Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse af »Black Mirror«

Sorte spejl på væggen der, hvad går galt i verden her?

Britiske »Black Mirror« er stadig tæt på topformen, selv om denne sæsons samling af mørke novellefilm rent tematisk læner sig lidt for meget op ad de tidligere sæsoner.

Tænk hvis du hver fyraften kunne tænde computeren derhjemme og være en tilbedt kaptajn i det ydre rum. Kunne du leve op til alt det ansvar eller ville du misbruge magten? Foto: Netflix
Tænk hvis du hver fyraften kunne tænde computeren derhjemme og være en tilbedt kaptajn i det ydre rum. Kunne du leve op til alt det ansvar eller ville du misbruge magten? Foto: Netflix

Black Mirror

Sæson 4
TV-serie på Netflix. Afsnittene kan ses uafhængigt af hinanden.

Tag fjernbetjeningen og tænd for det sorte spejl i din stue. Find Netflix, klik på »Black Mirror« og se så direkte ind i en faretruende fremtid. En fremtid, hvor dating-apps finder din udkårne med uhyrlig præcision; en fremtid, hvor psykopater udlever deres umenneskelige fantasier i virtual reality; en fremtid, hvor et museumsbesøg er (historisk) skræmmende. Britiske »Black Mirror« er stadig tæt på topformen, selv om denne sæsons samling af mørke novellefilm rent tematisk læner sig lidt for meget op ad de tidligere sæsoner.

Men hvis vi nu dvæler ved det positive, er det først og fremmest seriens format, der gør, at »Black Mirror« stadig er så tillokkende. Alle afsnittene er afsluttede historier af cirka en times varighed, der kan ses i en hvilken som helst rækkefølge eller sågar vælges til og fra efter personlig smag. Tænder du ikke på det indledende afsnit, hvor en genial, men socialt akavet programmør har opbygget et »Star Trek«-agtigt virtuelt univers, hvor han kan være kaptajn og helt efter arbejde, så spring til det næste. For »Black Mirror« udnytter den moderne streamingteknologi til at give os lige netop den oplevelse, vi gerne vil have. Det pudsige er dog, at netop teknologiske hjælpemidler, der burde gøre vores liv bedre og lettere, er omdrejningspunktet for praktisk talt samtlige afsnit i serien. Meta med meta på.

Det »Star Trek«-inspirerede afsnit er et af de mere spændende i sæsonen, og et af de længste i serien med sine 80 minutters spilletid. Det er en typisk »Black Mirror«-novelle på den måde, at den starter legende og humoristisk. Med vanlig overlæg vækker producerne seernes følelser for hovedpersonerne, og i forhold til den nye teknologi, der fremvises, tænker man for sig selv: Årh-hvad!-Den-fremtid-gad-jeg-godt-bo-i.

Men som i samtlige øvrige afsnit i serien daler rumskibet fra himlen og helt ned i helvede i løbet af 20-25 minutter, og vi sidder med endnu en tankevækkende science fiction-dystopi. Det er både medrivende og imponerende, men for at blive i »Star Trek«-lingoen, har man ikke følelsen af, at dette – eller for den sags skyld nogen af de seks afsnit i denne sæson – bevæger sig modigt ud i ukendt terræn, hvor serien ikke tidligere har befundet sig. Faktisk er afsnittenes skabelon ved at være så kendt for os, der har fulgt med fra begyndelsen, at både den generelle handling og plot twists kan gennemskues.

Allerbedst er serien, når den formår at beskrive nogle af den virkelige verdens nutidige debatter på original vis. I tredje sæson galdt det både episoden om hævnporno samt åbningsafsnittet med sociale medier, der ifølge manuskriptforfatterne kan udvikle sig til at blive en (endnu større) popularitetskonkurrence end nu.

I denne sæson langer afsnittet om dating en hel del lussinger ud til singlekulturen samt de apps, vi benytter til at finde kærlighed eller kød med. Datingprogrammet i afsnittet finder ens perfekte match, men først skal man igennem en lang række one night-stands og psykologisk skadelige forhold. Her er måske ligefrem en kommentar til #MeToo-problematikken, da begge parter på de enkelte dates skal give personligt samtykke til seksuelt samvær, før de må røre ved hinanden. Velfortalt fra ende til anden og et afsnit, alle bør se.

Når fjerde sæson alligevel ender på fire stjerner i stedet for flere, skyldes det, at halvdelen af afsnittene ikke holder samme niveau som de tre bedste. Heldigvis kan man sikre sig en femstjernet oplevelse ved blot at se de tre stærkeste afsnit og undgå de tre middelmådige. Se derfor afsnit et, fire og seks og glem de øvrige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.