Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Portræt

Sig navnet ... Cumberbatch!

For fire år siden var Benedict Cumberbatch en relativt ukendt britisk teaterskuespiller med et navn som taget ud af en Harry Potter-film. I dag er han en international superstjerne med en skrigende kvindelig fanskare, en lovende Oscarnominering for filmen »The Imitation Game« og en plads på magasinet Times liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.

Benedict Cumberbatch med sin foriovede, Sophie Hunter, på den røde løber ved British Independent Film Awards.
Benedict Cumberbatch med sin foriovede, Sophie Hunter, på den røde løber ved British Independent Film Awards.

Da Benedict Cumberbatch i november var gæst i Jon Stewarts The Daily Show, startede værten med at erklære, at han havde lyst til at rive Cumberbatchs tøj af og sælge det på internettet.

Havde han gjort det, havde han sandsynligvis fået råd til en god lang ferie i Aspen, for Benedict Cumberbatch er et af de varmeste navne i filmbranchen i øjeblikket. Ikke alene nyder han dyb respekt for sin præstation i TV-serien »Sherlock« og film som den snart biografaktuelle »The Imitation Game«, som han har indkasseret både Golden Globe- og Oscarnomineringer for.

Benedict Cumberbatch er også – til sin egen undren – blevet et sexsymbol med horder af skrigende fans og en fast placering på alverdens »Mest sexede«-lister.

Egentlig paradoksalt, al den stund at han har en forkærlighed for at spille skæve roller, der ikke umiddelbart synes at lefle for publikums kærlighed. Som Alan Turing i »The Imitation Game«, den asociale og homoseksuelle matematiker, der under anden verdenskrig knækkede tyskernes Enigma-kode og derved sandsynligvis forkorterede Anden Verdenskrig med flere år – og undervejs i forløbet opfandt den første computer.

38-årige Benedict Cumberbatch er eneste søn af de to britiske skuespillere Wanda Ventham og Timothy Carlton. Han har i flere interviews beskrevet sin barndom som »meget kærlig«, selvom han allerede som otte-årig blev sendt på kostskole, først Brambletye og senere Harrow, hvor blandt andre Winston Churchill og dramatikeren Terence Rattigan har gået.

Primært fordi hans forældre – forgæves skulle det senere vise sig – prøvede at styre ham i en anden retning end skuespillet, som de vidste var en usikker levevej. En kort overgang så det ud til at lykkes, da Benedict Cumberbatch alvorligt overvejede at uddanne sig til advokat, men trangen til at udtrykke sig var alligevel større.

Allerede i de tidligere klasser kastede han sig over skuespillet – også selvom han på grund af sit lidt androgyne udseende fik lov at spille kvinderoller – nogen skulle jo gøre det på en skole kun for drenge. Blandt andet som fe-dronningen Titania i Shakespeares »En skærsommernatsdrøm« som 12-årig. Hans dramalærer på Harrow har udtalt, at han var »den bedste barneskuespiller jeg nogensinde har arbejdet med«.

»Internettet eksploderede«

Efter Harrow tog Benedict Cumberbatch et år til Darjeeling i Indien, hvor han underviste i engelsk på et tibetansk kloster, og her startede en vedvarende interesse for spiritualitet og mediation. Hjemme igen begyndte han at læse drama på først Manchester University og endelig på London Academy of Music and Dramatic Art.

Benedict Cumberbatch var lige fra starten en succes, omend i det mere skjulte. Fra han blev færdig på teaterskolen, har han haft masser at lave – ikke mindst på Londons teaterscener, men også på film og TV hvor han, med egne ord, spillede »store roller i små film og små roller i store film« – som blandt andre »Soning« (2007), »War Horse« (2011) og »Dame, konge, es, spion« (2011).

Men i 2010 skete der noget. En af de store roller i en lille produktion eksploderede højst uventet. Rollen som Sherlock Holmes i »Sherlock« blev et overraskende internationalt hit, nærmest fra dag til dag, og gjorde Benedict Cumberbatch til de to sidste ting, han havde forestillet sig, at han skulle blive: et sexsymbol og en superstjerne, der i april 2014 var med på magasinet Times liste over verdens mest indflydelsesrige mennesker – ovenikøbet på coveret.

»Da vi lavede »Sherlock« vidste vi alle sammen, at vi ville få en vis opmærksomhed, fordi han er så ikonisk en karakter. Men ingen af os forestillede os, hvor stort det ville blive. Det chokerede os allesammen. Det var, som om internettet eksploderede efter premieren,« har han fortalt.

Siden har Benedict Cumberbatch på det nærmeste kunnet vælge og vrage mellem hovedroller. Men hvor andre måske ville vælge lukrative blockbusters eller roller som romantiske førsteelskere, har Benedict Cumberbatch holdt godt fast i sin forkærlighed for skæve og komplekse karakterroller – ofte som nørder og tænkere. Først som Stephen Hawking i TV-filmen »Hawking« og siden som blandt andre Theo van Gogh, Julian Assange, Sherlock Holmes og nu som Alan Turing.

Ærkebritisk og velopdragen

På papiret ikke ligefrem sexede roller og kombineret med et specielt udseende, som han selv med vanlig selvironi betegner som »en blanding mellem en odder og dovendyret Sid fra Ice Age«, overrasker det hovedpersonen selv, at han efter »Sherlock« er blevet et decideret sexsymbol og har fået en massiv kvindelig fanskare, der finder hans hyperintelligente og køligt aseksuelle udstråling som Sherlock Holmes uimodståelig.

Hans popularitet er ikke blevet mindre af, at han har indtaget både den britiske og amerikanske talkshow-scene med en afvæbnende charme, ydmyghed og ærkebritisk humor.

Matthew Goode, der spiller over for Benedict Cumberbatch i »The Imitation Game«, var nærmest chokeret, da de promoverede filmen sammen på filmfestivalen i Toronto i september og blev mødt af horder af skrigende piger, der masede sig mod barrikader og klatrede i gadelamperne på Torontos centrale King Street med billeder af Benedict Cumberbatch i hænderne.

»Jeg har kendt Ben i femten år, men den dag var første gang det gik op for mig, at han er som en af The Beatles,« som han har sagt med henvisning til det massehysteri, der opstod omkring de fire fyre fra Liverpool i tresserne.

De skrigende fans kalder sig selv for »Cumberbitches«, hvilket hovedpersonen har det lidt ambivalent med – han har gennem de senere år foreslået flere alternativer, blandt andet »Cumberbabes« eller »The Cumbercollective«. I et interview med den britiske avis The Times sagde han:

»Jeg vil ikke tillade jer at være mine »bitches«. Jeg synes det er sexistisk. I er... Cumbermennesker.«

Man er vel en velopdragen britisk kostskoledreng inderst inde.

Kloge karrierevalg

I det hele taget tager Benedict Cumberbatch den massive kvindelige opmærksomhed med et lidt undrende smil.

»Jeg nyder det helt bestemt. Men altså, jeg er jo stadig ikke den, der kan score enhver smuk kvinde i et hvilket som helst lokale hver eneste aften. De kommer hen til mig og tænker: ‘Nå … hmmm … jaeh, måske«,« har han udtalt tilbage I 2012, inden han mødte teaterinstruktør Sophie Hunter, som han i efteråret blev forlovet med og netop har annonceret, at han også venter barn med.

Med massesorg på Twitter til følge hos de mange kvindelige fans, der hellere end gerne ville have taget en bid af skuespilleren, som briterne har udnævnt til »the thinking woman’s crumpet« (en crumpet er et te-brød – men også, ligt forvirrende måske, slang for en lækker pige).

Den britiske filmjournalist Peter Stanford har et bud på, hvorfor Benedict Cumberbatch er blevet så populær hos et meget bredt og forskelligartet publikum:

»Han veksler ubesværet mellem rollen som hovedrolleindehaver og karakterskuespiller. De fleste er førstnævnte i en kort periode i de unge år, hvorefter de holder vejret og holder ud, indtil de kan komme tilbage og gøre sig bemærkede som sidstnævnte. Men Cumberbatch mestrer kunsten af være begge dele på en gang. Bare se på de roller han vælger. Han har bevidst undgået de fjogede romantiske Hugh Grant-roller og formår, når rollen kræver det (ikke mindst I »Sherlock«), at have en nærmest asexual udstråling. Derudover undgår han det alt for oplagte og går i stedet efter de overraskende og potentielt upopulære roller, hvor det altid lykkes ham at finde menneskelig varme i karakterernes tragedier.«

Det sidste må ikke mindst siges at være tilfældet med hans Alan Turing I »The Imitation Game«, rollen der måske kan indbringe ham karakterens første Oscar. Uanset udfaldet vil hans stjerne dog sandsynligvis stadig være højt på filmhimlen, for som en fan skrev på Twitter efter Golden Globe-uddelingen: »Udover at han er utroligt velformuleret og charmerende, så tror jeg faktisk bare, at folk godt kan lide at sige »Cumberbatch«.«

Artiklen er baseret på interviews og artikler i New York Times, Variety, Hollywood reporter, Time, The Guardian, The Times, The Telegraph og New York Magazine.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.