Dansk selskab vil erobre verden med danske sangskrivere

Svenskerne har vidst det i mange år, men nu er den danske musikbranche også for alvor ved at få øjenene op for musik-publishing. For nye selskaber som The Bank og OneSeven Publishing handler det om at udvikle danske sangskrivere, der kan skabe det næste store verdenshit. Og de er allerede godt på vej.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det vrimler med grej hver gang man åbner en dør. Computere, højtalere, mikrofoner, keyboards og ledninger i ét væk. Vi befinder os i et nybygget studiekompleks i et gammelt industrikvarter i Københavns Nordvestkvarter. Det er fredag formiddag, og de fleste af studiernes brugere - sangskrivere, producere og musikere som Hugo Helmig, Emil Falk, Eloq og et par tidligere medlemmer af Alphabeat - er ikke mødt ind endnu.

De tomme studier er ikke normalen, og det ærgrer Jakob Sørensen lidt. Han så gerne, at der hele tiden var aktivitet. Studierne har han nemlig været til at financiere. En større investering, som han håber på sigt vil give afkast i form af hits, der kan lægge hele verden ned.

Efter 15 år i musikbranchen som bl.a. medstifter og direktør hos Copenhagen Records har Jakob Sørensen startet The Bank sammen med musik-manageren Ole Nørup. Visionen er et moderne bud på et musikselskab, der samler en række forskellige forretninger under samme tag: Management, label, booking og ikke mindst publishing. Ambitionerne er tårnhøje, og blandt investorerne finder man bl.a. Kristian Byrge, der tidligere har stået bag Michelin-restauranten Noma og designvirksomheden Muuto.

»Se på det udsyn og den tro på sig selv, der præger Noma, BIG, Muuto, dansk drama og dogme. Hvorfor ser man ikke det i den danske musikbranche?« spørger Jakob Sørensen, da vi efter rundvisningen slår os ned i The Banks åbne kontorlandskab.

»Missionen med The Bank Publishing er at ændre den måde man arbejder med sangskrivning på i Danmark. Både når det kommer til mind-settet hos den enkelte sangskriver, og når det kommer til arbejdet selskaberne imellem. Det handler om at lave noget i Danmark men have det internationale marked som sit mindset. Det har musikbranchen været sindssygt dårlig til herhjemme.«

En stor del af inspirationen til The Bank kommer fra Sverige og i særdeleshed Stockholm, som siden ABBA-dagene har været det absolutte centrum for musikbranchen i Skandinavien. Det er her, de store internationale spillere holder til, og det er her rigtig mange af tidens største hits bliver skabt. Og gerne i samarbejder på kryds og tværs.

Noget af det, som svenskerne er rigtig gode til, og som Jakob Sørensen vil slå sig op på med The Bank, er den del af musik-forretningen, der kaldes publishing. Nu bliver det lidt teknisk, men inden for musikbranchen arbejder man typisk med to typer rettigheder. Den ene er master-rettigheden, som knytter sig til den konkrete indspilning af et stykke musik. Det er den, som pladeselskaber traditionelt set har tjent deres penge på.

Den anden er ophavsretten til en given komposition - altså en sangs tekst, melodi og akkorder - det man kunne kalde sangens copyright eller patent, om man vil. Indgår en sangskriver en publishing-aftale med en publisher (eller et musikforlag, som det hed i gamle dage), så afgiver sangskriveren en vis procentdel af rettighederne på sine sange til publisheren, der så til gengæld forvalter rettighederne ved f.eks. at sælge sangene ind til andre artister eller få dem placeret i tv-serier, film, reklamer og lignende.

Og det er netop publishing-forretningen, som Jakob Sørensen ønsker at sparke i gang med The Bank. Vejen dertil er at udvikle et stærkt hold af dygtige sangskrivere og producere. Give dem et miljø, de kan blomstre i.

»I vores nabolande har der været en eksplosion af produktionshold og sangskrivere, der leverede til nogle af verdens største artister. I Danmark kunne jeg se, der begyndte at ske noget på artist-siden med MØ og Lukas Graham. Men hvor er sangskriverne og producerne?«

Drømmene er store hos The Bank. Den danske musikbranche har været håbløst bagud i forhold til den svenske gennem mange år, men nu skal det være slut, mener Jakob Sørensen.
Drømmene er store hos The Bank. Den danske musikbranche har været håbløst bagud i forhold til den svenske gennem mange år, men nu skal det være slut, mener Jakob Sørensen.

Nøglen til succes er ifølge Jakob Sørensen samarbejde, samarbejde, samarbejde. Langt de fleste af tidens største hits bliver nemlig skabt i fællesskab af flere højt specialiserede sangskrivere, og derfor handler det for ham om hele tiden at forsøge at matche sangskrivere og producere på kryds og tværs for at se, hvor magien opstår. Og ikke mindst skabe så godt et ry omkring dem, at det også kan åbne døre til nogle af branchens største sangskrivere og artister.

»Vi har skrevet i vores forretningsplan: »Hellere have 10 pct. af et hit end at have 100 pct. af ingenting«. Det er virkelig noget, der har gennemsyret den her verden: Man sidder og ruger over sine ting, og så kommer det ikke ud over stepperne. Det der samarbejde skal simpelthen op at køre,« siger han.

Derfor har The Bank også for nylig udvidet med en svensk afdeling med fem studier. Men studierne kan ikke stå alene. Det handler også at arbejde med det mentale, forklarer han.

»I Sverige er de sindssygt gode til at hjælpe hinanden, selvom man er konkurrenter. Det handler først og fremmest om at få nogle mennesker i studiet sammen. Når nogle af de store dygtige sangskrivere kommer fra USA, ligger det helt naturligt, at sangskrivere og producere fra de forskellige publishers samarbejder på kryds og tværs. Den slags falder bare ikke naturligt herhjemme. Ingen nævnt, ingen glemt. Men der er selskaber i det her land, som stadig overhovedet ikke har fattet det. Og det kan provokere mig helt sindssygt, at de ikke forstår det. Det er en kæmpe fejl.«

The Banks forretning er stadig udgjort af mange bække små. Booking-delen skæpper f.eks. godt i kassen. På publishing-fronten har den største succes indtil nu været den unge sanger og sangskriver Hugo Helmig (ja, den Helmig), der havde 2017s største danske radiohit med debutsinglen »Please Don’t Lie«.

Sangen blev skrevet i The Banks studier efter at The Banks publisher, Laurits Bejder Klausen, havde sat Helmig sammen med Emil Falk, en anden The Bank-sangskriver. Det har vist Jakob Sørensen, at metoden virker. Nu handler det bare om at skalere op.

»Rammer du den sang, der tager den hele vejen, så snakker vi nogle helt andre penge. Det samme hvis du udvikler en sangskriver, som får adgang til nogle af de store artister. Jeg tror på, at bygger vi det her op, giver noget frirum og energi til folk, så kan vi lave noget, der er sindssygt. Det er jeg 100 pct. overbevist om, at vi kommer til,« siger Jakob Sørensen.

»Om det bliver et vildt produktionshold, og at Rihanna dukker op i gården om to år, eller om det er Hugo Helmig, der vokser sig kæmpestor og begynder at lave noget for andre, eller Vera (producer og sangskriver William Asingh, red.) får gang i en eller anden hiphop-artist... Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg vil være dér, hvor det store bliver skabt. Og så må jeg jo slå mig selv ihjel eller få et konsulentjob, hvis ikke det går.«

Flere nye spillere

The Bank er ikke ene om at have fået øjnene op for publishing herhjemme. Brancheforeningen Musikforlæggerne har haft medlemstilgang gennem en årrække og fik sidste år fem nye medlemmer.

»Det er et udtryk for, at den del af branchen er blevet stærkt moderniseret. Musikforlag har jo eksisteret i 150 år og har traditionelt været meget baseret på nedfældet musik på noder og fysiske medier. Men i og med at indtægterne er ændret voldsomt for alle musikselskaber i hele verden de sidste 15-20 år, er der mange, der har fået øje på, at der ligger en forretningsmulighed indenfor publishing,« siger Ole Dreyer, bestyrelsesformand hos Musikforlæggerne.

De nye medlemmer tæller udover The Bank virksomheder som ArtPeople Music Publishing, YOU:MADE Publishing og Target Tunes, der alle udspringer af eksisterende danske pladeselskaber.

»Tidligere beskæftigede et musikforlag, eller et publishing selskab, sig kun med kerneforretningen. Og man var adskilt fra pladeselskaberne som virksomheder. De her nye medlemmer har typisk flere forretninger under samme tag. Det er en mere holistisk tilgang. Det er super fedt, at der nu endelig begynder at ske noget her i Danmark. Der er et stort udviklingspotentiale,« forklarer Ole Dreyer om medlemstilgangen.

En anden, der har bidt mærke i udviklingen, er Mikael Højris, der som kontrakt-konsulent i Dansk Musiker Forbund gennem mange år har rådgivet musikere og sangskrivere om plade- og publishing-kontrakter. Og han kan ud fra et forretningsperspektiv sagtens forstå, hvorfor musikselskaberne gerne vil have andel i sangskrivernes ophavsret, der herhjemme forvaltes af Koda.

»Koda-pengene er jo lovsikrede. Når jeg skal forklare, hvem Koda er, så plejer jeg at sige, at de har godt nok ikke motorcykler og rygmærke, men Koda får altid deres penge. De sagsøger hvem som helst ind i helvede for at få pengene. Som musikselskab vil man naturligvis gerne have sin egen gratis inkassovirksomhed kørende, der sikrer at hente de penge,« siger han.

Mikael Højris er dog mere skeptisk på sangskrivernes vegne.

»Der, hvor problemerne opstår, er, når kunstnere skriver kontrakter med et selskab, der lover, at de vil lave en hel masse arbejde for de her musikværker. Til gengæld skal de så have mellem 30 og 50 pct. af komponistens indtægter. Det, der er fælles for dem alle sammen, er, at alt det, de siger, at de vil gøre, ikke står i kontrakterne. På den måde er det jo et meget ulige forhold,« siger han.

»Som sangskriver overdrager du uigenkaldeligt en masse rettigheder, men når det kommer til stykket, så kan forlagene blive siddende på dem uden reelt set at have gjort noget. Er det så kunstnerne, der er for dumme, når de skriver under? Måske. Men man kunne også vælge at sige, at det i virkeligheden er nogle umoralske forretningsvilkår, der bliver tilbudt,« siger han og tilføjer, at flere af de nye publishing-aktører dog virker til at arbejde aktivt for deres sangskrivere.

Danmark er blevet en global spiller

Et af de mere etablerede selskaber, der sammen med The Bank for alvor er sprunget på publishing-vognen i den seneste tid er pladeselskabet disco:wax, der udgiver populære danske navne som Gilli, KESI, S!vas og - via søsterselskabet No:3 - The Minds Of 99.

Publishing-rettigheder har været en del af selskabets aftaler gennem mange år - dog mest på de internationale ting - men med etableringen af underselskabet OneSeven Publishing sidste år ønsker disco:wax at gå mere proaktivt til værks - bl.a. har man etableret to nye studier i København og har senest ansat en svensk publisher til at få sat skub i forretningen, signe sangskrivere, sætte samarbejder op og sælge sange ind til internationale artister.

»At have adgang til de bedste sange er alfa og omega. Og kan vi lave dem selv, er det klart en fordel. Vi vil gerne tage de bedste sange fra vores publishing og smide over i vores master-forretning. Når vi både har pladeselskab og publishing så tæt forbundne under samme tag, kan det forhåbentlig give nogle synergieffekter, som de store ikke har,« siger Janus Barnewitz, der er managing director hos disco:wax og OneSeven Publishing.

Ligesom The Bank er sigtet internationalt. Og det første verdenshit har disco:wax allerede landet i form af den danske dj og producer Martin Jensens »Solo Dance«, der med over 700 millioner streams var den 14. mest streamede sang i verden i 2017.

Martin Jensen er signet på en såkaldt 360-graders aftale, der sikrer disco:wax andele af både master-rettigheder, publishing-rettigheder og live-indtægter.

»Vores brede aftale med Martin Jensen gør, at vi er meget villige til at investere i projektet. Det er klart, at når man skal lave et projekt i den størrelsesorden, hvor man har 700 millioner streams samlet i hele verden, så kræver det en ekstremt stor investering at nå dertil. Den der romantiserede idé om, at man bare laver et fedt nummer og så synes hele verden, at det er skide godt, den eksisterer ikke. Vi graver så at sige et større hul, fordi vi har en forventning om, at der er flere indkomstområder, der kan fylde det hul op, når og hvis det går godt,« siger Janus Barnewitz.

Ifølge Barnewitz er der især efter Lukas Graham og MØs internationale succes kommet en fornyet selvtillid og tro på, at vi fra Danmark også kan levere musik, der kan gøre en forskel ude i verden.

»Det er et stort skifte for Danmark, for svenskerne har jo helt tilbage fra ABBA været rigtig gode til at tro på, at de kunne levere verdensnavne og har bevist det igen og igen. Det har vi jo haft svært ved herhjemme. Skiftet i vores selvopfattelse og de muligheder, vi har ude i verden, har ændret sig på baggrund af de her succeser. Nu kan vi se, at det rent faktisk kan lade sig gøre,« siger han.

»Jeg synes, at man skal se det her som en del af en større bølge, hvor Danmark markerer sig i verden. Vi har haft verdens bedste restaurant i Noma, folk vil have dansk design i hele verden, folk kigger på danske skuespillere i de store Hollywood-produktioner, og nu kan musikken altså også blande sig derude. Selvom vi er et lille bitte land, er vi blevet en global spiller.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.