Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sofa forbudt og andre sjove Roskilde-facts

Roskilde Festival er mere end musik, der er regler, statistikker og historie - og noget af det er endda sjovt.

Roskilde Festival er mere end musik, der er regler, statistikker og historie - og noget af det er endda sjovt.
Roskilde Festival er mere end musik, der er regler, statistikker og historie - og noget af det er endda sjovt.

Cirka 130.000 mennesker forvilder sig forbi årets Roskilde Festival. 80.000 har købt billetter til hele festivalen, cirka 30.000 er med som frivillige, og 5000 personer kan løse billetter til hver enkelt af de fire »rigtige« festivaldage.

De skal alle sammen overholde de samme regler. Der er de regler, som loven bestemmer, og så er der festivalens egne.

Vidste du for eksempel at:

- Man må godt have sin cykel med på Roskilde Festival og bruge den til at cykle rundt ude i lejrområderne. Jernhesten skal dog parkeres, før man må komme ind på selve festivalpladsen.

- Mens det er tilladt og nok også en god idé at medbringe presenninger og pavilloner, så er det ikke tilladt at medbringe stuemøbler, så du må lade sofaen, lænestolen og mormors kakkelbord blive hjemme.

- Alle større veje og stier - både på pladsen og ude i campingområderne - har fået navne for at gøre det nemmere at finde rundt. Vil man mødes ved et af yderhjørnerne omkring Orange Scene, kan man for eksempel aftale at mødes på hjørnet af 8th Street og Grand Stand Trade.

- 90 procent af festivalen er økologisk i år, og mens kaffe og øl har været økologisk længe er et af de nye skud på øko-stammen, at man nu også kan få økologisk rosévin.

- I 2016 blev der solgt over en million liter øl og drukket 645.000 kopper kaffe.

- Der er 180 navne på plakaten i år. Hver fjerde kunstner er dansk, men i alt er der optrædende fra 32 forskellige lande.

- 90 procent af festivaldeltagerne kommer hjem og har stiftet bekendtskab med musik, de aldrig har hørt før.

- Årets yngste optrædende er drengene fra Barselona på henholdsvis 17 og 18 år. Alderspræsidenten er 80-årige Elza Soares.

- Der er tradition for høje flag og figurer på pind, som gør det nemt for venneflokke at finde hinanden - blandt klassikerne, der går igen år efter år, er et rumvæsen i en prekær situation med et får, og et flag med skriften "The higher the manbun - the closer to God".

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.