Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Smukfest sidder fast i fællessang og gensynsglæde

På årets Smukfest kan du bo i deletipier og bæredygtige paphuse og sågar lære at disrupte din eksistens på den nye talk-scene, Udsigten. Men det er snarere festivalens musikprogram, der trænger til at blive disruptet.

Smukfest tog imod Mark Ronson bag DJ-pulten og festede foran Bøgescenen.. (Foto: Helle Arensbak/Scanpix 2017)
Smukfest tog imod Mark Ronson bag DJ-pulten og festede foran Bøgescenen.. (Foto: Helle Arensbak/Scanpix 2017)

Er der noget, vi ikke kan leve foruden?« spørger en mand sin kone og døtre.

Det er ikke Smukfests musikprogram, han spørger til, men menuen hos den tyroler-tematiske restaurant Alpe- rosen. Fra restaurantens træ-tag hvirvler der snefnug ud. Det tryllebinder og får mange (inklusive undertegnede) til at stoppe op. Over skiltet hænger en udskåret alpepiges store barm og lokker med drømmen om the real deal indenfor.

Det er onsdag på Smukfest 2017 et par timer efter festivalpladsens åbning. Det er første gang, jeg er på Skanderborg Festival, og jeg har allerede fået indtrykket af et sted, der er hyggeligt og ret kitsch. Men det er også et år, hvor festivalen med rette er blevet kritiseret for at mangle slagkraftige udenlandske hovednavne (mere om dem senere).

Da klokken var 17.30, var der stimlet tusindvis af mennesker sammen foran Bøgescenerne, som popsangeren Rasmus Seebach åbnede. Hvis der var noget, jeg ikke havde regnet med at opleve på Smukfest, var det nok at stå og være på nippet til at tude under første nummer med Seebach. Men jeg blev rørt over at se den brusende glæde og fællessang, som den umiddelbare pop affødte hos publikum. Seebach sørgede for en fest og dvælede heldigvis ikke ved de drivende sentimentale klaverballader. Det var en sikker og velstruktureret koncert, der ikke løb nogen risiko.

På et tidspunkt drattede en mand på nogle-og-30 fra et solbrunt slæng foran mig pludselig om. Det fik en meget ung kvindelig Seebach-fan ved siden af mig til at holde sig for øjnene. Han fik ingen skrammer, og hun kunne vende tilbage til at se opslugt på Seebach.

Jeg blev mindet om glæden ved fællessang. Glæden ved gensynet, der lader til at være en del af Smukfests tiltrækningskraft. Det være sig i Seebachs renskurede version eller i liveudgaven af Søren Rasteds podcast »Den Grå Side«, der genopliver de erotiske historier fra Ugens Rapport. Sidstnævnte foregår både torsdag og fredag på festivalens nye scene, Udsigten, der er dedikeret til foredrag og debat.

Men det er kun nyt i Smukfest-regi. For to måneder siden havde Heartland Festival på Fyn verdenskendte filminstruktører, forfattere, kunstnere og musikere til sine talks. Det lader til, at mange af de kommende talks vil fokusere meget på »værktøjer«, som festivalgæsterne kan tage med sig hjem. Værktøjer til kreativ tænkning, afkobling fra det digitale og hvordan du kan disrupte din egen eksistens. Tiden vil vise, om Smukfest skal være endnu mere af en totaloplevelse, og hvordan den kan adskille sig blandt mængden af disse.

Desværre nåede jeg kun at overvære den officielle åbning—en halv time med Lasse Rimmer, der jokede om dad bods og fordomme om midaldrende mænd, der dater 20 år yngre kvinder (snøft). Det var ikke kun Rimmers egen erfaring, han riffede ud fra. Komikeren spurgte igen og igen til de fremmødtes alder, der ofte var de 30+ og 40+. Inden åbningen nåede jeg spørge 50 mennesker, herunder en del under 30 år, hvorvidt de havde hørt om Udsigten, og om de kunne finde på at tage til et foredrag? Festivalgæster i alle aldre erklærede sig interesserede.

Blandt de udenlandske hovednavne onsdag var det Mark Ronson, der stod for en fest, der samlede gæster på tværs af alder og fik dem til at danse natten ind. Englænderen er især kendt for sit arbejde som producer af retroficerede soul-, funk-, hiphop- og disco-sange med Adele, Bruno Mars og Amy Winehouse. Ronsons DJ-set holdt sig overvejende til hits i samme genrer, fra Michael Jackson til Drake, fra M.I.A. til Missy Elliott. Ofte dannede Ronson behændigt bro mellem forskellige sange, som da han brugte en krasbørstig guitarfigur til at sammenkæde Kendrick Lamars »Humble«, Tame Impalas »Elephant« og Kanye Wests »Black Skinhead«.

Igen var fællessangen og gensynsglæden i højsædet. Ronson udfordrede ikke publikum sønderligt eller testede dets tålmodighed. For mig virkede det dog lidt antiklimatisk med blot Ronson og hans rimelig ordinære sætliste foran pulten på festivalens største scene. I bedste spilletid.

Nogle timer forinden havde Jamiroquai spillet på den anden af Bøgescenerne. Modsat Ronson tabte det britiske band ofte tråden. Der gik tomgang i deres dansable disco-funk, når de gang på gang insisterede på at strække et nummer over fem minutter. På »Cosmic Girl« og »Love Foolosophy« formåede bandet dog at jamme sig frem til stjerneøjeblikke med groovy mellemstykker og susende 007-strygere.

Frontmanden Jay Kay var iklædt et slags digitalt headpiece med neonlysende pigge, der skiftede farver og foldede sig ned og ud som følehorn. Kay dansede rundt som en øglelignende robot, der havde downloadet alle Stevie Wonders bedste fraseringer. Hovedbeklædningen stod som et finurligt symbol på det sted, Jamiroquai i sine bedste stunder befandt sig: et sted mellem det traditionelle og det futuristiske.

Sådan en position kunne Smukfest også godt indtage. Igen i år har festivalen være innovativ i forhold til boligformerne, og man kan vælge at bo i sommerigloer, dele tipier og bæredygtige paphuse, der bliver lavet om til toiletpapir efter brug. Det halter mere med nytænkningen, når det kommer til musikprogrammet udenfor Live Campen.

Der er klynger af lidet innovative navne (og gengangere), der dækker baser fra tropical house-pop (Major Lazer, DJ Snake, Zara Larsson, Ellie Goulding) til dansk hitlistepop (Seebach, Mads Langer, Burhan G, Joey Moe) og sågar kopirock (Queen Machine, Rammstein Jam, Almost AC/DC).

Kan man ikke samles om mere udfordrende musik på Smukfest?

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.