Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sprogforsker om kritik af dronningens nytårstale: »Man bør ikke regne det for en sproglig fejl«

Dronningens alternative brug af et personligt stedord i sin nytårstale har mødt kritik på sociale medier og blandt avis-kommentatorer. Men kritikken er for entydig, mener seniorforsker Ole Ravnholt.

Dronning Margrethe holder sin nytårstale i Christian IXs palæ på Amalienborg lørdag d. 31 December 2016 (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016)
Dronning Margrethe holder sin nytårstale i Christian IXs palæ på Amalienborg lørdag d. 31 December 2016 (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016)

Artiklen er opdateret 5. jan. 10:41 med en præcisering af Dansk Sprognævns direktørs holdning. Direktøren mener, at sprogbrugen med dronningens tale er »ved at være så udbredt, at man ikke længere kan sige, at det er en fejl.« Det fremgik af en tidligere artikel om emnet, men desværre ikke af den oprindelige udgave af denne artikel. Dermed er Ole Ravnholt og Dansk Sprognævns direktør ikke nævneværdigt uenige i spørgsmålet.

Det er en uberettiget kritik, som Danmarks Dronning Margrethe II er blevet udsat for, efter hun i lørdags holdt sin årlige nytårstale.

Det mener seniorforsker Ole Ravnholt, der er tilknyttet Dansk Sprognævn, og som har forsket i begrebet hyperkorrektion.

Hvad det betyder, og hvorfor kritikken ifølge seniorforskeren er uberettiget, vender vi tilbage til. Først skal vi lige omkring kritikken.

For konkret er det fire ord, som har sat sindene i kog på de sociale medier og blandt kommentatorer på flere aviser - eller faktisk snarere fire små bogstaver.

Lavede dronningen en fejl?

I fire tilfælde brugte dronningen en bøjning ud over det sædvanlige, da hun sagde »de« i stedet for »dem«. Det gjaldt for eksempel i sætningen »Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen.«

En sproglig variant, som Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn, i dagens Berlingske på den ene side kalder »en fejl«.

»Dronningen er normalt en god, sikker og noget konservativ sprogbruger. Hun er en af de danskere, der er meget sprogbevidste, og som tænker sig godt om og ikke løber med de nyeste tendenser. Derfor er det jo overraskende, at hun laver sådan en... fejl,« siger hun i dagens avis.

Men sprogbrugen er med dronningens tale »ved at være så udbredt, at man ikke længere kan sige, at det er en fejl,« fortsætter Sabine Kirchmeier.

Man kan ikke entydigt rubricere Dronning Margrethes ordvalg i de fire tilfælde som fejl, mener Ole Ravnholt.

»Oprindeligt ville man have sagt, at det var en fejl, men det er en talemåde, der er blevet så udbredt, at man ikke bør regne det for en fejl,« siger Ole Ravnholt og understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke i kraft af sin tilknytning til Dansk Sprognævn.

Dronningens bøjning kan danne præcedens

Og hvad er det så, der får dronningen til at bruge den alternative bøjningsform?

Det ved hun formentlig kun selv, men Ole Ravnholt gætter på, at dronning Margrethe og hendes taleskrivere har gjort sig så umage i deres iver for at skrive talen på korrekt dansk, at de er kommet til at begå en sproglig fejl. Det, seniorforskeren også betegner som hyperkorrektion.

Det er noget, som de fleste danskere gør af og til – heriblandt altså også dronningen, skal man tro seniorforskeren.

Til sprogentusiasterne følger her Ole Ravnholts mere tekniske forklaring på, hvordan fejlen opstår:

»Hvis man tænker på grundleddene, så bruger vi normalt nominativs former der. Men hvis ordet er obligatorisk trykstærkt, så kan man også bruge akkusativ, f.eks. »Peter og mig skal i skoven i morgen« (som alternativ til »Peter og jeg...«, red.). Det er der selvfølgelig også nogen, der mener, er forkert. Men det er i hvert fald så almindelig tale, at man ikke kan regne det for en fejl,« siger han.

Netop dronningens bøjningsform i nytårstalen kan danne præcedens for, at den kan blive alment accepteret, vurderer forskeren.

»Det er et spørgsmål om, hvor udbredt det er, og i høj grad om, hvilke kredse den nye bøjning bliver sagt. De fleste af de normer, vi har, er prestigenormer, så hvis bestemte sproggrupper begynder at bruge dem, kan de få prestige,at man ikke længere vil regne det for at være en fejl,« siger Ole Ravnholt, der på grund af YouSees nedbrud ikke selv havde mulighed for at se talen, men har fulgt med i den efterfølgende debat og opstandelse, som han har svært ved at forstå.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.