Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Tidslinje

Sådan forløb krigen i 1864

Her får du overblikket over hele forløbet af 2. slesvigske krig, hvor Danmark tabte Slesvig, Holsten og Lauenborg og mistede en tredjedel af riget.

30. marts 1863: Den danske regering bekendtgør at man har til hensigt at indlemme Slesvig i Danmark. På daværende tidspunkt er Slesvig et hertugdømme med dansk ledelse, men ikke underlagt den danske grundlov, det skal der nu gøres op med.

15. november 1863: Danmarks første konge efter enevældens ophør, Frederik 7. dør. Samtidig kræver Preussen på vegne af Det Tyske Forbund, at Novemberforfatningen ikke træder i kraft.

18. november 1863: Danmarks nyudnævnte konge, Christian den 9. underskriver den såkaldte Novemberforfatning, selv om han er imod den. Novemberforfatning bryder med fredsaftalerne fra 1851 der var indgået efter treårskrigen hvor i Danmark lover at Slesvig-Holsten vil forblive hertugdømmer i kongeriget, og ikke vil blive underlagt den danske grundlov.

7. december 1863: Det Tyske Forbund er mildest talt ikke begejstret over udviklingen og vedtager at besætte Holsten og Lauenburg.

17. december 1863: Danskerne beslutter at rømme Holsten op til grænsen ved Ejderen og hæren søger samtidigt til Slesvig.

Januar 1864: Den danske hær begynder at tage opstilling ved det store danske forsvarsanlæg, Dannevirke, syd for Slesvig og tiltroen til det ældgamle grænseværk er stor, selvom det er i en elendig forfatning og der er hverken barakker eller anlagt veje i og omkring forsvarsstillingerne.

16. januar 1864: Preussen og Østrig kræver, at Novemberforfatningen bliver annulleret.

31. januar 1864: Feltmarskal von Wrangel overleverer pr. brev en krigserklæring til den danske overgeneral Christian de Meza

1. februar 1864: Preussiske og østrigske soldater går over grænsen til Slesvig ved Ejderen, og Danmark er atter i krig.

4. februar 1864: Den danske overgeneral de Meza inspicerer for første - og eneste - gang de danske stillinger ved Dannevirke.

Om aftenen beslutter den danske overkommando at rømme Dannevirke. Det anslås at fæstningen er alt for svag, og at preusserne og østrigerne let kan krydse de frosne søer og åer i området så de slet ikke behøver kæmpe sig vej gennem Dannevirke.

5. februar 1864: De danske tropper forlader i nattens ly Dannevirke uden fjendens viden og trækker sig tilbage til stillingerne ved Dybbøl, Fredericia og Kolding. Overgeneral Christian de Meza fyres.

6. februar 1864: I forsøget på at nedkæmpe de danske tropper smider en østrigsk brigade smider sin oppakning og indhenter den danske bagtrop ved Sankelmark. Det lykkedes dog danskerne at holde stand.

7. februar 1864: Hæren deles op i tre: 26.000 soldater sendes til Dybbøl, og de resterende knap 14.000 soldater deles op, så nogle tager til Fredericia og andre trækker sig nordpå i Jylland.

18. februar 1864: Kolding besættes af preussiske og østrigske tropper. De møder ingen modstand, da de rykker over grænsen ved Kongeåen.

20. februar 1864: Preusserne har nu samlet 20.000 mand og 1200 ryttere ved Dybbøl og gør sig klar til angreb.

8. marts 1864: Østrigske tropper besætter Vejle og Fredericia.

15. marts 1864: Bombardementet af skanserne ved Dybbøl begynder.

17. marts 1864: Danskere prøver med et modangreb ved Ragebøl, nordvest for Dybbøl, men mislykkedes.

2. april 1864: Dybbøl bombarderes dag og nat.

9. april 1864: Den danske overgeneral Gerlach anmoder indtrængende den danske regering om tilladelse til en tilbagetrækning fra Dybbøl til Als. Regeringen svarer først to dage senere; Stillingen skal holdes for enhver pris.

16. april 1864: Omkring 40.000 preussiske soldater gør sig klar til at storme Dybbøl.

18. april 1864: Preusserne indleder et massivt bombardement af Dybbøl fra klokken 04 om natten, til klokken 10, hvor et øjebliks stilhed afløses af stormen på skanse 1-6. i alt affyres der næsten 8000 granater i løbet af det 6 timer lange bombardement.

Kl 10: Angrebet kommer på Dybbøl kommer i i tre bølger: Først angriber 10.000, siden kommer en anden bølge på yderligere 10.000 mand og til sidst en tredje i reserve på 20.000. mand.

10.03: Skanse 3 falder som den første. 10.05: Skanse 5 falder. 10.06: Skanse 1 falder. 10.10: Skanse 2 falder. 10.13: Skanse 4 falder.10.30: Et modangreb med cirka 3000 mand iværksættes for at undgå en omringning af den nordlige forsvarslinie, men det mislykkedes.

10.30: Skanse 6 falder. 10.30: Skanse 7 falder. 12.00: Det lykkedes danske soldater at få frosset en front fra Sney til Brunhoved, og de sikrer dermed muligheden for tilbagetrækningen, samtidig ødelægger danskerne den nordlige pontonbro til Als. Samtidigt sættes flere modangreb ind for at dække tilbagetrækningen. Det sidste forsøg ender med, at de danske soldater overgiver sig. De danske kanoner på Als begynder at beskyde preusserne og får dermed taget en del af det voldsomme pres på de flygtende danske soldater.

14.00: De sidste danske soldater er nu i sikkerhed på Als.

19. april 1864: Der indgås våbenhvile fra kl 12-19 så de sårede kan reddes og de døde kan begraves. Mange danskere begraves i massegrave Dybbøl Banke. I alt mistede 379 danske soldater ifølge de officielle tal livet.

20. april 1864: Fredsforhandlinger indledes i London.

21. april 1864: Preusserne fejrer sejren med en stor sejrsparade mellem Gråsten og Adsbøl foran kong Wilhelm. Det anslås at 20.000 mand marcherer forbi kongen.

26. april 1864: Fredericia rømmes af de danske styrker og østrigske soldater rykker ind i byen.

25. juni 1864: Fredsforhandlingerne i London, den såkaldte Londonkonference, afsluttes uden resultat. Preusserne og østrigerne trækker alle tilbud om en deling af Slesvig tilbage efter at den danske regering hårdnakket har afvist samtlige tilbud om en deling af Slesvig.

29. juni 1864: Preussiske tropper sættes i ly af mørket i land på Als klokken 2 om natten. Besætningen på det danske krigsskib Rolf Krake opdager dog manøvren og får sænket flere preussiske landgangsbåde, men vender derefter om for at deltage i evakueringen af de danske tropper på Als.

Der opstår hårde kampe på Als, men ved middagstid er de fleste danske soldater i sikkerhed på Kegnæs. Dog er der nord for Kongeåen mindre kampe mellem danskere og østrigere.

1. juli 1864: De sidste danske tropper forlader Als.

3. juli 1864: De sidste regulære træfninger finder sted ved Lundby hvor danske tropper foretager en offensiv aktion mod tyske stillinger I Lundby.

22 danske soldater dør på slagmarken og yderligere 76 såres eller tages til fange.

20. juli 1864: Danmark beder om våbenhvile.

30. oktober 1864: Efter lange forhandlinger tilslutter Danmark sig en fredstraktat, der betyder at Danmark reelt mister både Slesvig og Holsten og den dansk preusiske grænse trækkes ved Kongeåen, lige syd for Kolding. I alt er Danmark reduceret med 33 procent og knap en million mennesker. Danmark er blevet en miniput stat og er reelt sat uden for indflydelse i Europa.

15 juni 1920: En folkeafstemning bringer Nordslesvig (Sønderjylland) tilbage til Danmark og grænsen til Tyskland bliver flyttet ned til, hvor den ligger i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.