Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tarantino-premiere aflyst efter skolemassakre

Den amerikanske premiere på Quentin Tarantinos nye film "Django Unchained" er blevet aflyst af hensyn til ofrene for skolemassakren i Newtown.

Det skulle have været den sædvanlige Hollywood-opsætning med stjerner, der poserede op ad den røde løber, men nu bliver det ingenting.

Filmselskabet bag instruktøren Quentin Tarantinos nye film "Django Unchained" har valgt at aflyse premieren tirsdag aften i respekt for ofrene ved weekendens skolemassakre i Newtown, Connecticut, skriver The New York Times.

I stedet vil selskabet vise filmen ved en privat forevisning forbeholdt branchefolk og filmens skuespillere, der blandt andet tæller Jamie Foxx og Leonardo DiCaprio.

- Vores tanker går til ofrenes familier i Newtown, Connecticut. Nu er det tid til at sørge, og derfor har vi besluttet at aflyse den planlagte premiere, meddeler filmselskabet Weinstein Company i en pressemeddelelse.

Quentin Tarantino er kendt for ofte at gøre brug af overdreven vold og blodige effekter i sine film, og "Django Unchained" skulle ikke være nogen undtagelse. Filmen, der er en pastiche over 70ernes spaghetti-westerns, handler om en frigiven slave, der forsøger at redde sin hustru fra en ondsindet plantageejer.

Mindst to andre større filmpremierer er ligeledes blevet udskudt eller aflyst som følge af skyderierne i Connecticut. Paramount aflyste tidligere på ugen premieren i Pittsburgh på filmen "Jack Reacher" og 20th Century Fox har aflyst Los Angeles-premieren på filmen "Parental Guidance".

Quentins Tarantinos "Django Unchained" er sat til at få dansk premiere den 24. januar næste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.