Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støtten strømmer til Sverige fra kendte

Fredagens angreb i Sveriges hovedstad, Stockholm, har sendt sorg og chokbølger gennem verden.

Nabiha udtrykker sin sorg og støtte til Stockholm. Scanpix/Mathias Bojesen
Nabiha udtrykker sin sorg og støtte til Stockholm. Scanpix/Mathias Bojesen

Fredag eftermiddag kørte en lastbil ind i en menneskemængde på Drottninggatan i den centrale del af Stockholm og bragede efterfølgende ind i parfumeafdelingen i varehuset Åhléns, hvor den brød i brand.

Fire personer har mistet livet, og 15 er sårede. Svensk politi har ifølge nyhedsbureauet TT pågrebet og anholdt en mand, som er mistænkt for at have siddet bag rattet i lastbilen.

Han mistænkes for drab gennem terrorhandling, oplyser den svenske anklagemyndighed.

Angrebet har sendt chokbølger gennem verden, og kondolencerne er strømmet til Sverige.

Den professionelle danser Mads Vad er blandt dem, der udtrykker sin sorg og støtte til vores nordiske naboer.

- Fløj over Stockholm for nogle uger siden og syntes, der var så smukt. Det er der stadig, og svenskere er seje, skriver "Vild med dans"-veteranen på Instagram til billedet af et lysende Stockholm taget gennem et flyvindue.

TV2-nyhedsværten Cecilie Beck har også delt et foto af den svenske hovedstad oplyst i tusmørket.

- Stockholm, min smukke ven, skriver hun under hashtaggene "brødre og søstre" og "kærligheden vil sejre".

& sangerinden Nabiha sender også sin kondolence gennem det sociale medie, hvor hun har delt et billede af et lyserødt hjerte.

- Mit hjerte går ud til befolkningen i Stockholm, ofrene og deres familier, skriver hun under hashtagget "slut hadet".

Skuespillerinden Mathilde Norholt udtrykker sin sorg og støtte ved at dele et billede af ordet "Stockholm", hvor det første "o" er skiftet ud med et hjerte.



- Kære venner, jeg håber, I er i sikkerhed, skriver hun efterfulgt af endnu et hjerte.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.