Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Teater mangler egne historier

Danske teatre satser i stigende grad på opsætninger, der bygger på kendte film, bøger og tv-serier. Teaterchef efterkender problemet. »Vi kan ende med at mangle stykker, der for alvor er vedkommende,« siger hun.

Diktatoren
Diktatoren

Det kniber med at få nyskrevet, dansk dramatik på teatrene. Ser man på den kommende sæson er der i stedet et hav af forestillinger, der bygger på kendte film, bestsellere eller TV-serier. Aveny-T satser på en dramatisering af TV-succesen »Skam«, Betty Nansen Teatret sætter en version af Susanne Biers »Efter Brylluppet« op, og på Nørrebro Teater kan man se »Diktatoren« baseret på Charlie Chaplins film af samme navn. Til gengæld er der meget langt mellem de nyskrevne stykker.

Det er et problem, mener blandt andet foreningen Danske Dramatikere, der efterspørger konkrete intiativer. Ikke mindste fordi det i sidste ende er de nye stykker, der kan sikre teaters fremtid.

»Det er den nyskrevne dramatik, der refererer til tiden. Der fortæller os, hvor vi er nu og hvorfor livet ser ud, som det gør,« mener Nikolaj Scherfig, der er formand for Dramatikerforbundet. Han efterspørger et særligt sted, der kan udvikle teaterdramatikken. Ligesom DR gør inden for TV-verdenen og DFI gør inden for filmen.

»Hvis du kigger på de seneste par år, har der været en frodig vækst af dansk dramatik på de små teatre, som Teater V, Grob og Husets Teater, men det virker som om, at dansk dramatik har svært ved at vokse fra de små til de større teatre. Det bliver et nicheprodukt,« siger Nikolaj Scherfig, der også kun bemærkede en håndfuld nye manuskripter på scenerne i de foregående år.

»Jeg kunne godt savne, at teaterverdenen havde nogle stærkere initiativ til at få nyskrevet, dansk dramatik op på de store scener. Hvis der først kom nogle succeser, ville flere turde satse på det. Men hvis man i stedet underbetaler folk eller kun lønner dem for at lave noget på de små scener, så forsvinder de. Lige nu ser vi samme tendens som i USA, hvor rigtig mange teater-dramatikere bliver tiltrukket af at skrive til TV, fordi de kan tjene det dobbelte, få bedre arbejdsvilkår og i øvrigt kan bidrage med noget, der er meget vigtigt - nemlig at skrive gode replikker«.

Problemet med den manglede nyskrevne dramatik har længe været oppe at vende i teaterbranchen, der også har taget flere initiativer for at sikre, at der kommer nye navne og nye historier. Alligevel ser det ikke ud til, at situationen bedrer sig. Teatrene har netop offentliggjort deres repertoirer for den kommende sæson, og på de store scener, Det Kongelige Teater, landsdelscenerne og teatrene i Københavns Teater -  finder man kun seks nyskrevne, danske forestillinger, der ikke bygger på kendt materiale.

Mette Wolf, der er chef på Nørrebro Teater, erkender, at det ikke er godt nok.
»Det er et kæmpe problem, fordi vi måske ender med at mangle stykker, der for alvor er vedkommende,« siger Mette Wolf, der understreger, at problemet har en meget konkret årsag.

»Inden for film og TV sætter man mange ressourcer af til at skrive og udvikle. Jeg var selv dramaturg på »Arvingerne« fra klokken 9.00-16.00 i et år, inden der blev opført noget. Den tid har teatrene ikke. Her venter man på, at der er en ny Strindberg, der sender et manus, der kan trække 600 mennesker ind hver aften. Det kræver altså noget schwung, og det tager tid at udvikle,« siger Mette Wolf. Hun foreslår, at man træffer en kulturpolitisk beslutning om at øremærke nogle penge til de teatre, der vil tage opgaven på sig.

Rektor for Den Danske Scenekunstskole, Mads Thygensen, der tidligere var leder af dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, er dog ikke så bekymret.
»Vi kan hurtigt blive enige om, at der kan satses mere systematisk på det. Men ideen om at den nye danske dramatik er i krise, den er lige trukket hårdt nok op,« mener Mads Thygensen, der påpeger, at der er sat flere initiativer i gang.

»Husdramatiker-ordninger en rigtig god måde at udvikle på, og jeg tror også, Aarhus Teaters ret systemtiske satsning på ny dramatik på Studiescenen har været en meget bevist udviklingsstrategi,« slutter Mads Thygesen.

Udover Aarhus Teater har Det Kongelige Teater også udviklet ordningen Kgl dansk, som et tiltag, der skal sikre, at dansk teater »til stadighed udvikler originale fortællinger«. Aarhus Teater har endnu ikke offentliggjort repertoiret for 2017/2018.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.