Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sort Sol efter æresprisen: Selvfølgelig er man stolt

Lørdag aften fik rockkoryfæerne tildelt æresprisen ved Danish Music Awards.

Sort Sol fik tildelt æresprisen ved Danish Music Awards 2017. Free/Per Arnesen/tv 2
Sort Sol fik tildelt æresprisen ved Danish Music Awards 2017. Free/Per Arnesen/tv 2

Det er 40 år siden, at Sort Sol startede med at lave musik, og lørdag aften fik rockveteranerne tildelt æresprisen ved Danish Music Awards.

»Det er jo en ærespris fra dem, der styrer musikbranchen. Det er meget flot,« siger Steen Jørgensen og bliver bakket op af Lars Top-Galia.

»Selvfølgelig er man stolt,« siger han.

Hvorfor bandet har fået den, mener han hænger sammen med, at de i deres lange karriere også har vist vejen for andre musikere.

»Vi har haft indflydelse, nogle mener måske, vi har været en pioner på et område. Det ved jeg ikke, om vi ville mene selv. Men vi har prøvet at pege lygten i en ny retning, og det er nok det, vi får prisen for,« siger Lars Top-Galia.

Æresprisen, som tidligere er blevet tildelt Love Shop, Nik & Jay og Anne Linnet, bliver uddelt af bestyrelsen i IFPI (musikselskabernes brancheorganisation, red.), og er en af de mest prestigefyldte priser ved Danish Music Awards.

For Sort Sol er det håbet, at statuetten kan være med til at sætte fokus på deres nyeste udgivelse »Stor langsom stjerne« der er bandets første i 16 år.

»Vi håber, det kan give lidt opmærksomhed om den nye plade, det er jo den, vi ligesom er i konkurrencen med. Prisen hænger sikkert sammen med alt det gamle, vi har lavet, men vi havde nok ikke fået æresprisen i år, hvis vi ikke var udkommet med noget nyt.«

»Ellers kunne man jo have givet os den for 16 år siden,« siger Steen Jørgensen.

Gruppen drager på turné rundt om i landet til marts.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.