Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seks andre tilfælde hvor moderne kunst er blevet ødelagt ved et uheld

Moderne kunst er jævnligt blevet destrueret af personer, der ikke ved at de står med kostbare værker.

Dove andiamo a ballare questa sera? hedder det itallienske værk, der blev ryddet op i 2015.
Dove andiamo a ballare questa sera? hedder det itallienske værk, der blev ryddet op i 2015.

Det er ikke første gang i historien, at moderne kunst er blevet skrottet eller på anden vis er blevet ødelagt ved en fejltagelse, sådan som det er sket for Ingvar Cronhammers “Camp Fire” i Odense. Den medarbejder ved Syddansk Erhvervsskole der bestilte skrotning af den seks meter høje skulptur i jern og stål, kan altså trøste sig med, at der er ganske mange fortilfælde af, at moderne kunst er blevet betragtet som skrald.

På det norditalienske museum Musieons blev kunstinstallationen, »Dove andiamo a ballare questa sera?« (»Hvor skal vi danse i aften?«) i 2015 ryddet op af en rengøringskone, der troede, at værket var rester af en glad aften, og puttede værket i sorte skraldesække. Kunstværket, der var en kommentar til 80ernes forbrugsfest, blev senere genetableret, og gav anledning til en længere diskussion mellem museet og kritikere, der mente at rengøringskonen skulle have lov til at gå løs på andre af museets værker.

Det var også en rengøringskone, der i 2011 kom til at ødelægge værket »Når det begynder at dryppe fra loftet« af Martin Kippenberger, idet hun afskrubbede en grå kalkrand fra en gummibalje, der var en del af et værk udstillet på Ostwall-museet i Dortmund. Den kalkrand kom til at koste et forsikringsselskab fem milllioner kroner, men angiveligt blev rengøringskonen ikke fyret af museet, der betragtede det som et hændeligt uheld.

Værket er siden blev udstillet uden kalkrand på baljen.

Kippenbergers værk
Kippenbergers værk

Tyskland har flere gange tidligere været ramt af en uheldig kombination af rengøringsiver og installationskunst, og det blandt andre gået udover Tysklands måske mest kendte kunstner Joseph Beuys. I 1973 blev et kunstværk af Beuys brugt som opvaskebalje til de mange drinksglas under en fest hos socialdemokraterne i Leverkusen. Samme kunstner fik også ødelagt en installation på kunstakademiet i Düsseldorf, hvor et værk lavet af hans foretrukne materialer filt og animalsk fedt, blev vasket ned af rengøringspersonalet.

Den engelske Damien Hirst, hvis skulpturer og malerier indhenter rekordhøje priser, fik ødelagt et værk i 2001, da rengøringsmanden Emmanuel Asare, fjernede fulde askebægre, halvfulde kaffekopper og tommeølfalsker fra et galleri i London, uvidende om, at det var et værk af en af Englands mest anerkendte moderne kunstnere.

»Jeg sukkede, da jeg mødte om morgenen, for der var så meget affald - det lignede ikke kunst i mine øjne. Så jeg puttede det i affaldssække og smed det ud,« forklarede rengøringsmanden.

Museets ansatte blev sat til at tømme affaldssækkene og fik rekonstrueret værket ud fra fotografier, og ifølge en ihærdig kritiker af Damiens Hirst kunst, fortjente Emannuel Asare at blive ophøjet til kunstkritiker.

»Han har et fint kritisk øje, og kan se affald, for hvad det er, ligesom barnet der kunne se at Kejseren ikke havde noget tøj noget på,« sagde Charles Thomsen, der er fortaler for en mere konservativ kunstretning.

Et af de kendteste eksempler på kunstdestruktion i Danmark gik udover de vægmalerier som Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen havde udført i Kunstakademiets weekendhytte i 1949. Mens hytten i nogle år var ejet af FDF-spejderne, blev malerierne enten vasket ned eller malet over. Kun hyttens dekorerede loft overlevede, blev nedtaget og kan idag ses i »Staldbygningen« på kunstmuseet Sophienholm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.