Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
FILM

Talent forpligter – men hvor meget?

Dokumentarfilmen om en af vor tids bedste mandlige balletdansere, Sergei Polunin, er fyldt med kraftfulde og yndefulde balletspring. Og den er ekstremt rørende.

Han er måske sin generations bedste. Balletdanseren Sergei Polunin fra Ukraine. Som dreng skillingede hele familien sammen til hans uddannelse som balletdanser, og i takt med at han kom til tops, var det ironisk nok arbejdsiveren, der fik familien til at falde fra hinanden. Polunin er uddannet i London og slog alle hastighedsrekorder som balletdanser. Han sprang tre år over på balletskolen i London og blev solodanser som kun 19-årig, fordi han alligevel i mindre roller ville stjæle opmærksomheden fra alle andre. Polunin var vor tids Rudolf Nurejev. På én gang eksplosiv og elegant. Hans spring gennem luften lever op til de klassiske krav i balletten, men har alligevel sit helt eget spin. En dag fik han nok og i flere omgange har han stemplet ud fra den klassiske ballet. I dag vil han helst låne sit talent ud til enkeltprojekter med en mere bred appel. Der er ikke meget production value over de gamle optagelser fra hans ungdom, men der er til gengæld fænomenale dansescener og maksimal identifikation i historien om geniet i det gyldne bur. Man siger, at talent forpligter, men hvor meget? Valgene blev i sin tid taget af Polunins forældre, så akkurat som André Agassi med sin tennis, har Polunin et had/kærlighedsforhold til dansen. Dette dilemma illustreres virkelig godt i ”Dancer” via interviews med venner og familie. Selv siger Polunin ikke så meget, Han lader dansen tale og kunne i kraft af sit talent sagtens tillade sig at opføre sig langt mere krukket, end tilfældet er.

Hvad: Dancer. Hvem: Instruktør: Steven Cantor. Medvirkende: Sergei Polunin, David LaChapelle. Hvor: Premiere over hele landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.