Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturnyhederne

Sendte Lady Gaga et skjult budskab til Trump?

Superbowl, Palads-biografen og en håndfuld robertpriser til "Der kommer en dag" er blandt mandagens kulturnyheder.

epaselect epa05774060 US singer Lady Gaga performs during the Halftime Show of Super Bowl LI at NRG Stadium in Houston, Texas, USA, 05 February 2017. The AFC Champion Patriots play the NFC Champion Atlanta Falcons in the National Football League's annual championship game. EPA/LARRY W. SMITH
epaselect epa05774060 US singer Lady Gaga performs during the Halftime Show of Super Bowl LI at NRG Stadium in Houston, Texas, USA, 05 February 2017. The AFC Champion Patriots play the NFC Champion Atlanta Falcons in the National Football League's annual championship game. EPA/LARRY W. SMITH

Denne mandags Kulturnyheder begynder med toppen af poppen. Eller i hvert fald med det som regnes for toppen i USA, nemlig Super Bowl, den årlige afslutning på den professionelle amerikanske fodboldliga, NFL. Med en let omskrivning af tidligere kulturminister Jytte Hilden, er amerikansk fodbold sjovere at være med til end at se på, og grunden til, at Super Bowl er med i kulturnyhederne er selvfølgelig kampens berømte halftimeshow, hvor de fries land største stjerner optræder.

I år var æren tilfaldet Lady Gaga, og med denne sangers flair for iøjenfaldende optrædener, var der forventninger til en “grande scandale”. De tretten minutter hun optrådte blev dog relativt ukontroversielle, og hun kom slet ikke i nærheden af det ramaskrigsniveau, der i 2004 fulgte efter Justin Timberlakes berømte brystholderoperation, der afdækkede en sjældent set del af Janet Jackson.

Ifølge flere medier, som vanity fair og den engelske avis The Independent, indeholdt hendes show en subtil politisk kommentar, der opsummerede en lidet kendt del amerikansk kulturhistorie.

Lady Gaga lagde nemlig ud med Irving Berlins elskede sang “God Bless America”, der har fået en renaissance som hyldest til den amerikanske nation i årene efter angrebet på World trade center i 2001.

Denne sang fortsatte direkte over i en version af den amerikanske folkesanger Woody Guthries “This land is your land”, som han i 1940 skrev som et slags svar til Berlins sang. Den socialistiske Woody Guthrie betragtede nemlig “God bless America” som en “selvtilfreds og urealistisk beskrivelse af fædrelandet”.

Guthries sang er blevet en af Trump-modstandernes foretrukne slagsange under den sidste præsidentvalgkamp, og originalversionen indeholder blandt andet linjer, der synes at adressere Trumps anti immigrationslove:

As I went walking I saw a sign there

And on the sign it said "No Trespassing."

But on the other side it didn't say nothing,

That side was made for you and me.   

Vi lynoversætter lige:

(Da jeg kom gående så jeg et skilt/

Og skiltet sagde “Adgang forbudt”/

Men på den anden side stod der ingenting/

Den side var lavet til dig og mig)

Alle linjerne af Guthries slagsang kom ikke med, men mon sangvalget var et tilfælde i Donald Trumps første regeringsår? Næppe. Ikke desto mindre var der nogle twittere, der mente at Lady Gaga havde styret uden om politiske budskaber, heriblandt TrumpForPresident.

Lady Gaga gæster i øvrigt The Royal Arena i København den 21. oktober.

Københavns nye stadion fik den værst tænkelige åbning med Metallica, der døjede med dårlig lyd og forsanger James Hetfields sygdomsramte stemme. Berlingskes anmelder Michael Charles Gaunt beskrev det således:

“...underligt energiforladt og virkede helt ved siden af sig selv. En halv time inde i koncerten gik det helt galt, da han skulle synge »The Unforgiven«. Han var syg, indrømmede han efter sangen, og var ked af, at hans stemme tydeligvis led under det.”

Efter en kort samtale mellem Hetfield og trommeslager Lars Ulrich, tilbød forsangeren publikum, at koncerten blev afblæst.

»Jeg har det virkelig dårligt og har lyst til at stoppe. Vi lyder forfærdeligt, og det er ikke i orden, når I har betalt så mange penge for at se jeres favoritband,« lød det fra ham, hvilket de tusinder af fans dog ikke tillod.

De sidste runder af debatten om Palads-biografens fortsatte beståen er ved at klinge af, og efter det første instinktive chok hos “bybevarerne”, synes der at brede sig en vis enighed om, at det candyfloss-farvede sliksupermarked har haft sin tid.

Biografen har altid haft et umiskendeligt discountpræg med biograflærreder, der syntes mindre end manges nutidige fladskærme. Til gengæld kunne man i 1980erne være heldig at opleve flere film på en gang, idet lyden af et »actionbrag« i salen ved siden af, indimellem overdøvede ens egen film. I samme årti var biografens kælder iøvrigt ramme for byens bedste samling af arkadespil, og mange er gået fra kældermørket med skærmbilledet af det tikkende Space invaders eller Phoenix ætset ind i nethinden efter mange timers spil.

Berlingskes kulturredaktør Lars Rix skrev en klumme om Palads og anbefalede en nedrivning, men advarede imod, at den bliver erstattet med et kontorhus, »uanset hvor fancy en arkitekt man sætter på opgaven«.

- Vi befinder os med både Cirkusbygningen og Tivoli som tætte naboer i Københavns »forlystelsesdistrikt«, og det skulle området gerne afspejle, skrev Lars Rix der tilsluttede sig idéen om en ny mere moderne biograf.

Og fra samme omegn af kulturlivet: Robert-prisen blev uddelt i Tivoli Kongrescenter i weekenden og en af de mest belønnede var Jesper W. Nielsens film »Der kommer en dag«, der fik seks ud af de 12 priser, den var nomineret til, heriblandt »Årets bedste spillefilm«.

Filmen tager udgangspunkt i virkelige begivenheder på børnehjemmet Godhavn, og på scenen i Tivooli var to af de mænd, som der voksede op under brutale forhold. En af dem, Poul-Erik Rasmussen, har i årevis kæmpet for en officiel undskyldning fra den danske stat, hvilket de sandsynligvis aldrig vil få, grundet det erstatningspørgsmål en undskyldning ville rejse.

Skuespilleren Sofie Gråbøl, der spiller en af de få voksne på børnehjemmet med et mål af menneskelighed, var dybt rørt over anerkendelsen til filmen.

- Der er nogle priser, man bliver mere glad for end andre. Og jeg vil sige, at denne her er sådan en. For vi har så gerne villet fortælle de her menneskers historie på en måde, så den kunne nå bredt og dybt ud på en gang, og det synes jeg er lykkedes, det beviser den her pris jo, sagde  Sofie Gråbøl til Ritzau.

Berlingskes teatertillæg kom på gaden sidste fredag, og hovedattraktionen var et tredobbelt interview med 83-årige Morten Grunwald, 76-årige Ulf Pilgaard og 82-årige Ghita Nørby.

Morten Grunwald er aktuel i »3X Beckett« på Østre Gasværk Teater, og har nogle replikker i interviewet der kunne være skrevet direkte til et teaterstykke. Som da journalisten Sarah Iben Almbjerg spørger, hvorlænge skuepsilleren fortsat vil kunne gå på scenen:

- Det, jeg laver nu, bliver formentlig sidste gang, jeg går på scenen. Det kræver enormt meget at spille en rolle i 2-3 timer. Indvendigt har jeg det, som da jeg var 30 år, men udvendigt bliver der ikke danset så meget mere. Man er jo ikke 82 længere, sagde Grunwald.

Men livet er stadigt fuld af goder:

- Jeg kan ikke længere gå uden en stok, men det er ikke noget, jeg græder over. Jeg er bare glad for, at jeg har den.«

Morten Grunwald mindes også sine præstationer i gule sokker i rollen som Kjeld i »Olsenbanden«, og siger beskedent, at filmenes popularitet vidner om Erik Ballings evne til at sætte et godt hold.«

Det hold skal vi have et glimt af:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.