Copenhagen Jazz Festival

Sådan bluffer du dig igennem jazzfestivalen som ekspert

Det er blevet den tid på året, hvor Københavns gader fyldes med lyden af jazz. Copenhagen Jazz Festival er nemlig i gang. Her får du en guide, der klæder dig godt på som »ekspert«.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De fleste ved, hvad jazz er, og de fleste har nok også hørt det. Mange kender sikkert også til Copenhagen Jazz Festival, mens endnu flere nok bare gerne vil have en fadøl i solen. Og hvilken anledning er mere oplagt til det end jazzfestivalen, der i disse dage foregår rundt omkring i København.

Mulighederne er i hvert fald mange, for over 1.400 koncerter står på programmet – og skulle du mangle inspiration til hvilke koncerter, der bør stå øverst på prioriteringslisten, har Berlingskes Kjeld Frandsen nogle gode bud lige her.

Og lad os lige starte med at slå fast, at jazz faktisk er for alle. Ikke kun for gamle mænd med okkergule velourbukser, fedora-hat, ølvom og fadølsskæg. Nej, jazz er for alle. Og her tænkes ikke specifikt på hipsteren med hjemmerullede smøger og Miles Davis-t-shirt, men på alle. For jazz er fantastisk, både som musikalsk berigelse, men også som samlingspunkt for hygge og glædelig adspredelse.

Så se at få samling på venner og kom af sted. Men inden da kan du lige læse med her, hvor vi giver dig en række ting, du skal vide, hvis du vil bluffe dig igennem jazzfestivalen som »ekspert«.

Vi har allieret os med jazzekspert Niels Overgård, der driver bloggen jazznyt.com, der indledningsvist kommer med sin forklaring på, hvad det er, jazz kan, som andre musikgenre ikke kan:

»Jazz kan ikke noget særligt, medmindre man giver den lov til at komme indenfor i ens hoved og krop. Her får man mulighed for at opleve øjeblikkets antændelse, der er en form for lyttemæssig orgasme«.

Ikke dårligt. Her kommer din bluff-guide til Copenhagen Jazz Festival.

Du skal vide hvad jazz er

Jazz er først og fremmest en meget gammel musikgenre, der stammer fra det sydlige USA, hvor man i slutningen af 1800-tallet første gang hørte tonerne af det, vi i dag kender som jazzmusik. Som så meget andet, har jazzen udviklet sig over tid, men grundelementerne er stadig de samme, som de altid har været.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Archie Shepp Quartet i Jazzhouse under Copenhagen Jazz Festival 2015.
Archie Shepp Quartet i Jazzhouse under Copenhagen Jazz Festival 2015.

Det være sig ved brug af primært akustiske instrumenter. Og ja, blæseinstrumenter er en stor del af jazz, men på trods af at trompeten ofte er det første, mange kommer til at tænke på, når de hører ordet jazz,  er både guitar, bass og klaver oftest repræsenteret i et jazzband. Og glem endelig ikke trommesættet, der tjener et meget vigtigt formål som hele hjertet i rytmen. Uden trommerne bliver det faktisk ret svært at spille. Spørg selv Thomas Blachman, der i øvrigt er en habil og ret respekteret trommeslager indenfor jazzmusikken.

Men også andre instrumenter kan finde vej ind til jazz, og i dagens moderne strømninger indenfor musik er det ikke kun forbeholdt akustiske instrumenter at indgå i jazz. Så pas på med at bashe computergenererede og elektronisk fremstillede lyde sådan uden videre. Du risikerer bare at lyde uklog.

Du skal sige det her om jazz

Ifølge Niels Overgård skal du sige, at..

».. det her er ikke dårligt. Der er tydelige reminiscenser fra Tristano-skolen«.

Men du skal KUN sige det, hvis du sidder sammen med en, der ved mindre om jazz, end du gør.

Du skal ALDRIG sige det her om jazz

Ifølge Niels Overgård må du ALDRIG sige om jazz, at..

».. det er noget larm, selv om det er noget larm. Du har bare ikke fattet pointen«.

Du skal kende jazzens forskellige stilarter

Man inddeler jazz i en række stilarter, der hver i sær har deres eget særpræg. Og det er altså meget godt lige at have nogenlunde styr på dem, inden du drager mod din første koncert. For hvad skal du svare, når en af dine venner pludselig spørger: »Hvad er det her så for en slags jazz?«

Vi har bedt Niels Overgård udpege de stilarter, der, ifølge ham, er vigtigst indenfor jazzmusikken. Her fremhæver han følgende:

Fusionsjazz: Her er vi lidt tilbage ved de føromtalte elektroniske instrumenter. For fusionsjazz, som er et af de mest udbredte former for jazz i dag, er nemlig en jazzform, hvor man kombinerer jazzen med stiltræk fra andre genre som rock, soul, funk og sågar pop. Her er det ikke sjældent, at elektroniske instrumenter indgår. Jazz-ikonet Miles Davis er en af de kunstnere, der har hjulpet fusionsjazzen frem. Niels Overgård mener, at fusionsjazz særligt er for de musikteknisk interesserede.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Miles Davis i København, marts 1960.
Miles Davis i København, marts 1960.

Bebop og cool jazz: Her har vi at gøre med en frækkert. Kendetegnende for bebop er, at man som lytter kan opleve en meget intens og hurtig stilart, hvor melodien (også kaldet temaet) spilles enstemmigt (eller unisont, hvis du vil lyde rigtig klog). Her er det klart blæserne, der er i forgrunden. En mere afslappet, men stadig beslægtet stilart, er cool jazz. Hvad begge genre angår, siger Niels Overgård:

»Bebop og cool jazz var hot shit i 1950'erne, og det kan stadig få voksne mænd til at græde af glæde«.

Avantgarde og free jazz: Det, der gør avantgarde og free jazz unikt, er, at man i har frigjort sig fuldstændig af tempo og rytme. Det gør, at musikerne kan spille, som det passer dem. Der er altså ikke en fast skabelon for det, der spilles. Vi kunne også kalde det improvisations-jazz. Der er dog forskel på avantgarde og free jazz, men lad os holde det overskueligt her. Niels Overgård påpeger, at avantgarde og free jazz mest er for de øvede jazzlyttere, men at det gemmer på vilde oplevelser.

Du skal kende de vigtigste jazzmusikere

Historien har mange gode, interessante og vigtige jazzmusikere i sig. En del af de allerstørste er desværre døde i dag, men de har efterladt sig nogle betydningsfulde præg på jazzen, som aldrig forsvinder. Heldigvis er der også nulevende jazzmusikere, som er vigtige. Her er Niels Overgårds bud på nogle af de vigtigste jazzmusikere, du skal kende.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Cannonball Adderley optræder i Montmartre.
Cannonball Adderley optræder i Montmartre.

John Coltrane, Duke Ellington, Albert Ayler, Herbie Hancock er alle vigtige udenlandske jazzmusikere ifølge Niels Overgård. Og så kommer vi ikke uden om ham. Han er en legendarisk jazzmusiker, som også kendes af mange, der ikke er jazz-interreserede. Nemlig Miles Davis, der blandt andet har udgivet den højtelskede plade »Kind of Blue«. Men Niels Overgård nævner også en række danske jazzmusikere, som han mener, skal kendes. Det er Jacob Dinesen og Jan Harbeck, der begge spiller saxofon. Det er duoen Bremer/McCoy, bandet I Think You´re Awesome og pianisten Jeppe Zeeberg.

Du skulle måske lige tjekke et par af dem ud?

Du skal kende de vigtigste jazzudgivelser

Som med så mange andre former for musik, har jazzen nogle udgivelser i bagagen, der er helt særlige, og som står som nogle meget vigtige udgivelser for jazzen. For ligesom at rocken har Pink Floyds »The Dark Side Of The Moon« og den elektroniske musik har Kraftwerks »Trans-Europe Express«, har jazzen også deres gyldne plader. Her er Niels Overgårds bud på de vigtigste, og altså dem, du skal kende.

Bill Evans »Sunday at the Village Vanguard«

Cannonball Adderley »The Black Messiah«

Ornett Coleman »The Shape of Jazz to Come«

Weather Report »Heavy Weather«

Herbie Hancock »Head Hunters«

John Coltrane »A Love Supreme«

Oscar Peterson »Night Train«

Miles Davis »Bitches Brew«

Sidstnævnte kan du se opføre nummeret »So What« lige her:

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Du kan hive en fed anekdote op fra hatten

Du sidder der. Der er god stemning, øllene er kolde og musikken spiller, men du kunne godt bruge noget fedt at fortælle. Bare rolig, for Niels Overgård har en fed lille anekdote, du må få at bruge:

»Man kan fortælle historien om Jørgen Leth, der, som ung knøs i Århus for egne penge, startede et jazzblad i slutningen af 1950'erne. Det var kort før, han rykkede til København og blev respekteret jazzanmelder. Respekten varede indtil 1964, hvor han anmeldte en koncert med saxofonisten Roland Kirk i Politiken. Den fandt aldrig sted. Jørgen Leth havde næsten lige oplevet Roland Kirk ved en anden koncert og skrev ud fra den en ikke så pæn anmeldelse. Det varede ikke længe før Jørgen Leth skiftede bane til film og digte-kunsten - dog ikke på grund af den oplevelse. Han er nu vendt tilbage til jazzen og arbejder på en film med guitaristen Jakob Bro«.

Du skal vide, hvornår du skal klappe

Det er jo altid god stil og pli at klappe af dem, der spiller for en. Men, det er altså bare ikke godt at klappe på det forkerte tidspunkt. En ting er, at det er pinligt. En anden ting er, at det potentielt kan forstyrre rytmen for dem, der spiller. Så pas nu på. Reglen er, at du klapper efter soloen, for hvis du klapper for tidligt, kan det virke som om, du gerne vil have musikken overstået. Vil du være helt sikker, så klap, når de andre gør det. Better safe than sorry, right?

Og så skulle du ellers være klar til at indtage byens fortovscaféer. Det er bare på med hatten og ud at køre med klatten.

Men husk, at der er meget mere at lære om jazz, og at jazz faktisk fortjener mere opmærksomhed end et par festivalkoncerter og denne sparsomme guide. Og så giver vi Niels Overgård de sidste ord:

»Det bedste sted at skabe kontakt til jazzen er ved en koncert. Det må gerne være på et lille intimt spillested. Mærk musikken. Drik en øl. Selv om der kun er plads til 50 publikummer er musikerne ofte i verdensklasse«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.