Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spice Girl udvandrer fra live-TV

Melanie Brown blev rasende, da Simon Cowell jokede om sangerindens forliste ægteskab.

Melanie Brown bekendtgjorde sin skilsmisse fra Stephen Belafonte i marts. Reuters/Gus Ruelas
Melanie Brown bekendtgjorde sin skilsmisse fra Stephen Belafonte i marts. Reuters/Gus Ruelas

På live-TV kan alt ske, og under tirsdagens udgave af »America's Got Talent« tog udsendelsen en uventet drejning på grund af Spice Girls-sangerinden Melanie Browns privatliv.

Det skriver E! News.

Da kunstneren Demian Adiya havde været på scenen og skulle modtage kritik af de fire dommere, var Simon Cowell ikke videre imponeret og sammenlignede Adiyas show med meddommeren Melanie Browns forliste ægteskab.

»Jeg synes, at det (showet, red.) er ligesom Mel. Bs bryllupsnat. Masser af forventninger, men ingen løfter,« sagde Cowell ifølge E! News.

Den bemærkning fik Spice Girls-sangerinden til at tage sit krus med vand og kyle det i hovedet på Cowell og efterfølgende udvandre.

Det fik showets chokerede vært, Tyra Banks, til at udbryde, at Melanie Brown var væk.

Melanie Brown ligger i øjeblikket i skilsmisse med Stephen Belafonte, som hun giftede sig med i 2007.

I marts begærede Spice Girls-stjernen skilsmisse under heftige anklager om, at hun angiveligt er blevet udsat for blandt andet sexafpresning og fysisk og psykisk vold af Belefonte.

Belafonte derimod hævdede, at sangerinden frembragte usandheder for at få forældremyndigheden over parrets datter samt få økonomisk vinding.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.