Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Succesrig Disney-chef tager orlov som følge af uønskede knus

Manden bag Toy Story tager orlov, fordi han har givet utidige kram til medarbejdere i Disney.

Los Angeles. Animationschef i filmkoncernen Disney John Lasseter siger tirsdag, at han har taget orlov i seks måneder.

Det sker, efter at han i en rundskrivelse har indrømmet, at han har fået sine medarbejdere til at føle sig "nedgjorte eller ubekvemme" ved at give dem knus, som var uønskede.

Den 60-årige Lasseter er kendt for at have forvandlet studiet Pixar fra en lille, grafisk afdeling til det mest succesfulde animationsstudie i verden.

Han var desuden instruktør på animationsfilmene Toy Story og Toy Story 2, der satte nye standarder for sin genre.

Lasseters orlov er den seneste udvikling i en lang række sager om upassende seksuel adfærd, der har ramt magtfulde mænd verden over.

Sagerne begyndte at rulle, da den magtfulde filmproducer Harvey Weinstein blev beskyldt for seksuelt krænkende adfærd og seksuelle overgreb af en lang række kvinder.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.