Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stavning eller kaos: Sådan har vores sprog udviklet sig igennem 60 år

Vi elsker debatterne om nye ord og korrekte kommaer. Og hvis vi ikke gider Dansk Sprognævns seneste idé, kan vi bare fryse den ud - for danskerne bestemmer selv over deres sprog.

Arkivfoto. Vi elsker debatterne om nye ord og korrekte kommaer. Og hvis vi ikke gider Dansk Sprognævns seneste idé, kan vi bare fryse den ud - for danskerne bestemmer selv over deres sprog. »Selfie« er et af de engelske ord, vi har taget til os.
Arkivfoto. Vi elsker debatterne om nye ord og korrekte kommaer. Og hvis vi ikke gider Dansk Sprognævns seneste idé, kan vi bare fryse den ud - for danskerne bestemmer selv over deres sprog. »Selfie« er et af de engelske ord, vi har taget til os.

App, fuck, barista og halloween.

De fire ord kom til i den nye Retskrivningsordbog for tre år siden. Verden havde nok en gang forandret sig og krævet nye gæster i sproget.

Bogen er Dansk Sprognævns mest populære udgivelse. Når en ny udgave kommer på gaden, ender den altid som en af årets mest solgte fagbøger.

For danskerne elsker deres dansk. Vi vil også kunne kende forskel på godt og dårligt dansk. Og vi er især vilde med hele tanken bag Dansk Sprognævns eksistens:

At der findes et rigtigt og et forkert dansk - og at en gruppe æggehoveder i kontorerne på Frederiksberg følger sagen tæt.

Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955 og kan altså fejre 60 års jubilæum for tiden.
Nævnet har siden 2006 haft tyskfødte Sabine Kirchmeier-Andersen som direktør og beskæftiger 12 videnskabelige medarbejdere plus et hav af løse.

For der skal læses aviser, blade og bøger. Der skal høres radio og ses tv. Og der skal skrives:

Nævnet holder øje med sprogets almindelige udvikling og registrerer nye ord og udtryk - i snit op mod 20 hver eneste dag.

Og man udgiver så den officielle retskrivningsordbog med jævne mellemrum. Den danner grundlag for det dansk, vi skal lære i skolen.

Bogen er også fast leverandør til dagbladenes debatspalter. Intet stof fra Skagen til Gedser, fra Blåvand til Nexø kan få flere sind i kog. Hver eneste forandring fra den forrige udgivelse har ført til vrede læserbreve og opgivende kronikker.

Majonæse-krigen

Men ligesom fodboldspillernes »appel« til dommeren aldrig virker, så har Dansk Sprognævn aldrig rettet sig efter protesterne.

Hvis man finder en ny stavemåde helt hen i vejret, kan man faktisk kun gøre én ting: Lade være med at bruge den.

Majonæse og jogurt var to af de seneste eksempler. Begge former blev introduceret i en tidligere udgave af Retskrivningsordbogen. Danskerne virkede først lettere forarget over de to former og mødte dem til sidst med kulde. Så de rigtige stavemåder er nu mayonnaise og yoghurt. Igen.

Med andre ord: Dét med rigtigt og forkert dansk passer kun delvist. Sprognævnet skal ikke holde stædigt fast i vedtagne former, men holde øje med vores brug af dem.

Eller som nævnsformanden Jørn Lund skrev her i bladet for et par år siden: Dansk Sprognævn skal »følge sprogets udvikling, ikke styre den«.

Vi har faktisk kun haft én reform af dansk retskrivning i nyere tid - og den ligger før Dansk Sprognævns oprettelse: Reformen af 1948 gik væk fra substantiver med stort, indførte bogstavet å til erstatning for aa og droppede det stumme »d« i verberne kunne, skulle og ville.

Den kontroversielle Retskrivningsordbog

Udgivelsen af den grønne Retskrivningsordbog i 1955 faldt datomæssigt sammen med Dansk Sprognævns oprettelse. Men næsten alt arbejdet var gjort af udvalg i årene før.
Så nævnets første Retskrivningsordbog af helt egen avl blev den kontroversielle fra 1986. Og den seneste Retskrivningsordbog fra 2012 var faktisk kun nævnets nummer to.

De mange dobbeltformer har længe været en af Sprognævnets mest udskældte ideer. Hvorfor kan Sprognævnet ikke lægge sig fast på én stavemåde?

Forklaringen findes i nævnets status som myndighed. Hvis man skifter til én ny stavemåde, gør man den gamle forkert. Generationer af skolebørn har i så fald slidt med den gamle form til ingen nytte.

Kumler og bod

Andre undrer sig ret konsekvent over valget af nye ord. Dansk Sprognævn kan sommetider virke lidt på forkant med udviklingen. Igen fordi sproget konstant forandres med virkeligheden - herunder mediernes og de helt unges virkelighed.

Vi har ikke bevaret én eneste stavemåde fra teksten på den lille sten i Jelling: »GōrmR kunungR gærði kumbl þǿsi æft Þōrvē, kunu sīna, DanmarkaR bōt.«

Yngre læsere vil knap nok forstå selve ordene i Nationalmuseets officielle oversættelse: »Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.«

For hvad betyder ordene »gjorde« og »efter« i den sammenhæng? Og hvad med »kumler«? Eller »bod«?

Stort set alle udtryk går faktisk af mode på et tidspunkt. Jørn Lund fra Dansk Sprognævn har nævnt »luks« og det herlige »fjasevorn« som nyligt afskaffede ord.

»Horkvinde« fandt ikke engang vej til Retskrivningsordbogen fra 1955. »Forkvinde« kom til gengæld ind i udgaven fra 1986. Og »karrierekvinde« så sent som i 2012.

Billede på nye virkeligheder

Skiftende tiders nye ord er altså et billede på nye virkeligheder: Et ord som det lidt bizarre »erfagruppe« kom til i 1959 og beskriver en gruppe, der udveksler erfaringer.

Nye ord i 1970erne var for eksempel skrabeæg, sparerib, cherrytomat, fremtidssikring og såmænd rytmisk musik. Navneordene afspejlede en ny virkelighed dengang og bruges af alle i dag.

Og senere tiders virkelighed har så krævet ord som snapchatte, hævnporno, neutralmarineret, radikalisator og gentrificering.

Eller hvad med »pik, penge og prestige«! Udtrykket kom i 1992 og beskriver en bestemt livsstil. Formen skal i øvrigt være beslægtet med »villa, vovse og Volvo« fra 1990 - der igen kan føres tilbage til det ret meget ældre »ro, renlighed og regelmæssighed«.

Dataminer

I alt 117 ord er foreløbig kommet til siden 2010. Mange af dem kan have en engelsk tone over sig. For eksempel bitcoin, crowdfunde og dataminer. Definitionen på det sidste er i øvrigt »person, der arbejder med datamining«. Så blev man så klog.

Men mange ord på engelsk stammer faktisk fra gamle dages dansk - hvorfor vores lån i samme grad ligner en slags tilbageerobring.
Da formand Jørn Lund fik Den Berlingske Fonds Hæderspris tidligere i år, gav han flere eksempler på engelske ord med dansk baggrund: Egg, fellow, husband, they, them, their, sky, husband og window stammer alle fra det sprog, vikingerne tog med over til øerne.

Så før man brokker sig over engelskklingende ord på dansk, skulle man måske lige gakke til oldnordisk ordbog.

En anden disput for et par år siden handlede om »virus« i flertal: Ret mange danskere siger »vira«. Eksperter i antikke sprog kalder bøjningen for helt og aldeles hjemmelavet. Men den har for længst vundet indpas i venteværelserne rundt om og blev officielt accepteret i 2012.

Kommakrigen

Kommaet har alle dage været en af Sprognævnets blodigste valpladser. Det lille tegn får de største følelser frem i folk.

Dansk kunne i mange år skrives med to slags komma: Grammatisk komma og det engelsk orienterede pausekomma. Om man valgte det ene eller det andet, måtte man selv bestemme.

Begge slags kommaer er »grammatiske« i en vis forstand. Hvis man vil sætte dem korrekt, skal man kunne sin grammatik. Men når man hovedløst holder sig til kryds og bolle, ender man gerne med for mange tegn - på fagsprog kaldet idiotkommaer.

Erik Hansen var Dansk Sprognævns formand fra 1985 til 2002 og sagde det direkte: At kun 50 danskere kunne sætte korrekt komma af den grammatiske slags.

Sprognævnet afskaffede ikke desto mindre pausekommaet og kastede sig samtidig ud i en kamp for det såkaldte nye komma eller enhedskommaet.

En af hovedtankerne var udstrakt frihed - men med obligatorisk komma efter ledsætninger: »Hvis jeg sætter kommaet korrekt, kommer jeg i himlen.«

Mange følte sig alligevel rådvilde. Den såkaldte kommakrig var en realitet. Enhedskommaet holdt dagbladenes debatredaktioner travle i otte år og er nu afskaffet igen.

Afskaffelsen af startkomma

Dansk Sprognævn har siden skudt debatten til hjørne. Om man vil bruge startkomma, må man i øjeblikket selv om. »Jeg mener hvad jeg skriver« er lige så korrekt som »Jeg mener, hvad jeg skriver«

Et af Retskrivningordbogens forbilleder var i øvrigt Viggo Saabys klassiske »Dansk Retskrivningsordbog« fra 1891. Allerede den diskuterer spørgsmålet om grammatisk komma og pausekomma. Og dens konklusion er gået over i historien:
»Det staar Skolerne frit for at følge hvilket af de to Systemer de vil«, står der. Altså uden komma overhovedet.

Vi er kun blevet dårligere til stavning de seneste år. Ikke fordi Sprognævnets oprettelse har gjort os en bjørnetjeneste - men fordi sociale medier som Facebook og Twitter hele tiden sætter nye standarder.

Og nævnet har for nylig fået endnu en arbejdsopgave: Man skal følge udviklingen i dansk tegnsprog. Ingen skal føle sig forfordelte

Dansk Sprognævn har haft seks turbulente årtier og kan nok vente seks flere af slagsen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.