Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Sommersang

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

»Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig,« sang vi på skolen, hvor jeg gik, og det var ord, vi sang tit, med lyse, glade barnestemmer, for vi havde både aula og et flygel, som nogle kunne spille på, og Thøger Larsens »Sommervise« var en sang, jeg af mange grunde elskede.

På grund af dens løfterige budskab om frihed og frisk luft og sol trods alt. På grund af Otto Mortensens skønne melodi med dens magtfulde unisone indledning. På grund af linjerne om de »nøgne piger på hver en strand«, der nok kunne sætte drømmene i gang hos en ung mand.

Jo, »Du danske sommer« var en sang, der gjorde indtryk, og som stadig gør det, og det samme gjorde samme Thøger Larsens »Danmark, nu blunder den lyse nat,« der malede billeder af løfterige lyse døgn, og Holger Drach­manns »Midsommervise« med dens mærkelige blanding af folketro og krigsretorik og glædesblus og lovprisning af den alt for korte tid på året, hvor solen næsten ikke går ned.

At den oprindelige melodi til »Midsommervise« så er så svær, at den kun lader sig synge så nogenlunde præcist af almindeligt dødelige fællessangere, hvis de har en dygtig forsanger og/eller pianist ell.l., der kan hjælpe dem med at holde rytmen, er vel en af grundene til, at Shu-bi-dua på et tidspunkt lavede en ny kæk version.

Mange elsker den, og fred være med den! Jeg foretrækker stadig P. E. Lange-Müllers smukke og vanskelige melodi, der bidrager så fint til tekstens sære stemning af både lys og mørke og fortid og nutid. Det aspekt forsvinder ganske i den poppede udgave.

Men bortset fra det, så er der vel ikke nogen af de nævnte danske højskolesangbogssange med deres typiske kobling af årstidsfejring, naturbesyngelse og fædrelandskærlighed, der hører til verdenslitteraturen, men det gør heller ikke noget, synes jeg. Der kan ske mirakler, når ord får musikalske ben at gå på, hvilket jo også H.C. Andersens »I Danmark er jeg født« er et eksempel på.

Eventyrdigteren var ikke nogen særlig god lyriker, men hans naive hyldest til moders blide stemme og det land, hvorfra hans verden gik, glider fint ned, så længe det ikke er med den dumme, samtidige melodi af Henrik Rung med det forfærdelige »dig æ-ælsker jeg, dig æ-æ-ælsker jeg« til sidst i hvert vers, men med Paul Schierbecks fine og lydhøre toner fra 1926.

Dén udgave burde være vores nationalsang i stedet for Oehlenschläger & Krøyers »Der er et yndigt land«, hvor ord og musik stritter i hver sin ynkelige retning, Men nu er vi så ovre i noget, der ikke har meget med sommer, men en masse med nationalfølelse, at gøre, og det er jo et brandfarligt emne, så det lader vi ligge til køligere tider. Lad os i stedet nyde sommeren. I fulde drag. Også når den nogle gange svigter.

Fortsat god sommer!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.