Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan fejrede jordnære Viggo sin Oscar-nominering

Den dansk-amerikanske stjerne var hjemme hos sin far, da han hørte om nomineringen for "Captain Fantastic".

Los Angeles. Viggo Mortensen scorede sin anden Oscar-nominering 24. januar, men selv om den dansk-amerikanske skuespiller har fået filmbranchens fineste anerkendelse, fejrede han det bestemt ikke ved at spise kanapeer og sippe champagne.

Den 58-årige "Ringenes Herre"-stjerne var nemlig hjemme hos familien, og det prægede festivitassen, fortæller han til USA Today.

- Jeg fik det at vide tidligt om morgenen. Jeg var sammen med min far, som lå og sov, så jeg ville ikke vække ham, men jeg var i kontakt med alle børnene fra filmen. Vi blev alle sammen meget glade - det var endnu en anerkendelse til castet, så jeg var rigtig glad.

- Faktisk var det næste, jeg gjorde, at salte min fars trapper - de var lidt tilisede, fortalte den halvdanske darling.

I "Captain Fantastic" spiller Viggo Mortensen familiefaren Ben, som er flyttet langt ud i naturen med sine seks børn.

Her lever de på afstand af den moderne verden, indtil konens selvmord tvinger Ben og børnene tilbage til civilisationen, hvilket udfordrer den idealistiske familiefars livsfilosofi.

Og langt væk fra Hollywoods glitter og glamour var Mortensen også, da han hørte om nomineringen.

- Man tænker: "Åh, jeg er nomineret!", og så lægger man telefonen på - så sidder man der, og der er stille, og så går man ud med skraldespanden, salter trapperne og fortsætter sin dag, fortæller han.

Filmstjernen er oppe mod Ryan Gosling for musicalen "La La Land", Andrew Garfield for krigsfilmen "Hacksaw Ridge", den dobbelte Oscar-vinder Denzel Washington for dramaet "Fences" og storfavoritten Casey Affleck for "Manchester by the Sea".

To danskere har foruden Mortensen også mulighed for at vinde en Oscar.

Efterkrigsdramaet "Under sandet" er nomineret til den gyldne statuette for bedste ikke-engelsksprogede film, mens "Silent Nights", der er instrueret af unge Aske Bang, er nomineret i kategorien bedste kortfilm.

Oscar-uddelingen finder sted 26. februar.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.