Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Serena Williams: Jeg var tæt på at dø efter min datters fødsel

I dagene efter fødslen af sin datter oplevede Williams voldsomme komplikationer og måtte opereres flere gange.

Serena Williams ses her under Fed Cup tidligere i februar. Bagved ses datteren, Alexis Olympia Ohanian Jr., på skødet af farmand Alexis Ohanian. Scanpix/Richard Shiro/arkiv
Serena Williams ses her under Fed Cup tidligere i februar. Bagved ses datteren, Alexis Olympia Ohanian Jr., på skødet af farmand Alexis Ohanian. Scanpix/Richard Shiro/arkiv

New York. Den tidligere verdensetter Serena Williams var tæt på at dø efter fødslen af sin datter, Alexis Olympia Ohanian Jr., i september sidste år.

Det fortæller hun i et interview med CNN.

Den 36-årige amerikanske tennisstjerne gjorde comeback til sporten tidligere i februar, da hun stillede op i double i Fed Cup-turneringen sammen med søster Venus Williams.

Det var hendes første officielle kamp i over et år, efter at hun var blevet mor 1. september.

Over for CNN afslører vinderen af 23 grand slam-titler, at fødslen medførte voldsomme komplikationer.

- Jeg var tæt på at dø efter at have født min datter, Olympia.

- Jeg er heldig at have overlevet, siger Serena Williams.

Hun fortæller videre, at hendes datter blev født ved et akut kejsersnit, fordi den lilles hjerterytme faldt dramatisk under veerne. Operationen gik som planlagt.

- Men det, der fulgte blot et døgn senere, var seks dage med usikkerhed, siger hun.

Det begyndte med en lungeemboli, der er en blodprop i lungerne. Dernæst rev såret fra kejsersnittet sig op som følge af voldsom hoste.

Da Williams vendte tilbage til operationsbordet, så lægerne kunne lukke såret, fandt de et stort hæmatom - en svulstlignende blodansamling - i hendes underliv.

- Og derefter måtte jeg på operationsbordet igen for at få foretaget en procedure, der forhindrer blodpropper i mine lunger.

- Da jeg endelig kom hjem til min familie, måtte jeg tilbringe de første seks uger efter fødslen i sengen, siger hun.

Serena Williams' 23. grand slam-titel vandt hun ved Australian Open sidste år, da hun var gravid i ottende uge.

Amerikaneren er nu kun én grand slam-titel fra at tangere rekorden, som den 75-årige australier Margaret Court er indehaver af.

Serena Williams missede dette års Australian Open for at bruge mere tid på at komme sig oven på fødslen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.