Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sortsynets mester

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

I 2022 får Frankrig en muslimsk præsident. Sharialovgivning indføres. Eller bliver det i hvert fald ifølge den franske forfatter Michel ­Houellebecqs nye roman, »Soumission«, der udkom på fransk i onsdags.

Franskmændene diskuterede bogen heftigt, allerede inden den var udkommet, klart nok, for at lade islam rykke ind i den sekulære republiks magtcentrum, er og bliver et provokerende fremtidsscenarie, og diskussionen ville nok være fortsat for fuld styrke, hvis ikke det satiriske og religionskritiske franske ugemagasin Charlie Hebdo, der i øvrigt havde Houellebecq på forsiden af sit seneste nummer, der udkom netop i onsdags, ved et bizart sammentræf var blevet udsat for et attentat samme dag. Fokus flyttede sig.

Men han er her endnu, Michel ­Houellebecq, og det er ham, det skal handle om her. Og lad os begynde med at slå fast, at det ikke er overraskende, at det netop er ham, der har udtænkt plottet til »Soumission«. Dystopi og pessimisme er drivkræfter i forfatterskabet.

Hans roman »Elementarpartikler« fra 1998 er en nihilistisk nyklassiker, der ikke lader meget håb tilbage for den vestlige civilisation.

I romanen »Platform« fra 2001 fortælles historien om en vis Michel, der udvikler en ny form for charterturisme, hvor seksuelle ydelser, udbudt af lokalbefolkningen i fjerne lande, er det, der skal lokke kunderne til. Konceptet bliver en succes, men det ender i terror og tragedie.

I »Muligheden af en ø« fra 2005 følger man dels Daniel 1, en falleret standup-komiker i nutiden, dels forskellige fremtidskloninger af samme Daniel, helt frem til Daniel 25, og hvis der er et budskab her, så er det, at ting som kærlighed og lykke er illusioner.

I »Kortet og landskabet« fra 2010 bliver den moderne kunstverden dissekeret og forfatteren Michel Houellebecq myrdet. Og så videre.

Michel Houellebecq er med andre ord en sortsynets mester, og når han overhovedet er til at holde ud at læse, er det, fordi han også er en forbandet god forfatter. Hans prunkløse sprog er sært medrivende, hans misantropi og skepsis over for verden er altid indlejret i en stærk personlig historie. Også i »Soumission«.

At han så også har modtaget nogle af verdens fornemmeste litterære priser, hører med til historien. Michel Houellebecq er en forfatter, som også i mange smagsdommeres øjne er en stor én af slagsen. Ikke bare en provokatør.

Selv er jeg ret begejstret for Michel Houelle­becqs forfatterskab, men min begejstring er ikke uden ambivalens. Han hører til den slags kompromisløse kunstnere, som man ikke kan lade være med at se frem til at høre fra igen, og som man ikke glæder sig til på trods af, men netop fordi de anfægter og forstyrrer og gør ondt. Men som også nogle gange næsten er for meget.

Er »Soumission« for meget? Måske. Den udkommer på dansk til efteråret. Læs selv! Hvis du tør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.