Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Ministeren må finde en løsning på museers gæld til Feriefonden

Kulturordfører Mogens Jensen kalder det en »utilsigtet konsekvens« af beslutningen om at trække penge ud af Arbejdsmarkedets Feriefond, når en række kulturinstitutioner nu er kommet økonomisk i klemme og risikerer at måtte dreje nøglen om.

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, forventer, at beskæftigelsesminsiter Troels Lund Poulsen (V) finder en løsning på problemet, hvor flere end 30 kulturinstituioner skal betale sammenlagt 900 mio. kroner til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, forventer, at beskæftigelsesminsiter Troels Lund Poulsen (V) finder en løsning på problemet, hvor flere end 30 kulturinstituioner skal betale sammenlagt 900 mio. kroner til Arbejdsmarkedets Feriefond.

»Det er da et kæmpe problem, når en række institutioner med kort varsel skal indfri lån, som for nogles vedkommende, vurderer jeg, vil betyde, at de bliver nødt til at dreje nøglen rundt,« siger Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, som nu forventer, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) indkalder partierne til en forhandling, så der kan findes en løsning på sagen.

Baggrunden er, som Berlingske har beskrevet, at flere end 30 museer og andre oplevelsesinstitutioner landet over står over for at skulle betale lån på sammenlagt 900 millioner kroner tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Lån, som de havde fået lovning på at få forlænget og i realiteten kunne betragte som donationer. Men som Feriefonden, efter at et politisk flertal bestående af V, K. R. S og SF besluttede at overføre i alt 360 mio. kroner af Feriefondens midler til staten i 2013-16, nu er begyndt at inddrive.

»Det er klart, at når man har givet lån under de forudsætninger, kan man ikke lige pludselig komme og kræve pengene op. For det har institutionerne jo ikke haft en reel mulighed for at forholde sig til i deres økonomier. Så det er et meget stort problem,« siger Mogens Jensen.

»For mig at se er det en utilsigtet konsekvens af beslutningen om at trække penge ud af feriefonden. Det er jo sket en del gange over tid, men aldrig med det udgangspunkt, at det skulle have den konsekvens, at institutioner skulle havne i økonomisk uføre og måske dreje nøglen om. Det er første gang, vi hører om det, og det er selvfølgelig ikke rimeligt,« siger han.

»Derfor er det min opfattelse, at beskæftigelsesministeren er nødt til at finde en løsning. Også fordi det under alle omstændigheder er et problem, når man ændrer praksis med tilbagevirkende kraft. Så det er ministeren nødt til at gøre noget ved.«

Mogens Jensen har ikke selv et konkret forslag til, hvordan problemet skal løses.

»En løsning kunne være, at hvis man ikke kan tilvejebringe de her midler, må fonden støtte mindre fremadrettet. Men man kan ikke bare trække tæpper væk under institutioner, der har fået lån under nogle andre forudsætninger,« siger han.

»Ministeren må selvfølgelig først og fremmest forholde sig til, om han også mener, det er et problem, at vigtige kulturinstitutioner som Arbejdermuset, Fregatten Jylland og en lang række andre, er kommet i den her situation. Og så må man jo få belyst konsekvenserne af de forskellige løsninger, der kan komme på tale.«

Den konservative kulturordfører, Naser Khader, undrer sig ligeledes over forløbet.

»Derfor vil jeg kontakte kulturministeren i næste uge for at få klarhed over, hvad der er op og ned i sagen,« siger han.

Enhedslistens Christian Juhl agter at kalde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i samråd om sagen. Og også DF's kulturordfører, Alex Ahrendtsen, og beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted vil tage sagen op med beskæftigelsesministeren.

Hverken Arbejdsmarkedets Feriefond eller beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ønsket at at lade sig interview til Berlingske om sagen. Kulturminister Mette Bock (LA) har i en mail meddelt, at hun vil bede Slots- og Kulturstyrelsen tage kontakt til Arbejdsmarkedets Feriefond for at få afdækket de konkrete udfordringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.