Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sanger: Jeg skulle lyve om voldtægt

Kesha skriver på Instagram, at hun blev tilbudt sin frihed, hvis hun undskyldte for voldtægtsanklagerne mod produceren Dr. Luke

København: Retssagen mellem sangerinden Kesha og hendes producer Dr. Luke bliver ved med at udvikle sig.

Først handlede den om, at Kesha ville løses fra sin kontrakt med producerens pladeselskab Kemosabe Records, der hører under Sony. Men siden har hun også anklaget ham at have voldtaget hende tilbage i 2000'erne.

Dr. Luke, hvis rigtige navn er Lukasz Gottwald, har benægtet anklagerne, men nu skriver "Tik Tok"-sangeren på sin Instagram-profil, at hun er blevet tilbudt sin "frihed", hvis hun indvilgede i at trække voldtægtsanklagen tilbage.

- Jeg blev tilbudt min frihed, hvis jeg gik med til at lyve. Jeg skulle undskylde offentligt og sige, at jeg aldrig er blevet voldtaget. Det er sådan, det foregår bag lukkede døre. Jeg vil ikke tage det tilbage, for det er sandt. Jeg vil hellere lade sandheden ødelægge min karriere end at lyve for et monster igen, skriver Kesha på Instagram.

En talspersonen for Dr. Luke skriver i en e-mail til Huffington Post, at Kesha har opdigtet anklagerne for at få produceren til at rive kontrakten over.

I e-mailen henviser talspersonen også til, at en domstol i New York har afvist Keshas krav om at bryde kontrakten med Kemosabe Records, da retten ikke mener, at der er tilstrækkelige beviser til at understøtte anklagen om voldtægt.

- Retten har gentagne gange slået fast, at Kesha kan indspille, uden at Dr. Luke er til stede, og at hun ikke har fremlagt nogen beviser, der understøtter hendes anklager. Det skyldes, at alle beviserne, deriblandt Keshas eget videooptagede vidneudsagn, viser, at hendes udsagn er falske, skriver talspersonen til avisen.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.