag er meget oplyste og kan gennemskue fiktionen, som jo er konceptet og præmissen i Simpsons. Jeg tror derfor ikke, at det er noget, der skader, tværtimod vil det nok føre til, at folk gerne vil undersøge mere om et lille land som Danmark,« siger hun og tilføjer:
»Simpsons er noget folk engagerer sig i og gerne vil kommentere på, som man ser på Twitter og andre sociale medier. Allerede der er seerne ikke bare tilskuere, men går ind og blander sig i det portræt, som Simpsons giver af Danmark.«

I dag er det svært at fange folk gennem traditionel reklame. Derfor er alle TV-serier og andet lignenede, hvor man kan blive eksponeret, med til at booste interessen, forklarer Anja Hartung Sfyrla.

»Det kan fungere som en døråbner for interessen, hvor vi (red: VisitDenmark) kan bidrage med mere konkret viden om, hvordan man kan komme her til, og hvad man kan opleve,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.