Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Madanmeldelse

Spise hos Price the American way

Brødrene Prices nyeste restaurant i Tivoli er en hyldest til det ikoniske amerikanske diner-køkken, men med et betydeligt højere prisniveau.

Brødrene Prices nyeste restaurant i Tivoli lander et sted mellem to og tre stjerner, men prisniveauet trækker dog ned og Prices Diner må – trods god råvarekvalitet – nøjes med to stjerner.
Brødrene Prices nyeste restaurant i Tivoli lander et sted mellem to og tre stjerner, men prisniveauet trækker dog ned og Prices Diner må – trods god råvarekvalitet – nøjes med to stjerner.

Det kører i fløde og glider i smør for brødrene Price. James og Adam laver mad på tv, udgiver bøger med deres opskrifter og åbner restauranter med de fra tv så kendte opskrifter på menuen – når de altså ikke også har gang i Cirkusrevy og internationalt succesfulde tvserier.

Nu åbner de madglade brødre såmænd også restaurant nummer 3 i eget navn, for de er årets gastronomiske nyskabelse i Tivoli. Forløberen kom allerede i 2014 i form af bogen Prices Diner med brødrenes genskabelser af favoritter fra det måske største amerikanske bidrag til verdensgastronomien: dineren.

Oprindelig en slags cafeteria for industriarbejdere i treholdsskift, der gerne på alle tider af døgnet skulle have en solid morgenmad eller frokost i en fart, og siden ikoniseret i tv, film og kunst – lige fra Edward Hoppers maleri »Nighthawks« og agent Coopers kaffe i »Twin Peaks«-tvserien til den centrale scene i Tarantinos film »Pulp Fiction«.

Vi kender derfor indretningen til bevidstløshed – og brødrene Prices Diner i Tivoli ser præcis sådan ud: skakternet gulv, bænke i rød nappa, trådkurve med bestik og servietter på laminerede formica-borde og personalet i hvid skjorte med butterfly og en kæk skråhue af papir på hovedet.

Eneste forskel hér er, at Prices Diner i modsætning til sine amerikanske forbilleder har en noget mere luksuriøs udsigt – til både Tivolisøen og brødrenes anden restaurant i Tivolis glassal – og at dineren med de mange pladser i det tidligere Divan 1 også rummer en del flere gæster end de oprindelige »diner-cars«.

Og det mærkes straks. Ikke så meget på betjeningen, der – taget i betragtning at vi fik alle vore bestillinger samtidig, svingende båret ind på en bakke – faktisk holdt et pænt tempo. Men snarere på køkkenets problemer med at følge med her i opstartsfasen.

Det er svært at fortolke det ekstremt høje antal retter, som vor tjener måtte melde »udgået« eller »det har vi desværre ikke i aften« på anden måde. Resultatet vari hvert fald minus hushpuppies og onionrings, nul pandekager eller kylling til caesar’s salad, nada suppe, chicken wings eller fried crispy chicken, ingen mississippi mudpie og farvel til alle milkshakes.

På østkysten

Det essentielle var dog tilbage, så vi lagde ud med hver sin hotdog.

Fruens Chicago-dog var en ristet frankfurtertype på, så vidt jeg kunne smage, rent oksekød, helt uden ketchup som traditionen foreskriver, og med masser af hakkede dillpickles, der i modsætning til vores danske syltede agurker ikke smager sur-sødt, men mere salt-surt.

Pølse og brød var det samme i min L.A. dog, hvor pølsen dog var nærmest skjult under et bjerg af stegte peberfrugter, løg og jalapenos, der havde fået et ekstra spark bagi af sennep, ketchup og ikke mindst chilimayo. En sideorder af pommes frites var groftskårne og af udmærket konsistens uden at smage for meget af fritureolie.

Herefter stod den på endnu en dinerklassiker til mig: en Phillycheese steak-sandwich. En fransk baguette (man er vel på østkysten) med fyld af tynde strimler oksefilet og stegte røde og grønne peberfrugter, bløde løg og brødrenes hjemmegjorte cheezwhiz – et klamt industriprodukt af en ostesauce, der i USA har samme rolle, som sovsekuløren havde i det danske køkken præ-1980.

Her i brødrenes forbedrede version med cheddar, flødeost og sødmælk og lidt sennepspulver til at give smag – i passende små portioner, så de ikke overtog hele steaksandwichen.

Med fulgte en stor syltet agurk, der dog ikke var salt-sur the american way, men derimod sursød i en slatten dansk supermarkedsudgave.

Brødrene Pricey

Burgerne skulle selvfølgelig også prøves. Fruen havde kastet sig over en fishburger, hvor en god svampet bolle på sødlig briochedej var fyldt med to små fiskefileter, tatarsauce, tomat, løg og salat. Samt to fileter, der nok var smørstegt og smagte af fisk, men til gengæld så tynde, at paneringen truede med at overtage styringen.

Min cheeseburger havde samme problem, udmærket bolle, fint kød, osten med karakter og af god familie (det viste sig at være Vesterhavsost), men igen en meget lille sag, ikke mindst prisen på de 135 kr. taget i betragtning.

For lidt fyld i til den pris, og et typisk problem, når upscale-restauranter giver sig i kast med burgeren, mente fruen, der er betydeligt mere erfaren ud i burgeriet end jeg selv.

Vi sluttede aftenen med hver sin sundae–det amerikanske ord for kugler af is serveret i glas med diverse toppings.

Fruen fik Black Forest – vanilleis med syltede kirsebær, chokoladedrys og flødeskum, mens min vanilleis var overhældt med salt karamelsauce, nougat og hakkede hasselnødder.

Jeg havde set frem til at slutte af i bedste agent Cooperstil med »a damngood cup of coffee«, men tjeneren glemte både den bestilling og det vand, vi udbad os i starten.

Vi lander et sted mellem to og tre stjerner, men prisniveauet (en amerikansk ven kalder dem brødrene Pricey) trækker ned og Prices Diner må – trods god råvarekvalitet – nøjes med to stjerner.

Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, København V, tlf. 32623111. Hvor meget: burgere fra 115,- billigste vin 175,-.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.