Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Skinner solen altid på Christopher?

Christopher er dansk pops golden boy. Han kan synge, skrive og få pigerne til at hvine. Og så er han ikke bange for at tage pis på sig selv. Men hvor kommer selvtilliden fra? Og kan man virkelig være så meget i balance med sig?

Musikeren Christopher her fotograferet i forbindelse med hans nye album som udkommer d. 15. april 2016.
Musikeren Christopher her fotograferet i forbindelse med hans nye album som udkommer d. 15. april 2016.

Christopher byder velkommen uden for sin lejlighed på Christianshavn. Det har lige regnet, men idet han træder ud af sine hoveddør, stopper det. Solen titter frem.

Han ser knivskarp ud på den casual måde: Kridhvide sneakers, strategisk hullede jeans, hvid t-shirt, grå hoodie, sort åbenstående læderjakke. De lyse krøller bølger som de skal, de blå øjne er klare som vandet i en swimmingpool. Selv om han aftenen før lukkede årets Zulu Awards, er der ingen træthed at spore.

»Det var megafedt i går. Men fordi vi skulle lave det her i dag, og jeg skal lave Clements talkshow senere, tog jeg direkte hjem. Der var ellers godt gang i den,« forklarer han, da vi sætter os ind i hans hvide Audi A4 og sætter kursen mod hans barndomsland, Amager.

Christopher med efternavnet Nissen ville gerne have inviteret på kaffe hos sine forældre, men efter et hurtigt opkald til sin far, går det op for ham, at der ikke er nogen hjemme. Det er fredag formiddag, og forældrene er begge på arbejde. Vi beslutter dog at køre derud alligevel.

Berlingske møder ham en uge før udgivelsen af hans tredje album »Closer«. Programmet er allerede tætpakket, efterspørgslen på dansk pops gulddreng er større end nogensinde. Og han ved godt, at han ikke skal fucke det op. Der er for meget på spil. Både ham selv og pladeselskabet håber, at han kan tage samme spring med den nye plade, som han gjorde med den forrige, »Told You So« fra 2014.

»Det var et vildt ryk, der blev taget efter det album. Det gik fra at være godt til at være rigtig godt. Nu er der så en forventning om, at jeg kan tage det fra at være rigtig godt til at være superb, eminent, verdensklasse,« siger han.

Andre forventninger

»Told You So« katapulterede ham op i dansk pops absolutte superliga. Da pladen udkom i foråret 2014, var den dengang 22-årige sanger lige kommet ud af et to år langt forhold med den noget ældre popsild Medina. Christopher havde brug for at bevise, at han var mere end blot popsangerindens unge boy toy.

Her to år senere må man konstatere, at det er lykkedes over al forventning. Han er gået fra ca. 150.000 følgere på Instagram til knap en halv million. 453.000 for at være mere præcis. Det er næsten 100.000 mere end Medina. Samme billede gør sig gældende på streamingtjenesterne, hvor Christopher i skrivende stund nu har over en million månedlige lyttere, mens Medina »blot« har 350.000. Jo, Christopher er blevet en stjerne i helt egen ret.

Succesen har ikke kunnet undgå at påvirke processen med det nye album, fortæller han, da vi kører ud ad Amagerbrogade. Presset har været større.

»Det sværeste har været at håndtere, at der har været nogle andre forventninger. For så begynder man automatisk at ændre sin tankegang en lille smule, når man skriver. Det er ikke nødvendigvis det bedste mindset at have, når man skal skrive en sang. Der er det som regel det umiddelbare, som er det fedeste. Det er svært at finde ind til det der gyldne rum, når man tænker for meget over det.«

Så du tvivler altså også på dig selv en gang imellem?

»Ja, selvfølgelig. Det tror jeg, alle mennesker gør. I hvert fald alle mennesker, der er bevidste om, at der er så sindssygt mange faktorer, der gør, at man er der, hvor man er. For mig har det været fans, men det har også været timing, de rigtige sange, det rigtige hold omkring mig. Det går bare hurtigt op og ned i den her branche. Det kan vende sindssygt hurtigt. Nå, så er vi sgu på Østermarievej…«

Idyllen på Amager

Vi stopper foran et af de mange to-families rækkehuse på en stille sidegade til Tårnbyvej. Det er her, Christopher er vokset op sammen med sin mor og far og syv år yngre lillebror. Selv om de grå skyer hænger lavt på himlen, er det ikke svært at se idyllen for sig.

Måske det er det lille hvidmalede stakit rundt om den velholdte forhave med blomsterne i krukkerne. Måske de lækre lyse møbler inde i stuen, som vi kan ane gennem vinduerne i den låste hoveddør. Christopher er ikke et produkt at det hårde Amager. Det her er øvre middelklasse.

»Det var en god barndom. Hele min verden var jo lige her. Skolen ligger dér,« siger han og peger over på Korsvejens Skoles røde mursten på den anden side af vejen.

»Boldklubben lå derovre, skøjtebanen og svømmehallen dén vej,« siger han og laver en piruette på græsplænen.

Hvordan kom musikken ind i dit liv?

»Den første øjenåbner for mig var, da der var Melodi Grand Prix på skolen. En af mine gode venners storebror havde skrevet en sang, som jeg optrådte med sammen med nogle andre fra klassen. Vi gik i 3. klasse på det tidspunkt, så det var første år, vi kunne stille op. Og så gik vi hen og vandt. Jeg kan bare huske, at jeg tænkte, »wauw, det er for fedt det her med at stå på en scene!«

Christopher og vennerne vandt Melodi Grand Prixet i de tre efterfølgende år. Den sidste af gangene med den første sang, han selv havde skrevet. »Skal du med til festen i aften?« hed den.

»Det var det fedeste. Det virkede som om, at det var min ting. Jeg havde 11 kammerater, som alle sammen spillede fodbold. Og det handlede kun om fodbold. Eller damer. Det her var noget, jeg havde, som de andre ikke havde. Jeg oplevede en passion og kærlighed til musikken, som jeg ikke vidste, hvor kom fra. Hverken min mor eller far havde den.«

Kan gøre grin med sig selv

Vi beslutter os for at tage nogle billeder, inden vi kører videre. Solens stråler klemmer sig igen gennem skydækket, idet Christopher sætter sig tilrette i en havestol.

Her kommer en sjov detalje. Nicklas Bendtner gik også på Korsvejens Skole. Et par klasser over Christopher. Vi taler ikke om det, men det er påfaldende, at to at landets største stjerner kommer fra samme folkeskole på Amager. Og samtidig virker som hinandens diametrale modsætninger.

Hvor Bendtner bliver ved med at rage negativ opmærksomhed til sig for sine tvivlsomme eskapader udenfor banen, er det stort set umuligt at opstøve skidt på Christopher. Han virker bare som en all-round good guy. En fyr, hvor der er balance mellem egen selvforståelse og offentlighedens billede af ham.

Christopher er vokset op i et rækkehus på en stille sidegade til Tårnbyvej sammen med sin mor og far og syv år yngre lillebror. Han oplevede tidligt en passion og kærlighed til musikken, som hverken hans mor eller far havde.
Christopher er vokset op i et rækkehus på en stille sidegade til Tårnbyvej sammen med sin mor og far og syv år yngre lillebror. Han oplevede tidligt en passion og kærlighed til musikken, som hverken hans mor eller far havde.

Ikke nok med, at han kan synge og danse, kan få pigerne til at hvine og har en krop som en græsk adonis, han har også humor og selvironi.

Og det er en af de afgørende nøgler til Christophers popularitet. For vi danskere kan heller ikke lide, hvis vores stjerner bliver for perfekte eller selvfede. Når Christopher optræder i tv-programmet Natholdet eller som vært ved Danish Music Awards side om side med Anders Breinholt, er det ofte i en form, hvor han viser, at han kan gøre grin med sig selv og sit image.

Og det virker afvæbnende. Vi kan bedre lide en flødebolle, hvis flødebollen godt ved, at han er en flødebolle. Og står ved det.

Du virker, som om du er enormt meget i balance med dig selv. Er der slet ikke noget, der kan gøre dig sur?

»Selvfølgelig er der det. Jeg kan godt være lidt bossy en gang imellem. Jeg vil gerne have styr på alt og er måske lidt en kontrolfreak. Men jeg vil også sige, at når det går godt, og man er oprigtigt glad og har vind i ryggen, er det også lettere at smile til verden. Og det virker jo selvforstærkende. For så smiler verden igen. Jeg står op hver dag og tænker »Fedt! Another day!« Jo mere vind i sejlene jeg har, jo federe musik laver jeg, og jo mere motiveret bliver jeg,« siger han.

»Men selvfølgelig ved jeg godt, at der på et eller andet tidspunkt kommer til at være et dyk. Det kan jo ikke fortsætte med at gå opad for evigt. Det bliver helt klart udfordringen for mig. Men bare det, at jeg allerede nu er klar over, at det kommer til at ske, kommer forhåbentlig til at gøre det lettere at håndtere. For selvfølgelig kommer det.«

Ambitionerne rækker helt op i himlen

Som vi cruiser rundt på øen slår det mig, at Amagers topografi kan ses som et billede på de forskellige faser i Christophers karriere. Fra det flade villakvarter – basen – til lufthavnen, hvor flyene letter mod ukendte eventyr og horisonter; fra det søvnige Dragør til Amager Strandvej, hvor de nye højhuse skyder højt op over lorteøens ligusteridyl.

Mod slutningen af turen kører vi forbi den kommende Amager Bakke – stjernearkitekten Bjarke Ingels’ ambitiøse ombygning af Amagerforbrændingen til en 80 meter høje skibakke. Amagers helt eget Babels Tårn.

Christopher er ved at bygge noget lignende ud af sin karriere. Der er ingen tvivl om, at ambitionerne rækker helt op i himlen. Benene er dog stadig solidt plantet på jorden.

»Da »Told You So« kom ud, tænkte jeg, at jeg var klar til at overtage verden og blive en kæmpe verdensstjerne. Men egentlig er jeg meget glad for, at det ikke skete. Jeg føler mig mere klar nu. Jeg var 22 år, da den kom. Det er jo ingen alder. Nu er jeg 24, og jeg ved, at jeg har mange albums i mig endnu, så det er ikke fordi, det er knald eller fald,« siger han.

»Hvis det ikke bliver nu, skal det nok blive på den næste.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.