Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Star Trek og troen på fremtiden

Hvad skete der med vores håb om en lysere fremtid? Berlingskes filmredaktør Kristian Lindberg sammenligner fremtiderne i Netflix-serierne "Star Trek" og "The Expanse".

Leonard Nimoy som den tænksomme Spock i den klassiske science fiction-serie »Star Trek«.
Leonard Nimoy som den tænksomme Spock i den klassiske science fiction-serie »Star Trek«.

Science fiction-fans som undertegnede har haft nogle drøje år, hvor vi jævnligt har kunnet opleve det nedslående ved at komme ind i en boghandel (hej Arnold Busck - hej Politikens Boghandel), der tidligere havde været velassorteret i genren, blot for at finde hylderne så godt som ryddet for paperbacks med rumskibe på forsiden.

For yderligere at strø salt i såret er science fiction-romanerne ofte blevet erstattet af romaner i fantasy-genren, der handler om drager og troldmænd snarere end fremtidens verdener.

For mange er de to genrer to alen ud af et stykke, men absolut ikke for dem, der rent faktisk læser bøgerne.

Manuskriptforfatteren Rod Serling definerede science fiction som det »usandsynlige gjort muligt«, mens fantasy er »det umulige gjort sandsynligt«.

Sagt på en anden måde: I vores nutid virker teletransportation af mennesker usandsynligt, men man kan ikke videnskabeligt udelukke, at det vil blive muligt i fremtiden. Med fantasy-værker forholder det sig sålede, at der i »Lord of the Rings« optræder en Gandalf med magiske kræfter, der strider mod de evige, fysiske love, men som ikke desto mindre kan gøres troværdig af en god forfatter som J.R.R. Tolkien.

Fantasy-serien »A Song of Ice & Fire« (den, der er forlæg for HBOs kæmpehit »Game of Thrones«) lignende i nogle år det endelige søm i science fiction-genrens ligkiste, og genrens fans følte sig forvist til bibliotekernes fjernlagre for at finde deres K. Dick, deres Clarke og deres Asimov (vi holder et øjeblik computerspil uden for ligningen, da de altid har holdt faklen højt).

700 afsnit over fire årtier

Fantasy-dragernes og alfernes tid synes ingenlunde at være forbi, til gengæld virker det som om, at science fiction-genren atter er ved at finde fodfæste.

Det gælder den seriøse form, hvor nutidige teknologiske og sociale problemstillinger tages under behandling som fremtidsfortællinger. Her er den højaktuelle Netflix-serie »Black Mirror« et eksempel på, hvor ætsende satirisk genren kan være, når den holder sit troldspejl op for seerens samtid.

I den modsatte ende af spektret finder man den form for rumeventyr, hvor fremtiden blot er en kulisse for en mere traditionel, og ofte broget, handling. Den slags kan sagtens være godt, som det er tilfældet med de nye vellykkede »Star Wars«-film (der rent faktisk foregår i fortiden), men ret beset er der tale om såkaldt space opera - ikke egentlig science fiction.

I januar gjorde Netflix samtlige afsnit af den klassiske science fiction-serie »Star Trek« tilgængelig på sin service.

Det drejer sig om om over 700 afsnit produceret over fire årtier, en serie, der tager udgangspunkt i rumforskningsskibet »Enterprise«, hvis besætning modigt drager ud i galaksen, hvor intet menneske før har været. Jeg har taget en dyb indånding i iltflasken og er gået i gang med de cirka 90 afsnit fra den originale epoke, der første gang blev vist for amerikanske TV-seere i 1966.

Serien er en mærkelig og fornøjelig oplevelse.

»Trekkies« (og TV-historikere) har med rette rost serien for dens fremsynede casting af både sorte og asiatiske skuespillere, og for i metaforiske narrativer at italesætte emner som racisme, (Vietnam-)krig, narkomisbrug og utilpassede teenagere.

Star Trek er kulørt underholdning

Den 50 år gamle »Star Trek« er tydeligt et barn af sin tid og tegner som helhed et optimistisk billede af livet i det 23. århundrede, hvor menneskeheden er blevet forenet i rationel og videnskabelig fordragelighed. Det er dog stadig mændene, der har kommandoen i fremtiden, mens de miniskørtklædte kvinder aldrig synes mere end en håndsbredde fra et hysterisk anfald.

Star Trek er kulørt underholdning, men takket være sin vilje til at se filosofisk på menneskelivet er det dog stadig science fiction.

Derved dannes en interessant kontrast til en nutidig serie som SyFy-kanalens »The Expanse«, der også kan ses på Netflix.

Her ligger den fremtidige Jord i krig med både Mars og befolkningen i asteroide-bæltet, og selv om seriens fantastiske, digitalt genererede effekter skaber et realistisk og omfattende univers, er »The Expanse« mere space opera end science fiction.

Er den markante forskel på de to store serier et tegn på, at vi har mistet energien til at tænke kreativt om fremtiden? Jeg kan næsten se Star Treks spidsørede Mr. Spock rynke panden i kontemplation over spørgsmålet. Samtidig er det tankevækkende, hvor dyster og misantropisk, fremtiden er blevet i »The Expanse«, når man sammenligner med dengang i 1960erne, da »Star Trek«s ukuelige Kaptajn Kirk lavede rullefald og uddelte karatehug til rumvæsener.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.