Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Sexistisk« digt skal fjernes fra husmur i Berlin: »Ignorancen har sejret. Kunsten har tabt«

Digtet »Avenidas,« som er malet på facaden på et tysk universitet, bliver fjernet efter kritik. Det skaber en debat om kunstnerisk frihed versus sexismebeskyldninger.

Digtet »Avenidas«, som er skrevet af den schweizisk-bolivianske kunstner Eugen Gomringer, ses her i et udsnit på toppen af Axel Springer Building i Berlin, som viser det for at understøtte kunstnerisk frihed. Det er samme digt, der nu skal fjernes fra facaden på Alice Salomon Hochschule.
Digtet »Avenidas«, som er skrevet af den schweizisk-bolivianske kunstner Eugen Gomringer, ses her i et udsnit på toppen af Axel Springer Building i Berlin, som viser det for at understøtte kunstnerisk frihed. Det er samme digt, der nu skal fjernes fra facaden på Alice Salomon Hochschule.

Et spansk digt på facaden på den tyske uddannelsesinsitution Alice Salomon Hochschule i Berlin er blevet omdrejningspunkt for en bitter strid. Det er sexistisk og får kvinder til at føle sig utrygge i det offentlige rum og skal fjernes, mener en gruppe studerende.

Kunstnerens datter derimod opfordrer til guerilla-aktion på det sociale medie Instagram, fordi det nu er kommet frem, at digtet skal males over og erstattes med et nyt.

Det har universitetet netop besluttet, skriver det tyske medie Deutschlandfunk Kultur.

Kritikken af digtet bunder i, at det holder liv i en sterotyp opfattelse af kvinder som værende objekter for den mandlige kunstner.

»Ganske vist beskriver Gomringer i sit digt på ingen måde overgreb eller seksualiserede kommentarer, men alligevel påminder det på ubehagelig vis om, at vi som kvinder ikke kan bevæge os offentligt uden at blive beundret for kropslige væren som kvinder. En beundring, der ofte er ubehagelig og fører til angst for og konkrete oplevelser af overgreb,« lød studentersammenslutningen »Astas« kritik af digtet »Avenidas,« skrevet af den schweizisk-bolivianske kunstner Eugen Gomringer i en artikel, som Berlingske bragte i 2017.

Eugen Gomringers digt »Avenidas« blev malet på bygningen, da han i 2011 vandt Alice Salomon Hochschules poesipris.

Skolens rektor, Uwe Bettig, fortæller nu, at facaden nu skal prydes af et værk af kunstneren Barbara Köhler, der er den seneste modtager af skolens poesipris. Samtidig fortæller han, at der fremadrettet skal ske et skift hver femte år.

»I mine øjne var det en fejl at anbringe digtet uden opbakning på universitetet,« siger Uwe Bettig til Deutschlandfunk Kultur.

Beslutningen om, at digtet skal fjernes, møder kritik flere steder i Tyskland.

En kommentar om debatten om digtet »Avenidas« skrevet af Tobias Wenzel indledes med ordene: »Ignorancen har sejret. Kunsten har tabt.«

»Dette digt er alt andet end sexistisk. Det er et uskyldigt og smukt nøglearbejde inden for den konkrete poesi grundlagt af Eugen Gomringer,« skriver han videre og slutter med ordene:

»Universitetet burde blive omdøbt. Til Universitet for Anvendt Ignorance.«

Eugen Gomringers datter, Nora Gomringer, opfordrer til, at man med neonskrift skriver »her stod engang« med en pegefinger over på facaden, hvor digtet figurerer lidt endnu. Samtidig tager hun digtet med sig overalt som klistermærke. Det er bl.a. sat op på en lygtepæl i Brooklyn.

»Hvis han bliver frataget en mur, skal han have mange flere,« skriver Nora Gomringer i en kommentar mediet Welt, som ønsker, at digtet fortsætter med at trives.

Digtet på universitetets facade kan du se i et opslag fra kunstnerens datter herunder:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.