Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuespillerinde efter Oscar-kuvertkiks: Føler mig skyldig

Faye Dunaway siger nu, at hun burde have opdaget, at hun og Warren Beatty fik den forkerte kuvert udleveret.

Kaos var total: La La Land blev kåret som bedste film ved en fejl, for i virkeligheden gik statuetten til Moonlight. Scanpix/Mark Ralston
Kaos var total: La La Land blev kåret som bedste film ved en fejl, for i virkeligheden gik statuetten til Moonlight. Scanpix/Mark Ralston

Los Angeles. Og prisen for bedste film går til

Sådan lød det noget tøvende ved årets oscaruddeling fra Hollywood-veteranen Warren Beatty, inden skuespillerinden Faye Dunaway tog over og overrakte den gyldne statuette for bedste film til "La La Land".

Problemet var bare, at det ikke var musicalen, der var vinderen af verdens fornemmeste filmpris, men derimod dramaet "Moonlight".

Dunaway og Beatty fik fejlagtigt udleveret kuverten med navnet på modtageren af prisen for bedste kvindelige hovedrolle, der gik til Emma Stone for sin præstation i netop "La La Land".

Revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PwC) påtog sig efterfølgende hele ansvaret for fadæsen og udsendte en offentlig undskyldning til holdene bag "Moonlight" og "La La Land", til Faye Dunaway og Warren Beatty og til alle seerne.

Men nu påtager Faye Dunaway sig også skylden.

I mandagens udgave af NBC-programmet "Nightly News", fortalte hun:

- Han (Warren Beatty, red.) åbnede kuverten, sagde ingenting og kiggede rundt. Jeg troede, han jokede og holdt en dramatisk pause, forklarede den 76-årige Hollywood-legende og uddybede:

- Jeg er ikke vred over fejlen, men føler mig skyldig. Jeg kunne have gjort noget ved det. Hvorfor så jeg ikke Emma Stones navn på kuverten?, lød det fra Faye Dunaway.

Efter fadæsen blev de to kuvert-ansvarlige medarbejdere fra PwC fyret, og oscarakademiet har efterfølgende indført nye procedurer til de kommende uddelinger.

Tre producere fra "La La Land" nåede at holde takketaler, inden en fjerde person blev gjort opmærksom på fejlen og under stort kaos kaldte holdet bag "Moonlight" op på scenen i stedet.

Se kuvertkikset her: https://www.youtube.com/watch?v=8KeOxeuiZjs

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.