Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Scientology lancerer tv-kanal med løfte om ærligt indblik

Den nye tv-kanal sætter Scientologys medlemmer og grundlægger, L. Ron Hubbard, i fokus.

Amerikanske David Miscavige er den kirkelige leder af Scientology. Reuters/Luke Macgregor/arkiv
Amerikanske David Miscavige er den kirkelige leder af Scientology. Reuters/Luke Macgregor/arkiv

Clearwater. Den nyreligiøse bevægelse Scientology har lanceret sin egen tv-kanal. Det sker med et løfte om, at det vil være ærligt tv om ethvert aspekt af kirken, ligesom at Scientology efter eget udsagn ikke ønsker at prædike eller konvertere folk.

- Der er megen snak om os. Og vi forstår det godt, siger leder David Miscavige i introen i et første program, der blev sendt mandag aften amerikansk tid.

- Folk er nysgerrige. Og vi vil gerne besvare jeres spørgsmål. Faktisk, hvad enten du har hørt om os eller ej, hvis du ikke har hørt det fra os, så kan jeg forsikre dig om, at vi ikke er, som du forventer, siger han.

Scientology er en "ekspanderende og dynamisk religion, og vi skal vise jer det hele", siger David Miscavige fra det "åndelige hovedkvarter" i Clearwater, Florida.

Tv-kanalen vil også udforske grundlægger L. Ron Hubbards liv. Miscavige kalder Hubbard, en amerikanskfødt forfatter, for "et sandt geni, der var tro mod livet".

- Lad os være helt klare: Vi er her ikke for at prædike for dig, overbevise dig eller konvertere dig. Nej. Vi vil ganske enkelt vise dig, hvem vi er, siger Scientology-lederen.

David Miscavige nævner ikke kritikere, som bevægelsen ellers har mange af ifølge nyhedsbureauet AP.

I stedet fokuserer kanalen på interviews med kirkemedlemmer, som fortæller om Scientologys belønninger og fremviser bevægelsens imponerende faciliteter i byer som Melbourne, London, Tokyo og hele USA.

Samtidig bliver seerne introduceret til mange forskellige slags medlemmer, blandt andet håndværkere og virksomhedsejere.

Miscavige bemærker desuden, at Scientologys tilhængere omfatter "nogle af de mest kendt kunstnere og berømtheder i verden".

Han nævner ingen navne, men Tom Cruise og Kirstie Alley er blandt mangeårige scientologer.

Scientology blev anerkendt som en religion i USA i 1993. I Danmark er Scientology ikke anerkendt som et trossamfund.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.