Teater vil have dig til at sove sammen med fremmede mennesker

Vi er blevet så effektive og kontrollerede, at vi har glemt at give os hen til natten. Det vil »The Night« ændre på. Velkommen til en forestilling, der varer 14 timer og kræver, at du sover sammen med folk, du aldrig før har mødt.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi skal sove sammen. De 23 andre mennesker, der står her på Nørreport Station tirsdag aften, og jeg.

Når vi om lidt går ned ad Fredensgade, over Dronning Louises Bro og gennem de smalle gader bag Blågårds Plads, er det, fordi vi har tilmeldt os noget, der både er et kunstnerisk projekt og et politisk eksperiment. Vi skal opleve »The Night«. Et teaterstykke, der begynder kl. 19.30, varer mere 14 timer og indbefatter, at vi tilbringer hele natten sammen. I min cykelkurv ligger både sovepose og bange anelser.

»Når vi falder i søvn, giver vi også slip,« står der i den invitation, der er blevet tilsendt sammen med nogle få videoklip, der handler om det postkapitalistiske samfund. En af dem er med Charles Eisenstein, der taler for værdien af en deleøkonomi.

Alle deltagere på »The Night« får en følgesvend, et slags totemdyr, udleveret. Om natten holder de vagt ved de sovende.
Alle deltagere på »The Night« får en følgesvend, et slags totemdyr, udleveret. Om natten holder de vagt ved de sovende.

Men det er ikke det, vi taler om, da vi sammen forlader stationen og går gennem den solbrændte by. Det er mere smalltalk af den slags, man stikker fremmede mennesker, som man ved, at man skal se i nattøj lige om lidt. »Har du prøvet det her før?« »Hvordan hørte du om det?« Tilsat stilfærdige og imødekommende grin.

Efter 20 minutters gåtur er vi ved stedet, hvor vi skal sove. I midten af et stort lokale står otte trælignede søjler, der hælder ind over en masse æggeformede madrasser. Et skilt beder os om at tage skoene af og lægge os ned. Instruktioner vil følge.

Jeg finder en støvgrå madras i udkanten af lokalet. Der er musik på anlægget, og en stemme fortæller om at give slip. Efter kun ganske få minutter begynder de første at snorke.

Vi har glemt drømmenes betydning

»The Night« er en del af teaterfestivalen Copenhagen Stage, der netop er afholdt i København. Forestillingen flytter fra sted til sted og beskrives som »et eksperiment og en tænketank, der samler 30 mennesker i en form for laboratorium, hvor det at tilbringe natten sammen med fremmede er katalysator for at gentænke samfund, økonomi og fællesskab«.

Ideen er, at vi skal lære af de mange kulturer, der betragter natten, søvnen og ikke mindst drømmen som et sted, hvor vi kan lære at tænke nye tanker.

»I vores kultur er natten noget, der skal overstås. Det er noget, vi går igennem for at blive klar til næste dag. Men der er andre kulturer, der bruger natten mere kreativt,« siger en af de tre initiativtagere, Vera Maeder, og nævner de australske aboriginals, der har dyrket drømmetydning som fast del af deres kultur. Også på Borneo har man særlige drømmeskoler, hvor man dyrker drømmetydning og -analyse.

Tidligere var der i vores egen kultur en større respekt for søvnen og drømmen, end vi har i dag. I det gamle Mesopotamien, det nuværende Irak, blev de sovendes natlige syn tolket af særlige drømmepræster, der anså dem for at være direkte tegn fra guderne og ofte brugte dem til at forudsige den sovendes fremtid. Ifølge den græske filosof Aristoteles kunne mennesker modtage den reneste visdom i deres søvn, hvor deres tanker var sat fri. Sådan er det ikke længere.

»Fordi vi har skabt så kontrolleret en kultur, er søvnen noget, der kommer i vejen. Soveværelset er et rum, du har reserveret til dig selv og dine allernærmeste. Men vi ville gerne lave et koncept, hvor vi kunne give os hen til søvnen, dele den med andre og se, om vi dermed også kunne skabe et rum for at tænke nye tanker,« forklarer Vera Maeder og forklarer ideen med at sende videoer om gaveøkonomier.

»Vi tænkte, at vi ville gøre det til et eksperiment og opfordre folk til at udtænke en anden samfundsmodel end den nuværende. Findes der for eksempel et postkapitalistisk samfund, hvor vi indretter os anderledes end i dag? Hvis vi nu giver slip og sover sammen, kan vi måske også få andre ideer, end vi ellers gør.«

Mit totemdyr – gorillaen

Efter en halv time på madrasserne bliver vi vækket af en stemme, der beder os om at finde vores eget sjæle-dyr i en papirspose. Dyret er vores ledsager gennem denne nat. Et slags totemdyr.

En høj kvinde fremviser begejstret en lille plastik-giraf, der lå på bunden af hendes pose, mens en yngre pige nusser en hvid enhjørning. Jeg er næsten skamfuld over at have fået en gorilla.

Dyrene stilles ind i en rundkreds, og en blød, dyb stemme beordrer os til at gå i grupper og bruge nogle uddelte redskaber på hinanden. Min gruppe, der også består af en høj malaysisk mand og en ældre kvinde i nederdel, får tildelt en printplade fra det inderste af en radio, en havehandske, en sejlgarnssnor og et skilt.

På skift lukker vi øjnene og lader de andre om at røre ved os med tingene. Ledningerne fra radioen kilder på benene. Havehandsken bliver underligt blød, når den glider hen over nakken. Det er både enormt akavet og utroligt rart. Da jeg selv får til opgave at berøre den unge mand med radiokontakten, kan jeg ikke få mig til at gøre meget andet end at trykke den aflange, metalliske genstand ind på hans ryg. Ved siden af er en anden gruppe i gang med at binde hinanden fast med snoren, mens de stryger et piskeris gennem håret på en ung, rank kvinde.

Trods mine forbehold er det alligevel, som om jeg flyder med. Kort efter ligger jeg under den malaysiske mand. Der er en madras imellem os, så vi kan mærke hinandens åndedrag gennem fyldet. Når hans mave sænker sig, mærker jeg tydeligt hans bryst mod mit eget. Når jeg lukker øjnene, hører jeg hans åndedrag helt tydeligt. Det føles, som om jeg langsomt bliver sejlet ind i noget varmt og velkendt.

Det handler om at give slip, forklarer Vera Maeder. I den forbindelse giver det mening med en række øvelser, der skal ses som forberedelse til søvnen.

»Når I stiller jer sammen og rører ved hinanden, er det alt sammen noget, der peger frem imod, at I om lidt skal sove sammen med hinanden. Det er der en stor overgivelse i for moderne mennesker.«

»Mere end halvdelen af de unge kvinder mellem 16 og 24 år siger, at de sover dårligt. Og problemet har bredt sig siden slutningen af 90erne, hvor vi fik smartphones og sociale medier. Alt tyder på, at vi får så mange stimuli, at vi nedprioriterer vores søvn,« siger en søvnforsker.
»Mere end halvdelen af de unge kvinder mellem 16 og 24 år siger, at de sover dårligt. Og problemet har bredt sig siden slutningen af 90erne, hvor vi fik smartphones og sociale medier. Alt tyder på, at vi får så mange stimuli, at vi nedprioriterer vores søvn,« siger en søvnforsker.

Giv mig søvnen tilbage

Hver tiende dansker har problemer med at sove om natten. Vi kan ikke falde i søvn, eller også vågner vi efter få timer og ligger og stirrer op i luften. Søvnspecialister og søvnkonsulenter forsøger at hjælpe. Alligevel er problemet stigende. Undersøgelser viser, at antallet af mennesker, der lider af søvnproblemer, er gået den forkerte vej siden slutningen af 90erne.

Mikael Rasmussen, der er en af landets førende søvnforskere, siger, at man taler om et globalt problem. Og det stiger især blandt de yngre.

»Mere end halvdelen af de unge kvinder mellem 16 og 24 år siger, at de sover dårligt, og sådan er det faktisk blevet siden den tid, hvor vi fik smartphones og sociale medier. Alt tyder på, at vi får så mange stimuli, at vi nedprioriterer vores søvn.«

Mikael Rasmussen påpeger, at vi også har mistet respekten for det arbejde, der sker, når kroppen sover.

»Forudsætningen for, at din krop og din hjerne fungerer, er, at du bruger en tredjedel af dit liv i en søvntilstand. Men i stedet for at have ritualer, der kan forberede os til at sove, virker det, som om vi udskyder søvnen og ser endnu et afsnit på Netflix. Og det rammer faktisk vores kreativitet. Under søvnen sker der nemlig en overførsel fra korttids- til langtidshukommelse. Der bliver simpelthen åbnet nogle kanaler under REM-søvnen, hvor hjernen eksperimenterer med de indtryk, den har fået. Man kan sige, at hjernen udøver terapi på sine indtryk, og det er her i denne fase, at der sker mange ting med vores kreativitet. Mange oplever, at de kan vågne efter en god søvn og have gode ideer.«

Det er også tanken med »The Night«. At skabe plads for en søvn, der skal være dyb og kreativ.

Som det sidste, inden vi lægger os, bliver der startet en »planetary run«. Vi skal sidde i rundkreds omkring vores dyr, mens en mand spiller langsomt på tromme. Man kan vælge at rejse sig og gå i en cirkel omkring de siddende. Eller løbe i en anden cirkel undenom. Og man kan blive ved så længe, man føler sig »fuld«.

Jeg går et par gange om kredsen, så finder jeg min sovepose. Jeg mærker ikke engang, at jeg falder i søvn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.