Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuespilchefen: Teater skal tale til folk

I den kommende sæson fører Det Kongelige Teaters nye skuespilchef, Morten Kirkskov, en række af sine visioner ud i livet. Først og fremmest etableringen af et 20 mand stort fast ensemble, der dog ikke er blevet helt så stort, som han havde drømt om.

»Jeg tror, at hemmeligheden først og fremmest er at spille noget, som man selv har lyst til at se,« siger Morten Kirkskov, der netop har præsenteret sit første sæsonprogram som skuespilchef på Det Kongelige teater.
»Jeg tror, at hemmeligheden først og fremmest er at spille noget, som man selv har lyst til at se,« siger Morten Kirkskov, der netop har præsenteret sit første sæsonprogram som skuespilchef på Det Kongelige teater.

Når man bladrer gennem Det Kongelige Teaters program for den kommende sæson er det tydeligt, at der er kommet ny mand på broen i Skuespilhuset. Efter i sin første sæson at have været bundet af det repertoire, som forgængeren, Emmet Feigenberg, allerede havde lagt, giver Morten Kirkskov den nu fuld gas med at udfolde de visioner, han allerede havde med i posen, da han i efteråret 2014 blev præsenteret som ny skuespilchef på Det Kongelige Teater: Mere ny dansk dramatik, flere musikforestillinger, flere forestillinger, der kan få børn i teatret – og ikke mindst en udvidelse af det faste ensemble, der nu er kommet op på 20 medlemmer, gamle kendinge såvel som helt nye ansigter.

For at tage det sidste først, erkender Morten Kirkskov åbent, at han havde drømt om et endnu større ensemble. Men regeringens sparekrav i efteråret kom i vejen, »og så blev vi nødt til at spare nogle væk, som vi ikke havde fået ansat endnu,« siger han beklagende.

Men de 20 er også en pæn opgradering i forhold til det nuværende ensemble på syv – plus syv i Det Røde Rum – og Morten Kirkskov glæder sig helt tydeligt over sit nye hold.

»Jeg  tror på ensembletanken, jeg tror på, at hvis det i øvrigt er et godt ensemble – og det er det her – så kan man udvikle sig sammen, og jeg tror på, at publikum kan forelske sig i at se de samme skuespillere lave forskellige ting,« siger han. »Der er en helt klar kunstnerisk fordel med et stort ensemble. Jeg har selv haft meget stor glæde af det i mine år på Aalborg Teater – man kan virkelig se, at der sker noget ekstra, når dygtige skuespillere på samme tid respekterer og udfordrer hinanden. Og jeg synes, at hvis noget teater i Danmark skulle have et stort ensemble, så skulle det være Det Kongelige Teater, der fik muligheden, måske for sidste gang i historien.«

Ånden fra Det Røde Rum

Som led etableringen af det nye ensemble har Morten Kirkskov besluttet at lukke Det Røde Rum, Skuespilhusets kreative legestue, der siden 2011 har spillet for fulde huse og høstet Reumertstatuetter på stribe.

»Jeg lukker Det Røde Rum, men Det Røde Rum fortsætter,« siger han kryptisk og forklarer: »Det var nødvendigt at lukke det for at få et ensemble, der kan spille på alle tre scener. Men vi holder fast i den meget stærke ånd fra Det Røde Rum, den særlige måde at arbejde på og de alternative arbejdsprocesser, f.eks. at udvikle forestillinger i workshops. Og ikke mindst holder vi fast i mange af de mennesker, der har kendetegnet Det Røde Rum, bl.a. vores husinstruktører Elisa Kragerup, ligesom en del af det nye ensemble har begyndt deres karriere i Det Røde Rum. Vores anden husinstruktør, Therese Willstedt, har også sat en forestilling op i Det Røde Rum.«

Med lukningen af ensemblet Det Røde Rum skifter også selve lokalet navn.

»Nu hedder det Mellemgulvet – fordi det er den mellemste scene i huset. Og fordi det er lige dér, vi gerne vil ramme folk,« smiler Morten Kirkskov.
Det første, der springer i øjnene, når man ser listen med det nye ensembles 20 navne, er den uhyre demokratiske sammensætning. 10 mænd og 10 kvinder – og i næsten alle aldre. Fra veteraner som Kirsten Olesen og Henning Jensen til nye, unge ansigter som Sicilia Gadborg og Morten Hee Andersen. Og Morten Kirkskov garanterer, at mangfoldigheden nok skal blive brugt, også på mere utraditionel vis.

»For eksempel i åbningsforestillingen »Ødipus og Antigone«, som Elisa Kragerup instruerer, hvor kæmperollen som Kong Kreon spilles af Karen-Lise Mynster,« siger han. »Vi besluttede – uden at det skulle være sådan svensk kvoteagtigt – at forestille os, at verden har forandret sig. At kvinder har lige så meget at sige som mænd i samfundet og dermed i de magtstrukturer, vi gerne vil fremstille. Måden at opfatte køn er jo til debat i disse år, og den debat skal vi bidrage til at nuancere.«

Højskolesangbogen

Én af Morten Kirkskovs ambitioner er at få meget mere musik ind i skuespilhuset.
»Jeg vil gerne lave flere musikforestillinger af alle mulige slags. Der kun én ting, vi aldrig kommer til at lave, nemlig den slags konceptuelle musicals, der skal »copy pastes« over på scenen på en helt bestemt måde. Det er der andre, der gør meget bedre,« siger han.
I den kommende sæson har han hele to musikforestillinger på programmet. Først instruktøren Minna Johannessens nyskrevne »Højskolesangbogen«, en musikalsk hyldest til den traditionsrige bog og en undersøgelse af dens betydning for danskheden i dag. Og lige derefter kommer Wikke og Rasmussens familieforestilling »Der var engang en sang, der hed Arne« med musik af Poul Halberg.
»Jeg vil gerne prioritere familie- og børnefamilier højere end tidligere. Gerne én ny forestilling hvert år,« siger Morten Kirkskov.
En anden ambition er at fremme udviklingen af ny dansk dramatik. Det kommer bl.a. til at ske i projektet KGL Dansk på Lille Scene, hvor publikum kan opleve readings af nye eller kommende stykker.

»Jeg synes, Det Kongelige Teater har en forpligtelse til at bidrage til, at der kommer nogle nye stemmer og nye fortællinger på scenen. Og netop fordi vi nu har et fast ensemble, kan vi bruge det til at afprøve nogle ting og se, om de fungerer på en scene, inden vi sætter hele det store, kostbare apparat i sving.«
I det år, der er gået, siden Morten Kirkskov satte sig i chefstolen i Skuespilhuset, er presset pres på Det Kongelige Teater og kravet om at præstere økonomisk kun vokset. Hvor meget fylder det pres, når man lægger et repertoire?
»Selvfølgelig vil man som teaterchef altid sælge billetter, en fuld sal er en meget stor tilfredsstillelse. Men jeg tror endnu ikke, der er nogen, der har fundet opskriften. I Aalborg har jeg både prøvet at sælge ganske få billetter til noget, jeg selv syntes var helt fantastisk, og mange billetter til noget, der var, ja helt ærligt, ikke ret godt. Hvilket er en meget mærkelig fornemmelse,« siger han.
»Jeg tror, at hemmeligheden først og fremmest er at spille noget, som man selv har lyst til at se. Så kan man også bedre stå inde for det, hvis det alligevel ikke bliver det mest vellykkede barn. Og så er det for mig et krav til alt, hvad vi laver, uanset om det er klassikere eller moderne dramatik, at der skal være en identifikation hos publikum. Man skal ikke sidde tilbage med sådan en adstadig fornemmelse af, at »nu er vi rigtignok kommet i teatret, og ih, hvor er her fint.« Teater skal tale til folk.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.