Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store forventninger: Dansk filminstruktør på top 20 over film, amerikanerne glæder sig til

Nikolaj Arcels Stephen King-filmatisering »Det Mørke Tårn« er blandt de film i 2017, amerikanske biografgængere har størst forventninger til - og passer fint ind på en liste fuld af fantasy, superhelte og animation.

Idris Elba i The Dark Tower. 
Idris Elba i The Dark Tower. 

Mens dansk film diskuterer, om man er god nok til at trække folk i biografen, så er en dansk filminstruktør i færd med at virkeliggøre en af de amerikanske film, som de amerikanske biografgængere har størst forventninger til i det kommende år.

Det er instruktøren af »En Kongelig affære«, Nikolaj Arcel, der er instruktør på  og selv har været med til at omskrive manuskriptet til filmatiseringen af Stephen Kings episke og delvist overnaturlige serie »The Dark Tower« (Det mørke tårn«). En film som er på top 20 listen over de film som biograf-sitet Fandangos brugere venter sig mest af.

»The Dark Tower« står til at få premiere den 28. juli i år og har i de to store hovedroller Idris Elba, som den gode revolvermand og Matthew McConaughey som hans modpart. En af de kvindelige hovedroller i filmen spilles af Abbey Lee, der sidst kunne ses i Nicolai Winding Refns »The Neon Demon«. Selve historien er en mytisk saga, der foregår i en parallel verden - og ikke sådan lige at få hul på i film-sammenhæng. Derfor har den også været på vej i ti år, hvor store navne som J.J. Abrams (senere Star Wars VII) og Ron Howard har været inde over - men opgivet igen. Nu bliver den så realiseret af danske Arcel.

King-filmatiseringen er at finde på en 18.plads på listen hos Fandango, der er en slags amerikansk pendant til Kino.dk. Filmen er en del af den trend, der er blandt amerikanske biografgængere i disse år. Det er fantasy, superhelte, animation og anden form for virkelighedsfjern filmskabelse, der har det store træk i publikum, mens klassiske dramaer, romantiske komedier og spændingsfilm har sværere ved at få folk i biografen.

Nr. 1 på listen er således »Star Wars VIII« der får premiere til december, og instrueres af et nyt navn, Rian Johnson, mest kendt for science fiction filmen »Looper«. På andenpladsen er »Guardians of the Galaxy vol.2«, mens Disney-filmen »Skønheden og Udyret« med Emma Watson som Belle er at finde som nr. 3.

Se resten af listen herunder:

Nr.4: Wonder Woman.

Nr. 5: Spiderman: Homecoming.

Nr. 6: Justice League

Nr. 7: The Fate of the Furious (Fast & Furious 8)

Nr 8: FiftyShades Darker (Toer til Fifty Shades of Grey)

Nr. 9: Logan (Wolverine-film fra X-men universet)

Nr. 10: Despicable Me 3 (Grusomme mig 3)

11: The Lego Batman Movie (Lego the Movie 2)

12:  Thor: Ragnarok

13: Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales.

14: Blade Runner 2049.

15: Cars 3 (Biler 3):

16: John Wick: Chapter 2.

17: War For the Planet of the Apes (Abernes Planet 3)

18: The Dark Tower

19: Pitch Perfect 3

20: Alien: Covenant.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.