Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Stedets ånd

Søren Kassebeer
Søren Kassebeer

Her er en historie om årets (ene) europæiske kulturhovedstad, Aarhus. Byen er »byen, hvor historier pibler op mellem brostenene i stedet for ukrudt, hvor intriger snor sig ud gennem væggene som den uovervindelige hussvamp, hvor skæbner siver ud gennem skorstene så påtrængende som løbesod.« Eller det mener i hvert fald forfatteren Svend Åge Madsen, og det er også hans forklaring på, at Aarhus bliver ved med at dukke op i hans bøger, og hvorfor det ikke kan være anderledes.

Ja, Aarhus er sagen, når manden er Madsen, og når man har læst meget Madsen, kan man ikke være i Aarhus uden også at tænke på kæmpeslagteren Macelli Barathrum, overlærer Christian Hansen, kvinden uden krop, Thelma Pekoral, og hvem der nu ellers befolker forfatterens forunderlige aarhushistorier.

Sådan er det med Aarhus, og sådan er det med mange steder: Har man læst sig ind på en stor forfatter med forankring i en særlig by, vil indtrykkene sætte sig og for altid farve ens bybillede, sådan som også Dublin bliver en anden, når man først med møje og en del besvær har læst sig igennem James Joyces »Ulysses« og været tæt på annonceagenten Leopold Bloom en lang junidag i 1904.

I den lettere, men stadigvæk lødige ende af den litterære skala finder vi en inspector Morse, der med Colin Dexter som pennefører har opklaret utallige forbrydelser i den charmerende, men åbenbart meget kriminelle britiske universitetsby Oxford, som i dag ikke kan tænkes uden netop Morse, og vender vi tilbage til verdenslitteraturen, så er det næppe muligt, som ­Proust-læser, at spadsere ad de parisiske boulevarder uden at tænke på den navnløse jeg-fortæller i »På sporet af den tabte tid«.

På den måde formes bøger af byer, og byer af bøger, og det er en vekselvirkning til gavn for begge dele, for byerne får sjæl, når de besjæles af den gode skrift, og den gode skrift får, selv som fiktion, god forankring i det virkelige, når en virkelig by er dens kulisse. Gode bøger former stedets ånd, og for mig er stedets ånd i Aarhus i høj grad Svend Åge Madsens. For andre vil det være en anden eller andre, men det er ikke så afgørende.

Pointen er, at litteraturen virker langt ind i virkeligheden, og med al respekt for europæiske kulturhovedstæder, så tror jeg ikke, at de virker nær så stærkt på bare lidt længere sigt. Det er ikke for kulturbyåret 1994, vi husker Lissabon, til gengæld vil de af os, der har læst nobelpristageren José Saramago, altid forbinde byen med netop ham, og når alle har glemt, at Aarhus engang var centrum for det store, dejlige engangsknald, der hedder europæisk kulturhovedstad, vil mange stadig læse byens forfattere og se den med deres litterære blik.

Hvem der så former stedets ånd i årets anden europæiske kulturhovedstad, Pafos, aner jeg ikke, og det gør de nok heller ikke i Aarhus, ligesom pafosianerne næppe heller ved meget -eller noget - om deres jyske medkulturhovedstad. Det er tankevækkende, synes jeg. Men det er en helt anden historie.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.