Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tag til Esbjerg og hør verden begynde!

Danmarks vestligste operahus lægger arm med verdens største operaværk - og vinder på stærkt cast, smuk scenografi og flot kontakt mellem tekst og tilhørere.

ccc
ccc

En mørk skov. Skumle typer med glammende hunde.

Helten er på flugt og reddes i sidste sekund af heltinden - som desværre var den sidste kvinde, han skulle falde for.

Den Ny Opera i Esbjerg har taget intet mindre end »Valkyrien« op.

Richard Wagners mammutværk fra 1870 indgår i den kæmpemæssige »Nibelungens ring« og kræver et gigantisk antal musikere.

Så hvad nu hvis huset på Havnegade ikke lige har plads til Sønderjyllands velspillende symfoniorkester?

Man bygger da bare om. Idémændene har slet og ret ombygget Jan Utzons flotte hus med inspiration fra Wagners eget operahus i det sydtyske.

Alt sammen af hensyn til ét eneste projekt, nemlig opførelserne af den 15 timer korte »Nibelungens ring« - hvilket frem til nu på tirsdag vil sige »Valkyrien« i al dens glans.

»Nibelungens ring« er fire musikdramaer med etteren »Rhinguldet« som optakt og toeren »Valkyrien« som den egentlige begyndelse.

Richard Wagner fortæller om verdens fødsel med afsæt i den nordiske mytologi og tilsætter et stænk satire over samfund og klassekamp på sin egen tid.

Værket stiller altså det brændende spørgsmål: Hvorfor ser vi ikke de skabende guder omkring os længere? Hvorfor virker det moderne menneske så mærkeligt overladt til sig selv?

Det er alt sammen Wotans skyld. Han er identisk med Odin fra den nordiske mytologi og har begået en eklatant fodfejl:

Verdens leder har bygget Valhalla i en optimistisk stund og bedt kæmperne Fasolt og Fafner hjælpe til. Kæmperne skulle faktisk kun have lille Freia med de gyldne æbler som betaling og dermed nøglen til evig ungdom.

Freia er bare hustruen Frickas søster og dermed hans egen svigerinde. Så da hans kone hører om hans deal, bliver hun godt sur. Man har da heller aldrig andet end bøvl.

Hvad skal han stille op? Wotan gør det, ingen leder må gøre. Guden udligner den ene fodfejl med en anden og destabiliserer derfor hele verden:

De to kæmper vil da godt lade ham købe sin svigerinde tilbage. Prisen skal være en ring af det røde guld fra Rhinens bund og dermed magt over alt og alle. Wotan siger ja og amen for husfredens skyld og tager dermed også en gigantisk udfordring på sig.

For guldet med dets uhyggelige magt ligger slet ikke på Rhinens bund længere. Det er for længst stjålet af Alberich og dermed i hænderne på historiens hjerteløse kapitalist. Guden må altså tage ringen med magt og gør både sit eget og alle andres moralske kompas lettere rundforvirret.

 

Scener på dansk jord var tidligt ude med opførelser af »Nibelungens Ring« og har sendt sangere med speciale i Wagners værker rundt til hele kloden.

Et dansk publikum kunne høre den samlede cyklus første gang i 1909.

Også de legendariske opsætninger på i Aarhus for en generation siden satte dansk musikliv på verdenskortet.

At en scene i provinsen turde lægge arm med de op mod 15 timers musik, blev samtaleemne over hele kloden og har lige siden været til inspiration for mange.

Det Kongelige Teater kom for alvor tilbage i kampen med Kasper Holtens prisbelønnede opsætning i 2006, men sendte de flotte kulisser til forbrænding dagen efter sidste forestilling - som man nu gør i det fag.

Opsætningen i Esbjerg er faktisk Den Ny Operas livtag nummer to med hele cyklen og helt forskellig fra nummer et. Når jyder har en drøm, bliver den hurtigt til virkelighed. Man gør det bare.

Klodens instruktører har lagt lidt forskellig vægt på værkets mange sider. Tendensen i de senere år er gået mod lidt mindre mytologi og lidt mere satire.

Da franske Patrice Chéreau satte værket op i Bayreuth anno 1976, lignede det en kritik af industrialiseringen.

Vor egen Kasper Holten satte så værket op på Det Kongelige Teater for et årti siden og henlagde det til sin egen tid.

Kasper Wiltons version ved den jyske vestkyst kunne lige vel foregå på en ringborg mellem vikinger og i en familie anno nu.

Jo færre effekter man ser på scenen, desto mere tidløs og abstrakt virker handlingen - og desto mere fylder vores egen fantasi de sidste vitaminer på.

Forestillingens scenografi ved Marie í Dali og lyssætning ved Michael Breiner spiller enestående godt med på tanken og kan sine steder minde om de legendariske opsætninger ved komponistens eget barnebarn, Wieland Wagner.

Opsætningen i Esbjerg melder alligevel klart ud på ét punkt: Alle forandringer i verden begynder jo nok mellem ham og hende derhjemme.

Samtlige akter har den heftige debat mellem en herre og en dame som vendepunkt og spilles lige så medrivende og forståeligt fra ord til ord som i Ingmar Bergmans film.

Også tekstens mundrette oversættelse og tilpas diskrete gengivelse på det nye anlæg over scenen ejer en fornem aktie i Esbjergs succes. Vores forståelse af dialogen har altid været afgørende i Richard Wagners univers:

Komponisten ville efter eget udsagn gøre opera til et »gesamtkunstværk« - på godt dansk nærmest en »totaloplevelse«.

Hvis han havde levet et par årtier længere, var han måske blevet verdens første filminstruktør i stedet for verdens største operakomponist.

 

Da selve »Valkyrien« begynder, har verdens hersker allerede mistet sit greb om tingene.

Første akt handler om Siegmunds natlige flugt fra den onde Hunding og uventede frelse i Sieglindes favn.

Parret i Esbjergs opsætning synges glimrende af Magnus Vigilius og svenske Cornelia Beskow og har endda en troværdig alder til deres roller - lidt af et særsyn i faget!

Og hvor Jesper Brun-Jensen i den ondes parti altid har sunget på sin egen måde, så kommer den virkelig til sin ret her.

Aktens elskende indser sandheden for sent: De er begge børn af Wotan og dermed søskende. Blodskammen sender jordskred gennem resten af værket og »Nibelungens ring« som helhed.

Fricka kommer helt op i det røde felt over både skammen og sin mands avleri med alle mulige og bruger det meste af anden akt på sagen.

Hun synges med glød og spilles fuldstændig forrygende af Randi Stene - virkelig så man knap nok kan forestille sig noget bedre på denne klode.

Wotan selv har antaget selveste James Johnsons dybt rutinerede skikkelse og virker dermed så menneskelig og hippieagtigt laissez-faire som ingensinde før.

Og tredje akt er så den berømte med valkyrieridtet:

De otte hunkønsvæsner henter faldne krigere hjem til Valhalla med lyst sind og masser af basuner i ryggen.

Søstrene spilles med det skønneste engagement over hele linjen og kan endda stjæle sig til et kys undervejs!

Næsten alle operahuse har i øvrigt begyndt akten på stort set samme måde. Man vil ligesom ikke forholde folk det stolte syn af hunkønsvæsner til hest på vej over valpladsen.

Kasper Wiltons meget anderledes løsning skal ikke afsløres her - men ideen kommer bag på alle og må være den sjoveste i nyere dansk musikdramatik.

Og den niende valkyrie er på en måde hende, hele værket drejer sig om:

Brünnhilde i skikkelse af stærkt talentfulde Annalena Persson kan ikke stå for søskendeparrets kærlighed og tager den nu gravide Sieglinde med til Valhallas højborg.

Hun trodser ganske enkelt sin gudelige fars befaling og bliver som straf lagt til søvn med en ring af ild omkring. Pigen kan altså ikke forsvare sig mod eventuelle overgreb. Men manden vil i det mindste være en heltetype.

»Valkyrien« i Esbjerg ender helt bogstaveligt med en cliffhanger og får følge af »Rhinguldet« i 2019 og treeren »Siegfried« i 2021.

Man må altså vente i hele fire år på den egentlige fortsættelse af »Valkyrien«.

Og man venter rigtig, rigtig gerne. Det skal guderne vide.

 

Hvem: Sangere fra Den Ny Opera og musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester.

Wotan:
James Johnson

Fricka:
Randi Stene

Brünnhilde:
Annalena Persson

Sieglinde:
Cornelia Beskow

Siegmund:
Magnus Vigilius

Hunding:
Jesper Brun-Jensen
´
De otte valkyrier:
Winnie Merete Duholm
Ylva Kihlberg
Liv Oddveig Midtmageli
Trine Bastrup Møller
Jeanette Goldstein
Andrea Pellegrini
Stina Schmidt
Elenor Wiman

Hvad: ”Valkyrien” af Richard Wagner med instruktion ved Kasper Wilton, scenografi af Marie í Dali og direktion ved Lars Ole Mathiasen

Hvor: Den Ny Opera i Esbjerg, fredag. Spiller igen tirsdag

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.