Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se Coster-Waldau synge Kim Larsen-nummer på amerikansk tv

Da stjernen blev spurgt om at synge en sang i "Popcorn With Peter Travers", valgte han et Kim Larsen-nummer.

Skuespiller Nikolaj Coster Waldau som blandt andet er med i Game of Thrones.
Skuespiller Nikolaj Coster Waldau som blandt andet er med i Game of Thrones.

»Der er mange, mange kugler, der går min næse forbi, men det rager mig en bønne, for jeg har min fantasi.«

Sådan sang Nikolaj Coster-Waldau for nylig i programmet "Popcorn With Peter Travers", der bliver sendt på den store amerikanske kanal ABC.

Programmet slutter af med, at gæsten skal synge en sang, og her valgte den 45-årige filmstjerne så at synge Kim Larsens nummer "Det rager mig en bønne" fra debutpladen "Værsgo", der udkom i 1973.

»Du er gift med en sanger, så du synger sikkert konstant,« mente Travers om Coster-Waldau, som vred sig en anelse i stolen.

»Jeg føler for en dansk sang,« svarede den Langelands-fødte skuespiller og begyndte så at synge de første linjer af Kim Larsen-nummeret.

Den danske sang var dog det rene volapyk for programmets amerikanske vært, som derfor spurgte, om "Game of Thrones"-stjernen sang, "jeg vil aldrig give en spoiler".

»Det betyder i bund og grund, at der er så mange ting, man kan gøre i livet, og der er mange ting, som ikke kommer til at ske, men jeg er ligeglad, for jeg har min fantasi,« forklarede Nikolaj Coster-Waldau om Larsens hit.

»Hvilken perfekt indstilling til alt i livet,« konstaterede Peter Travers om den danske sang.

Nikolaj Coster-Waldau spiller rollen som Jaime Lannister i den voldsomt populære hitserie "Game of Thrones", men fra 27. oktober kan Hollywood-stjernen igen ses og høres snakke dansk, når filmen "3 ting" får biografpremiere.

Coster-Waldaus "Game of Thrones"-kollega Birgitte Hjort Sørensen medvirker også.

Se den sangsjove video her:

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.