Staten skjuler bunker af kunst

I Nordsjælland ligger der en atombunker, der indvendigt er udsmykket af den kendte kunster Poul Gernes. Men bunkeren bliver snart lukket og slukket, og hvad skal der så ske med udsmykningen?

Poul Gernes (1925-1996) og hans hjælpere brugte i 1992 tre-fire måneder på at udsmykke bunkeren. Her er det opgangen mellem bunkerens to etager. Se mange flere billeder fra bunkeren på b.dk. Foto: Nikolai Linares
Poul Gernes (1925-1996) og hans hjælpere brugte i 1992 tre-fire måneder på at udsmykke bunkeren. Her er det opgangen mellem bunkerens to etager. Se mange flere billeder fra bunkeren på b.dk. Foto: Nikolai Linares

Gemt væk i en nordsjællandsk atombunker fra den kolde krigs tid ligger der en enestående kunstskat, der kun er at finde det ene sted i Danmark.

Bunkeren i Krogenberg Hegn ved Gurre blev nemlig i sin tid udsmykket indvendigt af den kendte danske kunstner og kunstprofessor Poul Gernes. Akkurat som han lod farverne få frit spil på Palads-biografen i København og i flere end 100 andre totaludsmykninger og farvesætninger, lod han dem få frit spil i bunkeren, hvis vægge, møbler, paneler og indretning er alt andet end bunkergrå og koldkrigskedelig.

Først i 1990erne udsmykkede Poul Gernes den 670 kvadratmeter store bunker i to etager for det hedengange Generaldirektoratet for Post & Telegrafvæsenet, der skulle bruge betonbyggeriet i Krogenberg Hegn som en slags kommunikationsbunker i tilfælde af krig. Bunkeren blev oprindeligt taget i brug først 1960erne og skulle, hvis russerne angreb, huse bla. den danske regering.

Men bunkerne har ifølge Beredskabsstyrelsen i dag »ingen beredskabsmæssig berettigelse«. Derfor vil styrelsen tømme den for møbler og andet løsøre, afvikle den og forsegle den med jernplader.

Men hvad skal der ske med Poul Gernes’ værk i gult, blåt, grønt, rødt, pasteller og pangfarver? Hvad skal der ske med de farverige paneler og gulve, blomstermotiverne på væggene og de blå og røde vandrør? Ender det med, at et stort værk af en af Danmarks kendte kunstnere bliver lagt til hvile sammen med arven efter den kolde krig?

»Det er et stort dilemma. Det er et kunstværk og en bunker på en gang,« siger projektleder Morten Stenak, Kulturstyrelsen.

På hemmelig mission

Men styrelsen har ikke midler til at overtage og vedligeholde bunkerne. Det samme gælder dens ejer, Beredskabsstyrelsen, der ifølge sektionschef Evan Ladefoged regner med at kunne slukke og lukke bunkeren sidst på året.

Mange af møblerne, skabene, skraldespandene osv. er farvelagt af producenterne efter Poul Gernes’ ønsker og er derfor helt unikke. Men de kommer ikke på lauritz.com, understreger Evan Ladefoged. Dem beholder Beredskabsstyrelsen selv og bruger i andre byggerier.

Farverne får med lidt god vilje bunkerens indre til at ligne en blanding af rød, gul og grøn stue og skulle være med til at sætte kulør på en ellers ensformig hverdag, hvis den i sin tid var blevet taget i brug.

I øvrigt var Poul Gernes og hans hjælpere på hemmelig mission i Nordsjælland. Han havde tavshedspligt om sit arbejde, der tog tre-fire måneder og angiveligt kostede staten op til et par hundredtusinde kroner.

Det bliver det formentlig svært at finde museer, der vil overtage bunkeren pga. de økonomiske forpligtelser, der følger med, og dens isolerede beliggenhed i en af Naturstyrelsens fredskove.

Kunstekspert Ulrikke Neergaard kalder værket i bunkeren »en klassisk Gernes-udsmykning« med »en spændende kontrast« mellem hans farverige udtryk og et militært byggeri.

Hun er i gang med at registrere og fotodokumentere værket for kunstmuseet KØS, der overvejer at bevare et rum eller to fra bunkeren for eftertiden og måske vise dem frem for offentligheden, hvis museet i Køge senere skal lave en Poul Gernes-udstilling.

»Det er ærgerligt, at bunkeren lukker, men det er svært at se, at andre end f.eks. private investorer skulle have midlerne til at holde den åben,« mener hun.

Poul Gernes (1925-1996) og hans hjælpere brugte i 1992 tre-fire måneder på at udsmykke bunkeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.