Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skriften på væggen virkede

Millioner af seere så med, da TV-serien »Homeland« i sidste uge blev latterliggjort for åben skærm. Egyptiske Heba Y. Amin var en af de tre graffitikunstnere, der med humor som redskab formåede at udstille Vestens stereotype fremstilling af Mellemøsten.

»De eneste begrænsninger, vi blev pålagt, var, at vi ikke måtte skrive noget for politisk. Det havde de lært af Charlie Hebdo og Muhammed-tegningerne. Men til sidst blev det tydeligt, at de ingenting vidste om, hvad teksterne betød. De ville bare have noget, der lignede noget arabisk. For dem er arabisk noget visuelt. Ikke noget, der har indhold,« siger grafittikunstneren Heba Y. Amin.
»De eneste begrænsninger, vi blev pålagt, var, at vi ikke måtte skrive noget for politisk. Det havde de lært af Charlie Hebdo og Muhammed-tegningerne. Men til sidst blev det tydeligt, at de ingenting vidste om, hvad teksterne betød. De ville bare have noget, der lignede noget arabisk. For dem er arabisk noget visuelt. Ikke noget, der har indhold,« siger grafittikunstneren Heba Y. Amin.

CAIRO: Carrie Mathison er nok den smukkeste kvindelige efterretningsagent, der findes lige nu. Så det kan næppe undre nogen, at størstedelen af TV-serien »Homeland«s millioner af seere glemte at finde arabisk-ordbogen frem, da den blonde amerikaner bevægede sig gennem de smalle gyder i en libanesisk flygtningelejr. Alt var som det plejer i TV-seriens andet afsnit af femte sæson, som blandt andre DR2 havde premiere på i sidste uge.

Men snart skulle både Homelands producere og seere opdage, at det kan være umagen værd at lade blikket vandre. Foruden agentens pæne ansigt optrådte nemlig sætninger som »Homeland er racistisk« og »Homeland er en joke, der ikke fik os til at grine«. Skrevet med arabiske tegn på filmsettets husmure.

Hvem skulle nogensinde lægge mærke til det? Svaret er: hele verden.

Pludselig var »Homeland«s brøler på forsiden af alverdens medier. Selv den verdenskendte talk show-vært Stephen Colbert dedikerede fem minutter af sit »Late Night Show« til at erklære sig enig i kunstnernes budskab.

Arabisk uden indhold

I medieorkanens øje sidder 35-årige Heba Y. Amin. Sammen med kollegerne »Stone« og Caram Kapp blev hun hyret til at gøre filmsettet i Berlin mere autentisk og flygtningelejragtigt med arabisk graffiti på de sandfarvede mure.

»Da jeg blev spurgt, afslog jeg med det samme. Jeg var virkelig ikke interesseret i endnu en serie, der viderebragte den stereotyp af arabere, som vi er så trætte af. Men så tænkte jeg over det en ekstra gang. Måske kunne vi udnytte det,« siger Heba Y. Amin og smiler, når hun tænker tilbage på, hvordan de tre kunstnere langsomt blev mere frygtløse i takt med, at de opdagede, at ordlyden af deres værker ikke blev tjekket.

»De eneste begrænsninger, vi blev pålagt, var, at vi ikke måtte skrive noget for politisk. Det havde de lært af Charlie Hebdo og Muhammed-tegningerne. Men til sidst blev det tydeligt, at de ingenting vidste om, hvad teksterne betød. De ville bare have noget, der lignede noget arabisk. For dem er arabisk noget visuelt. Ikke noget, der har indhold,« siger hun.

Overfladisk og endimensionel

Det er ikke første gang, »Homeland« træder i spinaten. Tidligere har producerne blandt andet overset hebraisk skrift og syvarmede lysestager på hvad der skulle forestille et libanesisk marked, fordi optagelserne foregik i Israel. Det er fejltrin, der kan sprede vrede i en region, hvor man allerede er under pres.

»Mange har spurgt os, hvorfor vi ikke satte fokus på Syrien eller Israel-Palæstina-konflikten. Men det var ikke pointen. Vi ville sætte fokus på det generelle problem med, at vestlige medier fremstiller vores region på en utrolig overfladisk, endimensionel måde, som er farlig, og som faktisk har en effekt på Vestens politik i Mellemøsten,« siger Heba Y. Amin og fortsætter:

»»Homeland« gav os chancen for at vise hvad vi i virkeligheden er.«

Orientalisme

At fremstille den arabiske verden som en steotyp er ikke noget nyt. Orientalisme har levet i bedste velgående siden 1700-tallet, når kunstnere har begivet sig ud i at afbillede Orienten i f.eks. litteratur eller musik. Ofte som noget fascinerende, afstumpet og tyrannisk.

Men Heba Y. Amin nægter at underlægge sig Vestens stereotype forestilling. Og efter revolutionen i sit hjemland, Egypten, kan hun fornemme, at hun ikke er den eneste.

»Specielt efter Det Arabiske Forår oplever jeg en stigende frustration over den endimensionelle måde en så kompleks region som Mellemøsten bliver afbilledet på. Og som kunstner bliver jeg altid konfronteret med det,« siger Heba Y. Amin, der har opholdt sig i USA og Europa i en årrække.

»Når jeg udstiller min kunst i USA, bliver jeg altid spurgt til Mellemøstens undertrykkelse af kvinder, eller hvorfor jeg ikke går med tørklæde. Men det er slet ikke det, min kunst handler om. De tror, jeg opholder mig i udlandet, fordi jeg er sluppet væk fra undertrykkelsen. De tror, at alle kvinder i Mellemøsten sidder derhjemme i deres huse ude af stand til at interagere i samfundet. Og det er enormt frustrerende hele tiden at skulle forsvare sig imod.«

Men »Homeland« er jo fiktion. Tror du ikke, seerne er klar over det?

»Man kan ikke feje det her til side med undskyldningen om fiktion. Det er ikke det, det handler om. Man kan nemt blive manipuleret gennem billeder uden at være klar over det. Og det er det, der sker, når »Homeland«s millioner af fans tænder for serien,« siger Heba Y. Amin.

Efter en uge i verdenspressens søgelys kan hun stadig ikke skjule sin overraskelse over hvor stort et publikum, hendes budskab er nået ud til. Dog er hun helt bevidst om, hvilket redskab der har forårsaget det.

»Jeg tror, at grunden til, at det har virket, er, at folk kan grine af det. Med humor kan man kan gøre noget meget seriøst til noget meget sjovt. Det samler folk, fordi de kan relatere til det. Det er meget effektivt,« konkluderer hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.