Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stjerneforfatter om Trump: Umandig og forfængelig

Karl Ove Knausgård havde muligheden, men turde ikke interviewe Donald Trump. I sin seneste bog skriver den norske stjerneforfatter også om Trumps »Umandige forfængelighed«. En fremtoning, den amerikanske præsident ifølge Knausgård har til fælles med Hitler.

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård
Den norske forfatter Karl Ove Knausgård

Det er ikke så underligt, at Karl Ove Knausgård ærgrer sig. I efteråret tilbød New York Times den norske forfatter at interviewe Donald Trump.

»Men jeg sagde nej. Jeg turde ikke,« fortæller han til Expressen, der har interviewet ham i forbindelse med, at han tildeles den svenske avis’ kulturpris.

»Det ægrer mig selvfølgelig meget, det havde været fantastisk.Men det føltes, som om det var »out of my league«,« siger han.

Da Knausgård, der er blevet en litterær verdensstjerne i kølvandet på seks-bindsværket »Min kamp«, fik tilbuddet, kunne han ikke vide, at Trump ville blive USAs præsident.

Knausgård har en aftale med New York Times om at levere tre artikler om året. Han har blandt andet tidligere skrevet rejse-essayet »My Saga: On the trail of the first Europeans«, som blev bragt i avisen over to søndage, samt en reportage fra en hjerneoperation.

Samme fremtoning som Hitler

Knausgård fortæller også om interviewet, der aldrig blev til noget, i sin seneste bog, »Om sommeren«, der udkommer på dansk 3. marts:

Han skriver, i min oversættelse, blandt andet: »Hvorfor blev jeg kold af skræk ved tanken om at møde ham? Magten, berømmelsen, menneskeforagten? Ja, men først og fremmest det autoritære ved ham. Med min aitoritetsangst kan jeg ikke tænke mig et mere frygteligt møde. For jeg ville forsøge at smigre mig ind, ville jeg ikke? Give afkald på alt jeg står for, i håb omat han skulle kunne lide mig. Desværre er det sådan.«

Og lidt tildligere i »Om sommeren« skriver Knausgård om Trumps »umandige udstråling«:

»Det underlige med de stærke mænd er at de så ofte udstråler noget svagt, noget lidt hjælpeløst, noget selvmodstridende. Da jeg var i USA i foråret, så jeg flere taler med Donald  Trump, republikanernes præsidentkandidat, på TV. Han udstråler en umandig forfængelighed, noget lidt feminint som man skulle tro hans vælgere, de som sympatiserer med hans enkelte løsninger og mener at fordommene er sandheder, ikke ville have, man skulle tro de ville foretrække noget helt anderledes hårdt og entydigt, ikke bare det hårde som gennemskuelig positur, men sådan er det ikke, det tvetydige ved Trumps kropssprog og fremtoning ser det ikke ud til at nogen tager sig af,« skriver Karl Ove Knausgård og tilføjer:

»Det samme gjaldt for Hitler, uden sammenligning i øvrigt, hans fremtoning var også ambivalent, der var også noget forfængeligt og umandigt ved ham, en tvetydighed som burde have undergravet det budskab han havde, men som ikke gjorde det, snarere tværtimod.«

»Om sommeren« er den sidste bog i en kvartet om årtiderne, som Knausgård har skrevet. Passagen om Trump indgår i den del af »Om sommeren«, som er skrevet som dagbog og er fra 6. juni 2016.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.