Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så er det lige oppe over: Vinteren kommer krybende

»Game of Thrones« vender tilbage på skærmen mandag 25. april. Se her, hvad vi kan forvente os af den sjette sæson.

Rent kronologisk har tv-serien »Game of Thrones« overhalet forfatterens bogproduktion og alt tyder på, at HBO går hele vejen. Billedet er fra sjette sæson af serien.
Rent kronologisk har tv-serien »Game of Thrones« overhalet forfatterens bogproduktion og alt tyder på, at HBO går hele vejen. Billedet er fra sjette sæson af serien.

I fem sæsoner af Game of Thrones har vi hørt sætningen »winter is coming«.

Jeg har forud for denne artikel lavet et lille regnestykke, der illustrerer præcist, hvor lang tid, jeg indtil videre har viet af mit liv på at nå frem til denne skæbnesvangre vinter.

Jeg har set 50 timers tv-serie. Jeg har læst bøgerne af George R.R. Martin, der danner grundlaget for serien – indtil videre drejer det sig om fem bind på i alt 5.705 sider. Med min gennemsnitlige læsehastighed af kompleks fiktion på engelsk svarer det til cirka 125 timer. Altså mere end syv fulde døgn i alt.

Hertil kommer de endeløse timer, hvor jeg har studeret kompendier til litteraturen, støvsuget fanskabte hjemmesider for godbidder, kigget på kort over de fiktive syv kongeriger, og set ligesindede nørder gennemanalysere løst og fast om universet på YouTube. Den seneste video jeg så, var en 20 minutters diskussion af den to minutter lange forfilm til sæson seks.

Det er den sæson, der har premiere på mandag på HBO Nordic og CMore, og de næste 10 uger vil blive diskuteret af fans over hele landet.

Igen vil vi opdage, at Game of Thrones-oplevelsen ikke kan sammenlignes med øvrige serier på markedet. Overhovedet. Her er 44 bærende figurer og flere end 100 navngivne biroller.

Hvis du går ud i køkkenet for at sætte kaffe over uden at sætte serien på pause, bliver du forvirret. Hvis du springer et helt afsnit over, er du fortabt. Som drengerøvene bag YouTube-fænomeet »Honest Trailers« beskriver det, så »svarer serien i kompleksitet til at forberede sig til historie-eksamen på universitetet. Dog krydret med drager og masser af bare bryster – så det er okay.«

12 statuetter

I førnævnte forfilm til sjette sæson hører man blandt andet dværgen Tyrion Lannister (spillet af Peter Dinklage) konstatere: »Drager klarer sig ikke godt i fangenskab.«

»Hvordan ved du det,« bliver han spurgt.

»Det er dét, jeg er her for,« svarer Tyrion.

Han skåler med sin halvfyldte rødvinskop og tilføjer: »Jeg drikker. Og jeg ved ting.«

Netop dette er grunden til, at denne Tyrion Lannister er en af de største publikumsfavoriter i den mildt sagt indviklede tv-serie fra HBO. Ikke fordi han er fuld det meste af tiden, selv om det er ganske underholdende, men snarere fordi han fortæller tingene, som de er.

Tyrions evne til at skære selv seriens mest avancerede intriger ud i pap gør ham til en slags ambasadør for seerne. Hvis Tyrion levede i virkelighedens verden, ville han være overnørden på internettet. Ham, vi andre gik til, når forvirring i forhold til plottet overstrålede nydelsen.

Så lyt efter, når han taler. Det er mit råd.

Det skal også siges, at det ikke blot er fans, der er faldet for den lave antihelt. Peter Dinklage er fem gange blevet nomineret til en Emmy for sin rolle og har vundet to af gangene. Senest i år.

Og at serien som helhed er langt mere end summen af sine dele (herunder drager og bare bryster), kan aflæses i det samlede antal Emmys for femte sæson. 12 statuetter. Dermed slog »Game of Thrones« »West Wing«’s rekord med flest Emmys på et år.

HBO går hele vejen

Men måske bliver denne Tyrion seriens næste dødsoffer. For den berømte, ildevarslende vinter, som vi alle venter på, nærmer sig. Der ryger uden tvivl en publikumsfavorit eller to i løbet af de kommende 10 afsnit – det er simpelthen forfatter George R. R. Martins stil.

Det lyksagelige er dog, at ingen – ud over seriens skabere og Martin – ved, hvem denne sæsons vindere og tabere bliver. Rent kronologisk har tv-serien nemlig overhalet forfatterens bogproduktion.

Der er planlagt to yderligere sæsoner ud over denne, og alt tyder på, at HBO går hele vejen. Mange serier er pensionsmodne efter en håndfuld sæsoner, og daler i både kvalitet og popularitet. Men Game of Thrones har fra første til femte sæson tredoblet seertallet og modtager stadig stærke anmeldelser blandt både danske og internationale medier.

Der skal dog også et stort antal seere til, før serien kan løbe rundt. Hvert afsnit koster i gennemsnit 45 millioner kroner at producere. Det svarer til det samlede budget for den danske storfilm »En kongelig affære«.

Læs på denne side, hvad et par af skuespillerne i serien har at sige om deres roller.

»Vi skal vise sex, som det dyrkes«

Carice van Houten

Berlingske mødte den 39-årige hollandske skuespiller, Carice van Houten, i London. Hun har medvirket i film som »Valkyrie« og Paul Verhoevens hollandske nyklassiker »Black Book«. Hun spiller Lady Melisandre – den røde dame, der har indgået en pagt med ildguden – i »Game of Thrones«.

Hvordan har al nøgenhed i serien påvirket dig?

»Det har bestemt ikke været min yndlingsting at smide tøjet foran kameraerne. Men jeg står fast på, at selv om det er en fantasy-serie, forsøger vi at lave den så realistisk som overhovedet muligt.«

»Det ville være mærkeligt at have sexscener, hvor jeg på belejlig vis dækkede mine bryster med et tæppe eller arm. Serien er så brutal og nøgen og rå i sin visning af krigen. Så skal vi også være realistiske, når vi portrætterer sex. Vi ville tale ned til seerne, hvis vi ikke viste sex, som det faktisk dyrkes. Og når jeg dyrker sex, så smider jeg min bh. Det er hyklerisk, at man på film må vise vold, men vises én brystvorte, så flipper særligt amerikanere helt ud.«

»Jeg tror langt hen af vejen, at de folk, der flipper ud over nøgenhed, har problemer med deres egen seksualitet. Jeg er fra Holland, og der har vi det ligesom i Danmark og andre steder i Europa lidt nemmere ved nøgenhed end i lande som USA. Vi kan altså godt tåle at se babyer blive ammet i offentligheden.«

Hvilken kvindelig figur i »Game of Thrones« finder du mest interessant?

»Den er svær, for der er så mange stærke kvinder. Jeg elsker virkelig Cersei Lannister (spillet af Lena Headey, red). Men det er svært at vælge én, for Brienne og Arya er også virkelig spændende. Men helt ærligt: Hvor mange tv-serier findes der, hvor det er er svært at vælge sin favorit, fordi der er så mange stærke kvinderoller? Det er en kæmpe cadeau til serien.«

Der hviler et stor pres på din figur fra starten af sjette sæson, for millioner af fans ønsker, at Melisandre skal bringe Jon Snow tilbage til livet. Hvordan har du det med det?

»Alle siger det til mig. Selv fremmede mennesker på gaden beder mig om at få det gjort. Men jeg er bange for, at Melisandre kommer til at skuffe mange, for at reanimere et dødt menneske er ikke bare noget, hun uden videre gør. Desuden er det en af de stærke pointer ved showet, at de gode dør først. Sådan er det også i livet, desværre. Det er ikke altid fair.«

Hvis nu du personligt måtte vække en figur fra »Game of Thrones« til live igen – hvem skulle det så være?

»Det skulle være Jack Gleeson (der spiller Joffrey -–den unge, onde konge, der blev forgiftet i sæson fire, red). Jeg elskede bare at se på ham som skuespiller. Derefter ville jeg vælge Charles Dance (der spiller Tywin Lannister, red.). Han er en af mine yndlingsskuespillere. Jeg ved godt, at de begge er brutale figurer, men jeg elskede at se dem og hade dem imens.«

Hvad var din største udfordring med at portrættere Melisandre?

»Jeg kæmpede meget i starten. Jeg er vant til at spille stærke kvinder, der samtidig kæmper med usikkerhed og frygt. Jeg har ofte spillet »beskadigede« personligheder, og det elsker jeg, for så kan jeg trække på mit eget skøre liv. Men i denne karakter kunne jeg ikke bruge det overhovedet, for hun har hele tiden været i kontrol. Der har aldrig manglet selvtillid og selvværd.«

»Det er svært som skuespiller at være en person, der ikke afslører følelser overhovedet. Men nu i sæson seks krakelerer fanatismen i hende, og det har været spændende at arbejde med.«

Hvordan har du arbejdet med din beskadigede personlighed i virkeligheden?

»Helt utroligt meget terapi.«

»Game of Thrones minder om teatret«

Jonathan Pryce

Berlingske mødte den 68-årige walisiske skuespiller Jonathan Pryce i London. Han har medvirket i film som »Brazil« og »Glengarry Glen Ross« og har haft hovedroller på scenen i London som både Hamlet og King Lear. Han spiller High Sparrow i »Game of Thrones«.

Hvad er forskellen på teaterarbejde og at arbejde på »Game of Thrones«?

»Den primære forskel er, at jeg taler lidt lavere, når jeg optages til tv, i forhold til når jeg står på scenen. Men arbejdet har den samme intensitet, og der er forhåbentlig den samme autenticitet og sandhed i det, jer gør.

»Men jeg vil dog sige, at »Game of Thrones« har noget teatralsk kørende for sig, så det er lidt en hybrid. Jeg tror mest af alt, at det er storheden i selve projektet – det er i sandhed episk.«

Har det også noget med temaerne i serien at gøre?

»Bestemt. Det handler ofte om forræderi. Det er først og fremmest en tragedie og af og til en komedie. Der er noget shakesperian og jacobian over det hele. Jeg tror, at George R.R. Martins inspiration, da han startede på bøgerne, var Shakespeare og »The War of the Roses« med de bekrigende fraktioner.«

Du spiller lederen af kirken, der straffer folk hårdt, men hele tiden har et rationale for at gøre det. Troen.

»Ja, mange af de mest ondsindede folk i den virkelige verden gemmer sig bag tilsvarende rationaler. Tag bare ISIS. Den eneste ordre, jeg fik fra seriens producere var, at jeg skulle smile stort, og gennem smilet portrættere ondskaben. Jo mere jeg smiler, jo mere øretæveindbydende bliver jeg for seeren. High Sparrows tror på, at han »gør godt« ved at udrydde »ondskaben«.«

Hvordan adskiller »Game of Thrones« sig fra øvrige serier på et overfyldt marked?

»Normalt har en tv-serie én hovedplot-linje, som den følger slavisk. »Game of Thrones« har mange tråde, der er jævnbyrdige. Det betyder, du kan investere følelserne i de elementer, der siger dig mest, og zone lidt ud i andre plot-tråde. Og så er temaerne universelle.«

»Jeg tror, at ligegyldigt hvilket land, du stammer fra, er der dele af »Game of Thrones«, du kan relatere til. Men det vigtigste er nok, at serien ikke behandler seerne som idioter. Der kræves meget, men man får mere igen. Og ingen – mindst af alt producerne – hviler på laurbærrene.«

Der er mange virkelig unge skuespillere med i »Game of Thrones«. Er du typen, der lærer fra dig?

»Jeg læste engang noget virkelig dumt, som Michael Caine tilsyneladende har sagt. »Tag aldrig mod råd fra ældre skuespillere«. Måske ikke fra dig, Michael. Jeg ved, at de ældre skuespillere, som jeg selv arbejdede med, gav mig meget. Det ville være dumt af mig ikke at foreslå noget for de yngre. Men hvad man aldrig skal gøre er at blokere deres kreativitet. Coaching kalder man det.«

Må vi se dit audition-bånd til serien?

»Audition? Hvad er det? Sådan noget går jeg da ikke til længere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.