Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan, Hamburg - du kan jo godt!

Hamburg har længe savnet en klar profil, visuelt og kulturelt. Men et nyt musikmuseum, Elbphilharmonie og en stor teaterfestival retter op på meget af det. Og så er der jo også det med The Beatles, beretter vor udsendte.

epa02291905 A picture made available on 18 August 2010 shows the cover of a vinyl record featuring the images of the four Beatles members on display in a cabinet during the '50 Years of Beatles' party at the Beatlemania Museum in Hamburg, Germany, 17 August 2010. Fifty years ago, the unkown British band The Beatles laid the foundation for their unique carrier with their first performance in Hamburg. EPA/MALTE CHRISTIANS
epa02291905 A picture made available on 18 August 2010 shows the cover of a vinyl record featuring the images of the four Beatles members on display in a cabinet during the '50 Years of Beatles' party at the Beatlemania Museum in Hamburg, Germany, 17 August 2010. Fifty years ago, the unkown British band The Beatles laid the foundation for their unique carrier with their first performance in Hamburg. EPA/MALTE CHRISTIANS

Jeg spørger lige om lov«, siger den unge dame.

Hun tager sin ukulele under armen og går hen til diskotekets stærkt tatoverede dørmand.

Vagten nikker uden antydning af varme og vinker de ventende turister gennem en skærsild af skæve søfolk og fulde glædespiger.

Plakaten hænger lige dér: En falmet annonce for The Beatles’ allerførste hamburgshow.

Alt det spændende i moderne rockmusik begyndte mellem rækkerne af røde lygter på Hamburgs anløbne Reeperbahn hin aften for godt et halvt århundrede siden.

Nærmere bestemt med The Beatles’ ankomst til Vesttysklands største by 17. oktober 1960 og timelange stroppeture på byens klubscener det næste par somre.

John Lennon, Paul McCartney og George Harrison havde Pete Best med på trommer dengang og fik et par år efter Ringo Starr i stedet for. Det mest indflydelsesrige band i rockens historie var en realitet.

Stefanie Hempel fortæller hele historien med sin skrøbelige ukulele og den mærkeligt dybe sangstemme. Guiden hører til klodens største eksperter i The Beatles og kender vennerne og kæresterne fra gruppens fortid.

Hun lever godt af de mange musikelskere på valfart til gruppens helligste haller og har i øvrigt forbløffende mange kunder fra både den digitale og de mere analoge generationer.

Selvfølgelig fordi hun kan. Men også lidt, fordi ingen andre gør det. Fordi byen så længe lod sin fortryllende fortid og status som kulturstad i stikken.

Erindringen om Hamburgs gamle komponister og dens hovedrolle i tidlig opera har ligget i ruiner.

De fantastiske historier om hansestaden som The Beatles’ første fædreland og musicalens andet moderdyr har været henvist til private initiativer. Vi kender ganske enkelt kun den store by ved Elben for dens handel og vandel. Ikke for dens glorværdige karriere som kulturel kraft gennem århundreder.

For den har rent faktisk ligget foran både Berlin og sommetider endda Wien i henseende til dans, musik og teater. Man har bare aldrig fået rejst et bare nogenlunde genkendeligt vartegn eller givet den gigantiske havnefront en mindeværdig profil.

Ikke før den 108 meter høje Elbphilharmonie kom til. Mesterværket blev tegnet af schweizerne Herzog & de Meuron og åbnede i januar under megen festivitas. At prisen på seks milliarder kroner var fire gangere højere end beregnet og kostede indtil flere politikere taburetten, virker glemt for længst.

Elbphilharmonie står i dag som kontinentets ottende vidunder og trækker talløse turister i alle aldre til: Ikke færre end to millioner mennesker har allerede taget Europas længste rulletrappe op til det brede plateau med udsigten og de flotte fliser i gråt.

Og når de endelig kommer op, er de endda kun halvvejs - lidt som det gigantiske galleri i Keopspyramiden kun lige når ind i bygningens hjerte. Resten er forbeholdt de få. Samtlige billetter til selve koncerterne rives væk på ingen tid.

Yasuhisa Toyota fra Japan har designet akustikken i det indre og høstet en del ris for sit arbejde: Kritikerne finder som regel lyden fra scenen for tynd, for lidt kropslig, for overdrevet tydelig.

Men det er ligegyldigt alt sammen. Folk vil bare ind og tage vidunderet ved selvsyn. Hvad enten programmet står på klassisk, avantgardistisk jazz eller musik fra endnu varmere lande. Bygningens grandiose skønhed kan endda være en udfordring for de udøvende selv.

For eksempel da teatertruppen La fura dels Baus fra Barcelona i mandags opførte oratoriet »Skabelsen« af wienerklassikeren Joseph Haydn.

Den berømte gruppe havde rigtignok både blinkende kostumer og et kæmpe akvarium med dykkere på scenen og lignede i det hele taget noget fra vor egen Hotel Pro Formas storhedstid.

Men opsætningen virkede ikke gearet til Hamburgs helligste hal rent visuelt. Ikke mange af ideerne kunne for alvor hamle op med den store sals varme marengsfarver. Folk lukkede øjnene under Haydns skønne skabelsesberetning eller lod dem vandre rundt på balkonerne i stedet for.

La fura dels Baus spillede som led i kæmpesatsningen »Theater der Welt«. Festivalen er en af verdens største inden for scenekunst og har fyldt Hamburgs sommer med hundreder af optrin. Den kulminerer i morgen, søndag, med friluftsspil og finalefest med optrædender i Thalia Thea­ter ved floden Alsters bred.

Et andet af dens populære spillesteder har været Kampnagel i byens udkant. Den nedlagte maskinfabrik var grundlæggende gratis ved kulturfolkets overtagelse i 1982 og dermed Elbphilharmonies modsætning.

Men dens rå vægge og gulve af beton ejer sin egen stemning af undergang og virker som en magnet på alle med smag for det alternative og økologisk bevidste.

Og selv om de alternative hujede og trampede under »Silmandé« med kollektivet Hajusom og Ensemble Resonanz i søndags, så virkede forestillingen igen svagere end stedet selv:

Den turnerer over hele verden og handler om vestlige virksomheders udsugning af afrikanernes råstoffer. Plus lidt om flygtninge og lidt om global opvarmning. Som mange andre af festivalens numre gør det. Kampnagel havde bare været lige så sej uden det frelste. Og folkets begejstring skyldes måske mest kunstnernes herkomst. Man ser så sjældent noget fra Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.

Hamburg er kort sagt kommet efter manglen på kulturelt selvværd.

Fyldet kan rigtignok stadig stå lidt tilbage for visse hovedstæders rent kvalitativt, selv en dansk by eller to ejer kulturliv med nok så store ambitioner og nok så god balance mellem smag og behag.

Men de nye rammer gør i sig selv hansestaden et besøg værd. Kendere vil for eksempel finde musikmuseet KomponistenQuartier i bydelen Neustadt fuld af guf.

Huset er stadig under opbygning og har foreløbig fine udstillinger om de berømte komponister Georg Philipp Telemann og Carl Philipp Emanuel Bach og også omJohann Adolf Hasse, som mange andre ellers havde glemt.

Alle vil i hvert fald nyde den gigantiske model af et operahus fra Ludvig Holbergs tid. Huset har både udskifteligt bagtæppe, bevægelige kulisser og hære af engle og trækker alle aldre til. Man trykker ganske enkelt på en knap og ser så hele 1700-tallets vidunderlige blanding af synsbedrag og verdensteater blive levende.

Teatret ligner den finkulturelle pendant til byens attraktion nummer ét for børn og barnlige sind: Det uomgængelige Miniatur Wunderland med alle modeljernbanerne tæt på koncerthuset.

Selve musikmuseet tilføjes inden længe en udstilling om Gustav Mahler med de storladne symfonier! Romantikkens mest overspændte komponist og dirigent var Hamburgs operachef i 1890erne og længtes konstant efter varmere himmelstrøg.

Man planlægger også en udstilling om komponisten Felix Mendelssohn og søsteren Fanny - forhåbentlig med fokus på den alt for oversete søster.

Lokalerne vil alt i alt gøre KomponistenQuartier endnu mere spændende og skal efter planen åbne i marts 2018. Hvilket oversat fra tysk betyder engang i løbet af næste årti. Om alt går vel.

Verden har ikke de samme øjne for Stefanie Hempel endnu. Den selvbestaltede formidler kan til gengæld få alles ører op for The Beatles og Hamburgs musikverden som helhed. Hendes ture rundt til Indra og Kaiserkeller og alle de andre spillesteder har kun plads til ganske få ad gangen og skal helst forudbestilles.

The Beatles indspillede »My Bonnie« med legendariske Tony Sheridan i hansestaden 22. juni 1961 og udgav året efter deres første single i eget navn.

»Jeg blev ikke voksen i Liverpool,« sagde John Lennon.

»Jeg blev voksen i Hamburg«.

Af Søren Schauser shx@berlingske.dk

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.