Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S!vas tog holdet med på Roskilde

"Holdet er holdet" er bare en af de fraser, S!vas er kendt for. Fredag tog han en stor del af sine rappervenner med på Roskilde.

S!vas er en populær herre. Det var tydeligt at mærke på årets Roskilde Festival. Free/Tv2/per Arnesen
S!vas er en populær herre. Det var tydeligt at mærke på årets Roskilde Festival. Free/Tv2/per Arnesen

. For bare to år siden måtte rapperen S!vas nøjes med en placering på den lille Apollo-scene, da han gæstede Roskilde, men da den populære kunstner fredag indtog festivalen, var det på den langt større Arena.

Og det var heldigt, for rapperen, der står bag numre som "Det gode liv" og "D.a.u.d.a", havde ingen problemer med at fylde Arena-teltet ud.

- For to år siden, da jeg var her og spille, var det på Apollo. Nu står vi her, fordi I har støttet hele vejen, bekendtgjorde rapperen undervejs i koncerten.

S!vas, der har modtaget priser for sit sprog, er kendt for sine fængende fraser - blandt andet "familie før para" (penge, red.) og "holdet er holdet", der hentyder til, at man skal holde fast i sine ægte venner.

Det sidste gjorde rapperen i den grad på Roskilde-scenen, hvor han lod en håndfuld af sine musikerkolleger komme og optræde sammen med ham.

Både Benny Jamz, Ukendt Kunstner, Gilli og Kesi lagde vejen forbi på Arena-scenen, der tidligere på ugen har lagt brædder til blandt andet PJ Harvey og Slayer.

Publikumssammensætningen denne fredag eftermiddag vidnede om, at den dansk-iranske rapper appellerer til alle samfundslag og aldersgrupper.

Side om side med dansende teenagepiger stod solbrilleklædte middelaldrende mænd, og selv om S!vas' tekster er komplekse nok til at vinde sprogpriser, kunne hele teltet synge med på flere af de fængende hits.

Senere fredag spiller blandt andet Neil Young og M83 på festivalen.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.