Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuespiller Carrie Fisher døde med kokain og heroin i kroppen

Trods spor af kokain og heroin i Fishers system er det ikke muligt at fastslå hovedårsagen til hendes død.

Los Angeles. "Star Wars"-skuespilleren Carrie Fisher havde spor af kokain, heroin og MDMA, også kendt som ecstasy, i sit system, da hun pludselig døde i december sidste år.

Det viser den fulde obduktionsrapport offentliggjort mandag.

Obduktionsrapporten fra Los Angeles County Medical Examiner har dog ikke været i stand til at fastslå, hvilken virkning kokainen og andre stoffer måtte have haft på hendes system.

Fredag oplyste retsmedicineren i Los Angeles, at Fisher døde som følge af søvnapnø i kombination med flere andre faktorer.

Dog har det ikke været muligt at fastslå en hovedårsag til hendes død.

Søvnapnø betyder vejrtrækningspauser under søvnen. En person kan således stoppe med at trække vejret i adskillige sekunder.

I rapporten bliver det også nævnt, at Fisher tog flere slags medicin, dog uden at nævne hvilke.

Skuespilleren døde 27. december, få dage efter at hun lillejuleaften havde fået et hjerteanfald om bord på et fly fra London til Los Angeles 15 minutter før landing.

60-årige Fisher blev indlagt på intensivafdelingen på et hospital i Los Angeles, hvor hun døde fire dage senere.

Det var kendt, at Carrie Fisher havde diagnosen bipolar lidelse, og at hun havde kæmpet med et stof- og medicinmisbrug.

Fisher er bedst kendt for sin rolle som prinsesse Leia i "Star Wars"-filmene.

Hun er desuden datter af filmstjernen Debbie Reynolds, som døde dagen efter datteren.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.