Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuespiller dropper stor filmrolle: Vil ikke tage rollen fra en asiat

Efter kritik for »hvidvaskning« trækker skuespilleren Ed Skrein sig fra filmen »Hellboy«.

Ed Skrein - der i øvrigt også er rapper - har trukket sig fra filmrolle, hvor han skulle spille en figur, der oprindeligt var asiatisk. 
Ed Skrein - der i øvrigt også er rapper - har trukket sig fra filmrolle, hvor han skulle spille en figur, der oprindeligt var asiatisk. 

Kulturel appropriation - også kaldet »hvidvaskning« - er et af de emner, der har skabt stor debat i filmverdenen de seneste år. Begrebet dækker i filmsammenhænge over, at en rolle der i forlægget er af anden etnisk oprindelse i Hollywwod-filmen spilles af en hvid skuespiller.

For første gang er der nu en skuespiller, der har trukket sig fra en rolle på grund af kritik for »hvidvaskning«. Det er britiske Ed Skrein, der alligevel ikke vil være med i den nye udgave af »Hellboy«, hvor han havde rollen som Major Ben Daimio - en figur, der i den tegneserie, der ligger til grund for filmen er asiat. Det har givet en del reaktioner og debat på de sociale medier, og nu har Ed Skrein så udsendt en meddelelse på Twitter og Instagram om, at hans samvittighed byder ham, at trække sig:

»Jeg accepterede rollen uden at være klar over, at karakteren i den originale tegneserie var af blandet asiatisk oprindelse... Der har været en intens diskussion og forståelig kritik siden præsentationen, og jeg må gøre, hvad jeg føler er rigtigt,« skriver Ed Skrein i opslaget, hvor  han også forklarer, at han selv er ud af en sammensat familie, så han er opmærksom på vigtigheden af at forskelligheder kommer frem i medierne.

»Det er tydeligt, hvor vigtigt det er for folk at repræsentere denne karakter på en kulturelt rigtig måde, og at ignorere det ansvar ville være at fortsætte en bekymrende tendens til at overse etniske minoriteters historier og stemmer i kunsten. Jeg føler, det er nødvendigt at ære og respektere det synspunkt,« skriver Ed Skrein, der tidligere har kunnet ses som skurken Ajax i filmen »Deadpool« og som Daario Naharis i tredje sæson af »Game of Thrones«

Diskussionen om kulturel appropriation har raset efter flere storfilm over tegneserier, hvor asiatiske figurer i filmversionen er blevet erstattet af hvide skuespillere. For eksempel i »Ghost in the shell«, der er bygget over en  japansk manga-tegneserie, men hvor det er Scarlett Johanssson, der har hovedrollen i filmen og senest i »Doctor Strange«, hvor den tibetanske mentor »The Ancient One« i filmen spilles af Tilda Swinton.

Efter kritikken af Ed Skreins rolle var en af »Hellboy«s producere, Christa Campbell, ellers ude at skyde med skarpt mod kritikere med et nu fjernet tweet: »Nogen kommer og laver en strålende audition og får rollen. Stop med at overføre jeres eget lort på os. Vi er alle et. Vi ser ikke farver og race,« skrev Christa Campbell ifølge The Guardian, men i dag er reaktionerne skiftet, og filmselskabet bag filmen støtter Ed Skreins valg:

»Vi støtter fuldkommen hans uselviske beslutning. Det ønskede ikke at være ufølsomme overfor autentiske og etniske hensyn, og vi vil bestræbe os på at genbesætte rollen med en skuespiller, der er mere af samme karakter som figuren i kildematerialet,« hedder det i en pressemeddelse fra producerne Larry Gordon og Lloyd Levin ifølge The Hollywood Reporter.

»Hellboy« bygger på Mike Mignolas tegneserie af samme navn og er tidligere filmatiseret i 2004 og 2008 i to film af Guillermo del Toro med Ron Perlman i titelrollen. I Rebooten, der er planlagt til premiere næste år, spilles hovedrollen af David Harbour, den rustne politimand fra  Netflix-serien »Stranger Things«, og han bakker i et tweet også op om beslutningen:

»Hej Internet. Tak for jeres stemmer. En uretfærdighed blev gjort og vil bliver rettet. Mange tak til @edskrein for at gøre det rigtige.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.