Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opera

Tag over Øresund – og oplev en forbandet god Verdi

"Rigoletto" er blevet til en stærk, mafiøs gyser i Kasper Holtens fortrinlige iscenesættelse i det sydsvenske. Og toget går lige til døren …

Rigoletto i mafiøst selskab. Fra Kasper Holtens opsætning af »Rigoletto« på Malmö Opera. Foto: Malin Arnesson.
Rigoletto i mafiøst selskab. Fra Kasper Holtens opsætning af »Rigoletto« på Malmö Opera. Foto: Malin Arnesson.

Stakkels Rigoletto. Først bliver han forbandet. Så mister han det eneste, han elsker, sin datter Gilda. Så er det slut.

Jo, Verdis »Rigoletto« er sort med sort på, en konsekvent gennemført tragisk historie og dertil et musikdramatisk værk, hvor alt er lykkedes: Med en fremragende, psykologisk klog libretto af Francesco Maria Piave og musik, der viser den store italienske komponist i moden topform, er alt lagt perfekt til rette fra ophavsmændenes side, og når den så præsenteres så fint som i Kasper Holtens iscenesættelse på Malmö Opera, er der ikke så meget andet at gøre end at overgive sig. Sådan skal en moderne »Rigoletto« se ud, har man lyst til at sige. Og så er det nok alligevel også at tage munden for fuld, for Aniara Amos´ surrealistisk, sexede klovnenummer af en »Rigoletto« på Det Kongelige Teater sidste år, komplet med dildoer og det hele, var også vidunderlig. På sine egne – og helt anderledes tossede – præmisser.

Så det er nok mere rigtigt at sige, at »Rigoletto« kan tåle meget, sådan som det altid er tilfældet med musikdramatiske hovedværker, og var opsætningen på nationalscenen vellykket på en ekstrem måde, så er den tidligere operachefs fortolkning både loyalt og nutidigt vellykket.

Nutidig, fordi Kasper Holten og hans fortrinlige scenograf, Maja Ravn, lader diverse handlinger, inklusive overgreb, projicere på en skærm – med alt, hvad dét giver af associationer til en digital virkelighed med sociale medier, hævnporno og #MeToo.

 

Og også nutidig, fordi hertugen er blevet til en slags mafiaboss i form af en lapset klædt bandeleder, der bevæger sig i et univers af skiftevis vulgær pragt og skræmmende baggårdsforfald, altsammen med en imponerende, flytbar trappe som centrum. Det er flot at se på, selv når det er grimmest, og selv om selve det at opdatere forlæggets renæssancehof til noget moderne kriminelt, ikke i sig selv er noget originalt greb, fungerer det, og det fungerer at lade stakkels Gilda (der elsker mafiabossen, uden at vide hvem han er) opholde sig i en gennemført snusket kælder, uden formildende omstændigheder, for her kontrasteres skønheden sigende med usselheden, mens mændene hærger og intrigerer ude i virkeligheden. Og til sidst står han der så, nede i kælderen, Rigoletto, den pukkelryggede, der i Kasper Holtens iscenesættelse blot er malet med groteske farver i ansigtet. Han står med datterens livløse krop i sine arme, for Gilda har ofret sig for sin elskede, og Kasper Holten lader Gilda dele sig i to, den levende, smukke og den døde, der virker ekstra død, fordi hun på mafiøs vis er pakket ind i plastic, men hun er mest død eller rettere: Hun er stendød. Og så er der intet tilbage. Og så bryder Rigoletto sammen. Forbandelsen har virket.

Inden vi er nået så vidt, har vi som tilskuere både gyst og grædt med den brutale historie og dens vidunderlige musik, og det er ikke blevet gjort sværere af, at der er blevet sunget og ageret så fint som i Malmø. På premiereaftenen var det italienske Bianca Tognocchi, der var Gilda, og hun har fylde i dybden og lys i højden – alt, hvad der skal til for at yde rollen retfærdighed – og den russiske tenor Aleksej Tatarintsev som hertugen lød så herligt italiensk som nogen italiener kan lyde og heldigvis for det, for det er hertugen, der har æren af at synge operaens og et af alle tiders største tenorhits, »La donna è mobile«, her smukt understøttet af et glimrende orkester med Karen Kamensek i spidsen. I Malmø gjorde russeren det delvist liggende på et par godt udbrændte dollargrin i en af opsætningens mange malerisk forfaldne scenarier, flot, flot, og hviderussiske Vladislav Sulimskij som Rigoletto kom rundt om sin karakters mange facetter, nogle gange brutal, andre gange øm, nogle gange fortvivlet. En stakkels nar, en far og et offer. Overbevisende, også han. Der var i det hele taget ikke rigtig nogen af de medvirkende, der stak ud på den dårlige måde, og lad os håbe, at det fungerer lige så godt de aftener, hvor nogle af de store roller overtages af andre. Umiddelbart er der slet ingen grund til ikke at kigge forbi Malmö Operas smukke, lyse og rummelige 1940er-bygning. Toget fra København går lige til døren! Verdi venter!

 

Rigoletto

Instruktion: Kasper Holten. Scenografi og kostumer: Maja Ravn. Dirigent: Karen Kamensek. Malmö Opera.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.