Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se videoen: Her er den (måske) største brøler i Oscar-historien

Musicalfilmen »La La Land« blev annonceret som Bedste Film, og folkene bag nåede på scenen og starte deres takketale under aftenens Oscar-uddeling. Men så skete der noget historisk.

 

Skuespilleren Warren Beatty åbnede konvolutten og startede så annonceringen. Men det var så om, at noget var galt.

I hvert fald tøvede han, kiggede en ekstra gang i konvolutten og gav til sidst papiret med navnet på vinderen af Bedste Film ved årets Oscar-uddeling til sin skuespilskollega Faye Dunaway, der uden videre tøven udråbte »La La Land« som vinderen.

Holdet bag musicalfilmen nåede at omfavne hinanden til salens klapsalver og gå på scenen for at give deres takketaler.

Men så blev filmens producer, Jordan Horowitz, gjort opmærksom på fejlen og greb resolut mikrofonen.

»Der er sket en fejl. »Moonlight«, I har vundet for Bedste Film,« sagde han til lyden af et tydeligt chokeret publikum.

»Det er ikke en joke,« måtte han hurtigt tilføje og viste papiret med det rigtige vindernavn ud til salen.

Først her gik det for alvor op for alle, at der ikke var tale om en iscenesættelse, og salen brød for anden gang ud i klapsalver.

Tilsyneladende havde Warren Beatty ved en fejl fået kuverten med prisen til bedste skuespillerinde, Emma Stone, fra »La La Land« i hænderne, og selvom kuvertens indhold syntes at forvirre ham og Faye Dunaway, udråbte de altså »La La Land« som vinder af aftenens mest prestigefyldte pris.

»Jeg prøvede ikke at være morsom,« undskyldte den 79-årige Warren Beatty efterfølgende, mens oscaraftenens vært, Jimmy Kimmel, prøvede at nedtone omfanget af skandalen med morsomheder.

»Det er jo kun en prisuddeling,« sagde Jimmy Kimmel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.