Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så det synger

Døre knalder og klager, når digteren Peter Laugesen møder artrock-bandet Singvogel.

Peter Laugesen, forfatter.
Peter Laugesen, forfatter.

At poesi ikke bare er sorte ord på hvidt papir, men også klang og rytmik, ja, det har Peter Laugesen påvist ved utallige lejligheder.

Poeten fra Brabrand - som i flere omgange har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris - er nemlig en herligt swingende oplæser, der sender hilsener til beat-digterne i både ordvalg og flow, og som har begavet bands som Mindspray og Singvogel med sin sproglige musikalitet.

Sammen med sidstnævnte er han nu albumaktuel for tredje gang, og her lægger bandet fra land med en skurrende, skarp og übercool rock og med Laugesen langt fremme i lydbilledet.

»Øjne kan slet ikke lukkes, de kan kun se noget andet«, lyder det et sted med hans velkendte jyske moduleringer og et andet, at »Blodet står boblende stille i solar plexus/som en beskidt, kunstig sø i Tivoli«.

En forrygende åbning i såvel lyd som lyrik, og Singvogel spiller videre på en rumsterende og kraftfuld facon, som stedvist giver mindelser om The Bad Seeds. Og midt i musikken står ordene fra flere forskellige Laugesen-bøger, der som vanligt ikke lader sig reducere til stavepladepointer. Men samfundet af i dag berøres imidlertid ofte i de lange rækker af ord, og titler som »Echelon« og »Strisserne breder sig« peger på pessimismen.

Det er dog ikke så meget dette som Laugesens på én gang tilbagelænede og dramatiske måde at betone ordene på, der gør albummet til en oplevelse. Som når han bevæger sig igennem en sætning som »Andre døre der svinger og klager og knalder i vinden«.

Det er ren musik. Som al god poesi. Men al musik er sandelig ikke poesi. Singvogel er det til tider på »Den her planet glemmer vi aldrig«. Præcis som Laugesen.

Hvad: Peter Laugesen & Singvogel

Hvem: »Den her planet glemmer vi aldrig«

Hvor: Geiger

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.