Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Tak for turen 5A, dit stinkende, støjende og rullende lokum

Klummeskribenter til B Kultur og Livsstil
Klummeskribenter til B Kultur og Livsstil

Du smed mig engang af på Husum Torv klokken halv seks en søndag morgen. Du burde vide, at man ikke bare efterlader en 21-årig jyde i denne gudsforladte forstads-udørk, især ikke når vedkommende kun har boet i København i et par dage og stadig er ved at lære byen og alle dens farer at kende. Men det var din chauffør fløjtende ligeglad med.

»Så kan du godt finde dig et andet sted at sove din brandert ud, kammerat,« vrissede han og pegede mig i retning af den nærmeste bænk, som allerede var optaget af en flok hidsige duer i gang med at pelse resterne af en efterladt rullekebab. Så kunne jeg sidde der og glo i kulden og ryste alkoholen af mig, mens din chauffør sad inde i varmen og røg sin morgensmøg.

På den måde var du altså en sur gammel stodder. Der var sjældent plads til nogen større grad af medmenneskelighed bag dine døre, og smil var der ingen af, uanset om du var på Amager, i Indre By eller på Nørrebro. Frem med billetten, ingen drikkevarer i bussen, og ryk så for helvede længere bagud, så der er plads til flere passagerer. Du havde ét formål, og det var at fragte os fra den ene ende af København til den anden i pendulfart. Hvis vi ville have smilende chauffører og kække bemærkninger over bussens højttalere, kunne vi sgu tage linje 2A.

Jeg tænkte ofte, at det måtte kræve en helt særlig karakter at køre dig. Lige som 6eren til Øster Uttrup i Aalborg og 16eren, der skærer tværs gennem Gellerupparken, var du ikke for begyndere. Jeg ved ikke, om der var en faglig prestige blandt chaufførerne i at køre 5A’eren, eller om det var Movias svar på gadefejeren, men alle gik de til opgaven med en imponerende ligegyldighed over for komfort og pludselige opbremsninger, så håndbagage og børnehavebørn fløj gennem bussen.

Folk siger, at offentlig transport er et servicefag, der er til for passagererne og ikke omvendt. Det tror jeg bare ikke, vi nogensinde fik fortalt dig. Det foregik på dine betingelser, og selv om jeg ikke mindes nogensinde at have kørt med dig uden at have følt stanken af urin, sved og dieseldampe rive i næseborene, var der ikke plads til fine fornemmelser på de slidte stofsæder. I 5Aeren var vi alle i samme bus, uanset om vi hørmede af dyr parfume før en aften i byen, eller indtørret pis efter et langt og hårdt liv på gaden. På den måde var du både realiteternes hårde slag i fjæset, og et afbræk fra selv samme. Jeg har set gamle danske damer slås og unge indvandrerdrenge med skuldrene trukket helt op under kasketten rejse sig op for gangbesværede og mødre med barnevogne. Piger er blevet scoret, fyre slået ned, og alle vi andre klemt godt og grundigt sammen som sild i en filur-is-farvet tønde.

Nu er det så slut. Du har lavet din sidste akut-opbremsning, rundet Sundbyvester Plads for sidste gang, og sat din sidste bagstive jyde af på Husum Torv.

Nu hedder du 5C, du er blevet tyrkis, CO2-neutral og Frank Jensen-venlig. Og sikkert også en hel del kedeligere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.