Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatte fra havet omkring Sicilien i en »det var satans«-udstilling Glyptotekets nye udstilling »Krig og storm. Vragskatte fra Sicilien« er imponerende og viser genstande fra slag, der ændrede verdenshistorien. Man kan kun fryde sig over, at Glyptote

Ingen overgår grækerne, når det drejer sig om skulptur. Denne græske skulptur viser Herkules og Antaues kæmpe. Den er fra det 2. årh. f. Kristus. Herkules blev ifølge det græske sagn tvunget til at kæmpe mod kæmpen Antaues, der var søn af Poseidon og Gaia. Han vandt ved at løfte Ataeus fra jorden, så han ikke kunne få styrke fra sin moder (Jord). Skulpturen blev fundet i Catanias havn i 1927.
Ingen overgår grækerne, når det drejer sig om skulptur. Denne græske skulptur viser Herkules og Antaues kæmpe. Den er fra det 2. årh. f. Kristus. Herkules blev ifølge det græske sagn tvunget til at kæmpe mod kæmpen Antaues, der var søn af Poseidon og Gaia. Han vandt ved at løfte Ataeus fra jorden, så han ikke kunne få styrke fra sin moder (Jord). Skulpturen blev fundet i Catanias havn i 1927.

Krig og storm. Vragskatte fra Sicilien

HHHHHH

Glyptoteket, København. Til 20. august.

Af Bent Blüdnikow bbl@berlingske.dk

Det er sjældent, at man på en udstilling ligefrem må stoppe op med åben mund og sige: »Det var satans.« Men det skete for mig på den nye udstilling på Glyptoteket om de arkæologiske fund i havet omkring Sicilien. Blandt de udstillede genstande er tre store kobbergenstande, som ikke umiddelbart lod sig identificere, og som udstillingens tekst opgiver som tilhørende romerske og karthaginiensiske skibe.

Historien er følgende: Der var til stadighed en magtkamp mellem Rom og Karthago på Nordafrikas kyst. De græske kolonier i Syditalien, der var blevet Roms forbundsfæller, blev truet af magtfulde kolonier fra Karthago på Sicilien. Rom støttede grækerne, og det kom til krig. Krigshandlingerne foregik hovedsagelig på Sicilien, hvor man kæmpede om kontrollen af den strategiske vigtige og frugtbare ø. Romerne havde en stærk landhær, men var ikke så stærk på vandet, og romerne frygtede Karthagos flåde. Men Rom oprustede, og i 241 f. Kr. mødte de to flåder hinanden i et kæmpeslag ved den nordvestlige del af Sicilien. Man kæmpede desperat og brugte alle midler for at vædre og sænke modstandernes skibe. Foran på skibene var placeret en bronzerambuk på godt to-tre meter, hvis formål var at smadre fjendens trækonstruktion ved vandkanten, så skibet sank.

Det er tre af disse rambukke, som Glyptoteket har hjemlånt fra Sicilien. To af dem har romerske kendetegn, og den sidste stammer fra Karthago. I en af dem sidder der stadig træstykker fra modpartens båd. Og da var det, at jeg udstødte et »det var satans«. Tænk at stå ved en af disse genstande der var med til at ændre historiens gang. Man regner med, at godt 70 skibe fra Karthago blev sænket, mens romerne mistede godt 30 skibe. Dette slag blev indledningen til Roms dominans i Middelhavet og verden, og på den måde blev slaget mod Karthago, som kaldes 1. Puniske Krig, en af verdenshistorien vendepunkter. Rambukkene blev taget op fra dybt vand i 2010.

Rambukkene er som sagt en del af udstillingen »Krig og storm. Vragskatte fra Sicilien«, der viser et bredt udvalgt af vraggods som keramik, vaser og våben. Genstandene kommer fra mange steder, for handlen var intens, og Sicilien var mødested for et væld af forskellige grupper, der sloges og handlede med hinanden. Udstillingen dækker hele 3.000 år og går helt tilbage til 1500 f. Kr. og altså helt frem til 1500-tallet. Sicilien var den centrale ø i Middelhavet, og med dens strategiske placering og frugtbarhed tiltrak den kolonister fra hele Middelhavsområdet.

Havet opslugte alt, når skibe fyldt med varer sank, eller krigsskibe gik brændende ned. Men der dukker hele tiden spændende og forunderlige genstande op, som sætter fantasien i gang. Blandt en af de mere mærkværdige er en del af en elefantfod af bronze. Den er kæmpestor – ja næsten en elefantfod i overstørrelse. Resten af elefanten må ligge på havets bund og efter fodens størrelse at dømme, må den være af uhyrlige dimensioner. Skibene fragtede krukker, søjler, skulpturer og fødevarer frem og tilbage over havet og vidner om, at globaliseringen sådan set var en del af datidens virkelighed.

Glyptoteket har suppleret fra egne samlinger med bl.a. en marmorkiste, hvor man tydeligt kan se det klassiske Roms skibe. Staklen i kisten må være druknet, for man kan mellem skibene se en mand, der er ved at synke ned i bølgerne. Man transporterede vin, olie og andet i de såkaldte amforaer, og der er fundet i tusindvis af disse. Glyptoteket udstiller en speciel amfora, hvor koraller er vokset oven på amforaen og har skabt en helt speciel skulpturel forening af natur og amfora.

Grækerne var mestre i skulptur. Næppe nogen har siden overgået dem i denne kunst, og Glyptoteket viser en fornem græsk skulptur, hvor man ser to mændbrydes. Det er Herkules i kamp med kæmpen Antaeus, som han løfter op fra jorden. Sublim kunst fra havets dybde. Sicilien og det omkringliggende hav har altid været et sted, hvor virkelighed og mytologi mødtes. Således dannede øen baggrund for historien om det smalle og farefulde Messina-stræde, hvor søuhyrerne Scylla og Charybdis herskede. Det var i dette område, at de klassiske græske dramaer muligvis foregik, og museet viser eksempler på, hvordan de gamle tekster gav inspiration til tegninger og genstande, hvor man genfortalte de gamle klassiske historier.

Sammen med udstillingen har Glyptoteket sammen med sine italienske samarbejdspartnere udgivet en bog på engelsk: »War and Storm«. Her får man grundige artikler om de udstillede genstande, men også mange andre aspekter af kulturen fra Sicilien behandles som f.eks. fortolkningen af Siciliens historie i italiensk film og de allieredes erobring af Sicilien under Anden Verdenskrig og konsekvensen for den arkæologiske arv.

Denne fantastiske udstilling kan ikke anbefales nok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.